Derfor går det galt

Der er en tiger på det ældre sort-hvide fotografi på de store skærme. Desuden er der to mindre piger, hvoraf den ene har fat i tigerens hale.

– Dette er ikke okay, fastslår professor Bent Flyvbjerg.

Episoden med tigerfotoet kommer et stykke inde i Bent Flyvbjergs tiltrædelsesforelæsning tidligere på efteråret. Anledningen var hans udnævnelse til Villum Kann Rasmussen-professor på IT-Universitetet (ITU). Her skal han desuden være co-leder af Danish Institute for IT Program Management, en ny forskningsenhed om netop store it-projekter.

Bent Flyvbjerg fortæller tilhørerne, at han gerne vil visualisere det, han forsker i. Og i sin billedsøgning på Google valgte han dette billede, fordi det efter hans vurdering præcist illustrerer grundproblemet ved store it-projekter.

– Det er som at holde en tiger i halen, siger han om styringen af it-projekterne, som den er sket hidtil. I langt de fleste tilfælde løber udgifterne løbsk, tidsplanen skrider, og projektet leverer ikke de ydelser og andre fordele, der blev stillet i udsigt, siger han.

Fænomenet virker bekendt fra en række offentlige it-projekter i Danmark.

Topekspert i megaprojekter

Forelæsningen finder sted i Auditorium 1, som er propfyldt. På de første rækker sidder flere spidser fra den danske centraladministration – styrelser, ministerier og andet. De følger opmærksomt Bent Flyvbjerg, som bevæger sig rundt foran to skærme, mens han taler. Hans ærinde er at forklare, hvorfor it-projekter slår fejl, og hvordan det kan undgås.

Den 69-årige Bent Flyvbjerg, uddannet i økonomisk geografi, har en imponerende forskerkarriere bag sig, og han har tilbragt de seneste 12 år på Oxford University. Han har i stigende grad fokuseret på store samfundsprojekter, og det er med en videnskabelig pondus, så det internationale konsulentfirma KPMG har udnævnt ham til 'verdens førende megaprojektekspert'.

Nu er det lykkedes at lokke ham hjem til Danmark, hvor han har fået en dansk platform at videreføre sit forskningsspeciale på.

Bent Flyvbjerg er samtidig blevet mere og mere optaget af it.

– Digitaliseringen er den måske mest afgørende megatrend i vores tid. It indbygges i stort set alt i dag, siger han til forsamlingen i den timelange forelæsning.

Teorier om risiko testet

Men der er et digitaliseringsparadoks, påpeger Bent Flyvbjerg.

– De, der beslutter og gennemfører it-projekter, antager, at it-projekterne er vellykkede. Det er en problematisk antagelse. Det er nødvendigt at efterprøve det, siger han.

Derpå nævner han detaljer fra enkelte internationale megaprojekter, som kørte skævt. Blandt dem den franske flyproducent Airbus’ projekt om at udvikle A380, verdens største passagerfly. Flyvbjerg oplyser, at projektet blev forsinket et år på grund af forskelle i udviklingssoftware.

Eksemplerne står ikke alene. Bent Flyvbjerg har påvist, at det gælder generelt, at megaprojekter slår fejl. Han har sammen med sit team på Oxford University opbygget den største forskningsbaserede database i verden om it-projekters forløb for at teste teorier om risici. Holdet har sammenholdt planer med data om faktiske resultater.

Bent Flyvbjerg konkluderer på baggrund af input om cirka 6.000 store it-projekter, at kun et ud af 200 projekter formår at holde budgettet, blive færdigt til tiden og levere de aftalte fordele. De danske projekter i materialet klarer sig gennemsnitligt, ”og det er ret slemt”.

Han har dermed dokumenteret, at en såkaldt jernlov også omfatter it-projekter. Han citerer loven, mens han kaster teksten op på de to skærme:

– Projekterne overskrider budgettet, de går over tid, og de underpræsterer. Og det sker igen og igen!

Og dermed når Bent Flyvbjerg frem til billedet af tigeren og pigerne, som rummer en vigtig pointe. Halen på tigeren viser, i hvilket omfang de flere tusinde analyserede projekter misser målene.

– Jernloven er en ligning. Jo længere hale, desto dårligere opfyldelse af projektmålene, siger han og præsenterer derpå sin teori om, at it-projekter og digitalisering generelt er karakteriseret ved en 'bevægelse ud i halen'.

Han forklarer, at denne 'bevægelse ud i halen' matematisk-statistisk kan omsættes til en graf mod det uendelige. For der er en uendelig varians.

I vurderingen af store it-projekter bliver det antaget, at risiko om pris, tidsplan og gevinster kan bestemmes endeligt, noterer han, men risikoen er uendelig. De største ulykker lurer forude.

– It-ledere og it-konsulenter er charlataner. Det er en falsk risikovurdering, når de ikke inddrager jernloven, tordner Bent Flyvbjerg.

Han siger, at det ikke giver mening at komme med præcise forudsigelser om opfyldelsen af store it-projekters hovedmål, fordi de opfører sig mere uforudsigeligt end minedrift, bygning af tog og anlæg af veje. De er næsten i samme kategori som jordskælv, som tilmed er en naturbegivenhed og ikke menneskeskabt ligesom it.

'Haledannende' faktorer

Så hvad skal man gøre i stedet?

– Jeg ønsker, at I flytter om på hjernecellerne vedrørende it. Det er nødvendigt at aflære sig det hidtidige og lære en ny fremgangsmåde. Man kan ikke forudse alt. Glem det! Basal statistik dur ikke til it. Vi må ty til statistik om ekstreme værdier – halen på tigeren, som kan have en betydelig indvirkning på det samlede resultat, siger Bent Flyvbjerg.

Hans opskrift lyder på at sætte ind med forebyggelse for at imødegå uønskede hændelser i projektforløbet.

Som det vigtigste anbefaler han, at man afkorter projektperioden. Man bør også droppe opfattelsen af et it-projekt som unikt. Han opfordrer til at identificere 'haledannende' faktorer, der kan få et projekt til at ende i halen, og derpå gøre noget ved faktorerne.

– Og den korte version af forebyggelse: Skær halen af!