Privatfoto: Morten Lantow
Mit første sprog var HTML og CSS, som jeg lærte, da jeg kiggede min bror over skulderen som lille. Jeg husker det som magi, at man kunne lave former og farver i browseren, bare ved at skrive lidt ord i en fil.
Jeg har altid kæmpet mest med R, fordi jeg finder det enormt uprogrammatisk. Jeg syntes ret ofte, at sprogets statistiske baggrund skinner igennem og begrænser mig i alle mulige uforudsete henseender.
Jeg vender altid tilbage til Python, fordi det kan alt, hvad jeg som Data Scientist har brug for og meget mere. Python har selvfølgelig et par problematikker med blandt andet parallelisering, og det kan være det forkerte sprog at anvende, hvis man tæller millisekunderne – men jeg kan ikke forestille mig et bedre sprog til at hacke en proof of concept sammen, især ikke hvis tid er en factor (som det altid er). Sproget er bare lækkert og effektivt.
Jeg elsker JavaScript disse dage, da jeg i min søgen efter fede måder at visualisere og videreformidle data insights er faldet over en mindre guldmine af enormt brugbare biblioteker. Og så er udviklingen i tf.js enormt spændende at følge med i for tiden.
Jeg hader Java, delvist fordi jeg ikke er god til det, men mest af alt fordi sproget føles tørt – som at spise rugbrød uden pålæg med et for stramt slips. Men hader er måske et lidt for stærkt ord.
Til begyndere vil jeg anbefale Python grundet det store community, de mange gratis onlinekurser og den enormt simple og æstetiske syntaks. Der skal ikke meget Python til for at lave en hel masse.
Morten Lantow arbejder med innovation og business development i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, hvor han forsøger at opdatere teknologistakken til næste niveau. Han har en BA i filosofi fra Københavns Universitet med speciale i epistemologi og valgfag i datalogi. Desuden er han cand.scient.it i IT and Cognition, hvor han blandt andet har specialiseret sig i NLP og generative modeller.
