Der er nu vedtaget en ligelig fordeling af barselsorlov til mænd og kvinder. I PROSA betragter vi det som en god ting, som kan være et vigtigt element for mere ligestilling på arbejdsmarkedet og i hjemmet. Det kan stille kvinder bedre på arbejdsmarkedet, og det kan øge respekten for faderskabet.
Men det efterlader os også med problemer. Det er ofte manden, der tjener mest, og det er klart dyrere for højtlønnede mænd og kvinder at holde barselsorlov. Risikoen er, at den øremærkede barselsorlov til far/medforældre ikke bliver afholdt. Det maksimale løntab, der kan refunderes, er – afhængigt af hvilken ordning arbejdsgiveren er tilknyttet – omkring 32-34.000 kroner pr. måned. Langt under lønnen for it-professionelle.
Vi synes derfor, at der er god grund til at se på, hvor meget der kan refunderes fra barselsfonden, når medarbejderne holder barselsorlov. Der er også grund til at se på et andet forhold. Der gives kun refusion fra barselsfonden, hvis arbejdsgiver ønsker at betale løn under barsel. Hvis ikke arbejdsgiveren vil udbetale løn under barselsorloven, så betyder denne ordning, at medarbejderen kun kan modtage barselsdagpenge svarende til taksten for syge-/dagpenge. Men hvorfor siger alle arbejdsgivere ikke bare ja til at give hvis ikke fuld løn, så dog den løn, som kan refunderes? De betaler under alle omstændigheder til fonden.
Det er ikke, fordi der skal skrives lange ansøgninger – nej, faktisk får arbejdsgiver automatisk pengene udbetalt, når der søges refusion af barselsdagpengene.
Derfor er det svært at se andet incitament, end at arbejdsgiver synes, det er fint, hvis der ikke holdes barselsorlov. Og det er jo helt uacceptabelt. Derfor bør barselsfonden kunne udbetale direkte til medarbejderen, hvis arbejdsgiver ikke vil medvirke.
Der er god grund til at se på, hvor meget der kan refunderes fra barselsfonden
Og så er der et forhold mere, der bør ses på. Barselsfonden reserverer to ugers fædreorlov til far/medforældre samt yderligere tre ugers forældreorlov. Der er desuden reserveret seks uger til mor (fire uger før fødslen og to uger efter).
Barselsfonden kan refundere yderligere 25 uger, men her gælder først til mølle-princippet. Det vil i reglen betyde, at det for det meste bliver morens arbejdsgiver, der får refusion, idet det ofte er moren, der holder hele sin orlov. Hvis moren afholder et halvt års barsel, er alle pengene fra barselsfonden brugt, og far/medforældre kan ikke få noget.
Det er der grund til at se på i lyset af de nye barselsregler. Det naturlige ville være en forlængelse af perioden med eksempelvis ni uger, som så kunne øremærkes.
Det gode er, at nu har mænd og kvinder samme interesse i at få langt bedre dækning for barselsorloven. Jeg håber meget på, at det vil komme til udtryk ved de krav, der skal stilles til de forestående overenskomstforhandlinger.
