Mit første sprog var HTML og CSS, som jeg lærte, da jeg var 14-15 år og brugte utallige timer på at lege med designet og layoutet på en blog, der ikke omhandlede andet, end hvad jeg spiste til morgenmad, og hvor kedeligt det var at lave lektier.
Jeg har altid kæmpet mest med Python, fordi jeg aldrig rigtig har taget mig tid til at lære det i dybden. Det virker til at være et rigtig fedt sprog til data science-opgaver, så det står helt klart på min to-do-liste.
Jeg vender altid tilbage til R, fordi det er dette sprog, der blev brugt på mit studie, og som jeg nu bruger på min arbejdsplads. Jeg har en statistisk baggrund, så det er måske naturligt nok, da R jo er godt til det formål (selv om jeg stadig lægger lidt skyld på mine forelæsere for, at jeg ikke kender Python godt nok).
Jeg elsker R, fordi det vækkede min kodeinteresse igen. Da jeg stoppede med at blogge, døde mine spirende programmeringsevner lidt ud. Det var først, da jeg ved en tilfældighed valgte et fag på min bachelor, der inkluderede R, at jeg igen opdagede, hvor sjovt kodning er. Uden det var jeg nok endt i en helt anden retning arbejdsmæssigt.
Jeg hader i princippet ingen programmeringssprog. Jeg vil jo helst bare være en programmeringshaj, der kan alt, så jeg kan undgå at rive alt mit hår af i frustration, når der er noget, jeg ikke kan få til at virke.
Til begyndere vil jeg anbefale at kigge på, hvad du skal bruge sproget til, før du bruger tid på at lære det. Hvert sprog kan sine ting. Der er ikke noget universelt sprog, som er bedst til enhver situation.
Camilla Haukøy Osaland har en bachelor i HA Almen og en cand.merc. i Applied Economics and Finance fra CBS. Hun arbejder som data scientist i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, hvor hun udvikler den machine learning-model, der skal afdække fejl og forsøg på snyd, når borgere ændrer i deres årsopgørelse.