FORSKER

Derfor går det galt

Risikoen ved store it-projekter er uendelig, erklærer 'verdens førende megaprojektekspert' professor Bent Flyvbjerg. Derfor giver det mere mening at forebygge uønskede hændelser i projektforløbet end at komme med præcise forudsigelser om pris, tidsplan og gevinster. Bent Flyvbjerg er netop rykket fra Oxford til ITU for at være co-leder af en ny forskningsenhed om store it-projekter.

 

Der er en tiger på det ældre sort-hvide fotografi på de store skærme. Desuden er der to mindre piger, hvoraf den ene har fat i tigerens hale.

– Dette er ikke okay, fastslår professor Bent Flyvbjerg.

Episoden med tigerfotoet kommer et stykke inde i Bent Flyvbjergs tiltrædelsesforelæsning tidligere på efteråret. Anledningen var hans udnævnelse til Villum Kann Rasmussen-professor på IT-Universitetet (ITU). Her skal han desuden være co-leder af Danish Institute for IT Program Management, en ny forskningsenhed om netop store it-projekter.

Bent Flyvbjerg fortæller tilhørerne, at han gerne vil visualisere det, han forsker i. Og i sin billedsøgning på Google valgte han dette billede, fordi det efter hans vurdering præcist illustrerer grundproblemet ved store it-projekter.

– Det er som at holde en tiger i halen, siger han om styringen af it-projekterne, som den er sket hidtil. I langt de fleste tilfælde løber udgifterne løbsk, tidsplanen skrider, og projektet leverer ikke de ydelser og andre fordele, der blev stillet i udsigt, siger han.

Fænomenet virker bekendt fra en række offentlige it-projekter i Danmark.

Rådgivning

Bent Flyvbjerg har rådgivet regeringer i USA, Storbritannien og Kina. Han har rådgivet EU-Kommissionen samt flere af verdens største virksomheder. Han er ekstern rådgiver i konsulentvirksomheden McKinsey & Company og formand for Oxford Global Projects, som rådgiver om projektledelse.

Topekspert i megaprojekter

Forelæsningen finder sted i Auditorium 1, som er propfyldt. På de første rækker sidder flere spidser fra den danske centraladministration – styrelser, ministerier og andet. De følger opmærksomt Bent Flyvbjerg, som bevæger sig rundt foran to skærme, mens han taler. Hans ærinde er at forklare, hvorfor it-projekter slår fejl, og hvordan det kan undgås.

Den 69-årige Bent Flyvbjerg, uddannet i økonomisk geografi, har en imponerende forskerkarriere bag sig, og han har tilbragt de seneste 12 år på Oxford University. Han har i stigende grad fokuseret på store samfundsprojekter, og det er med en videnskabelig pondus, så det internationale konsulentfirma KPMG har udnævnt ham til 'verdens førende megaprojektekspert'.

Nu er det lykkedes at lokke ham hjem til Danmark, hvor han har fået en dansk platform at videreføre sit forskningsspeciale på.

Bent Flyvbjerg er samtidig blevet mere og mere optaget af it.

– Digitaliseringen er den måske mest afgørende megatrend i vores tid. It indbygges i stort set alt i dag, siger han til forsamlingen i den timelange forelæsning.

CV

Bent Flyvbjerg

ALDER: 69 år

Professor på ITU
Co-leder af Danish Institute for IT Program Management

Uddannelse:
Cand.scient. i geografi og ­økonomi.
Ph.d. i urban geografi

KARRIERE
1979: Ansat på AAU
1981: Doktorgrad i teknik
1993: Professor i planlægning på AAU
2006: Professor i infrastrukturpolitik og planlægning på det tekniske universitet i Delft
2009: Professor på Saïd Business School på Oxford University og gæsteprofessor på St. Anne’s College

Teorier om risiko testet

Men der er et digitaliseringsparadoks, påpeger Bent Flyvbjerg.

– De, der beslutter og gennemfører it-projekter, antager, at it-projekterne er vellykkede. Det er en problematisk antagelse. Det er nødvendigt at efterprøve det, siger han.

Derpå nævner han detaljer fra enkelte internationale megaprojekter, som kørte skævt. Blandt dem den franske flyproducent Airbus’ projekt om at udvikle A380, verdens største passagerfly. Flyvbjerg oplyser, at projektet blev forsinket et år på grund af forskelle i udviklingssoftware.

Eksemplerne står ikke alene. Bent Flyvbjerg har påvist, at det gælder generelt, at megaprojekter slår fejl. Han har sammen med sit team på Oxford University opbygget den største forskningsbaserede database i verden om it-projekters forløb for at teste teorier om risici. Holdet har sammenholdt planer med data om faktiske resultater.

Bent Flyvbjerg konkluderer på baggrund af input om cirka 6.000 store it-projekter, at kun et ud af 200 projekter formår at holde budgettet, blive færdigt til tiden og levere de aftalte fordele. De danske projekter i materialet klarer sig gennemsnitligt, ”og det er ret slemt”.

Han har dermed dokumenteret, at en såkaldt jernlov også omfatter it-projekter. Han citerer loven, mens han kaster teksten op på de to skærme:

– Projekterne overskrider budgettet, de går over tid, og de underpræsterer. Og det sker igen og igen!

Og dermed når Bent Flyvbjerg frem til billedet af tigeren og pigerne, som rummer en vigtig pointe. Halen på tigeren viser, i hvilket omfang de flere tusinde analyserede projekter misser målene.

– Jernloven er en ligning. Jo længere hale, desto dårligere opfyldelse af projektmålene, siger han og præsenterer derpå sin teori om, at it-projekter og digitalisering generelt er karakteriseret ved en 'bevægelse ud i halen'.

Han forklarer, at denne 'bevægelse ud i halen' matematisk-statistisk kan omsættes til en graf mod det uendelige. For der er en uendelig varians.

I vurderingen af store it-projekter bliver det antaget, at risiko om pris, tidsplan og gevinster kan bestemmes endeligt, noterer han, men risikoen er uendelig. De største ulykker lurer forude.

– It-ledere og it-konsulenter er charlataner. Det er en falsk risikovurdering, når de ikke inddrager jernloven, tordner Bent Flyvbjerg.

Han siger, at det ikke giver mening at komme med præcise forudsigelser om opfyldelsen af store it-projekters hovedmål, fordi de opfører sig mere uforudsigeligt end minedrift, bygning af tog og anlæg af veje. De er næsten i samme kategori som jordskælv, som tilmed er en naturbegivenhed og ikke menneskeskabt ligesom it.

'Haledannende' faktorer

Så hvad skal man gøre i stedet?

– Jeg ønsker, at I flytter om på hjernecellerne vedrørende it. Det er nødvendigt at aflære sig det hidtidige og lære en ny fremgangsmåde. Man kan ikke forudse alt. Glem det! Basal statistik dur ikke til it. Vi må ty til statistik om ekstreme værdier – halen på tigeren, som kan have en betydelig indvirkning på det samlede resultat, siger Bent Flyvbjerg.

Hans opskrift lyder på at sætte ind med forebyggelse for at imødegå uønskede hændelser i projektforløbet.

Som det vigtigste anbefaler han, at man afkorter projektperioden. Man bør også droppe opfattelsen af et it-projekt som unikt. Han opfordrer til at identificere 'haledannende' faktorer, der kan få et projekt til at ende i halen, og derpå gøre noget ved faktorerne.

– Og den korte version af forebyggelse: Skær halen af!

 

Store itprojekters kranke skæbne

Bent Flyvbjerg har samlet og analyseret data om et stort antal store it-projekter rundt i verden sammen med sit forskerhold. Databasen er efter hans eget udsagn den største af sin art. Databasen indeholder lidt over 6.000 it-projekter, som er gennemført mellem 1988 og 2017. Halvdelen er projekter i den offentlige sektor, den anden halvdel er projekter i den private sektor. Projekterne stammer fra over 60 lande og næsten 100 styrelser/ministerier/virksomheder og lign­ende, og de repræsenterer en samlet værdi på næsten 100 milliarder dollar (775 milliarder kroner).

Næsten alle projekter falder i en af tre hovedgrupper: SCM (Supply Chain Management), ERP (Enterprise Resource Planning) eller HRM (Human Resource Management).

Flyvbjerg og hans kolleger fokuserede på data om pris, tidsplan og gevinster.

Resultaterne af analysen:

  • 59,1 procent holdt budgettet.
  • 7,4 procent holdt budgettet plus tidsplanen.
  • 0,5 procent holdt budgettet plus tidsplanen samt gav de lovede gevinster.

Resultaterne bliver publiceret i Journal of Management Information Systems — et førende videnskabeligt tidsskrift om it-systemer.


Læs også...

Internettet er faktisk sundt, viser en ny undersøgelse, der kommer netop som techgiganter ventes at udfordre Google i kampen om markedsandele med…

PROSAS seneste undersøgelse viser, at 54 procent af medlemmerne ikke havde en eneste dag med efteruddannelse i 2023. "Det er bekymrende", synes…

Lønnen steg mere for PROSA-medlemmer i 2023 end i den øvrige branche. Det viser den nyeste lønstatistik fra 2024.

"It-folk er eftertragtede og en…

Gustav, Valdemar og Julie elsker at game, og de får lov til at dyrke deres passion hver eneste dag – de går nemlig på game design-linjen på Københavns…

Simon og Danni er to af de it-sikkerhedsfolk, som hver dag sidder og kæmper mod hackerne. De kan kalde på Supermand og Catwoman, når der sker noget…

Kønsfordelingen er skæv i it-branchen, men hvorfor er det overhovedet et problem? Og hvordan er vi havnet her? Rikke Kristine Østergaard har en…

Kunstig intelligens gnaver sig med lynets hast ind i it-sikkerhedsbranchen – og det giver både muligheder og udfordringer, påpeger Jacob Herbst fra…

Hvis det offentlige bøjer sig så meget for tech-giganterne, at de ligefrem vil gøre det ulovlige lovligt, så er en vigtig beskyttelse af os alle…

Hvor kommer hackerne fra? Hvad har krigen i Ukraine betydet for cyberkriminaliteten? Og hvor godt rustede er vi egentlig mod truslerne?…

Vi har set flere eksempler på, at virksomhedsplatforme misbruger begrebet 'selvstændig' for at undgå omkostninger til for eksempel løn under sygdom og…