"Vi har snakket meget om vores eksistensberettigelse. Men vi er grundlæggende blevet enige om, at sandheden er: Jo flere muligheder der er for at skabe netværk, jo bedre," siger Natasha Norsker, der står i spidsen for netværket 'Connected Women in AI'. Foto: Todai/PR
Vi står midt i en teknologisk revolution. AI-revolutionen.
Og i denne gren af tech-branchen er kvinderne (også) i undertal. Det anslås, at 20 pct. af dem, som udvikler AI-løsninger globalt, er kvinder, mens resten altså er mænd.
Det skaber en risiko for bias i løsningerne.
"Hvis vi ikke har kvinder, som er med til at bygge AI, risikerer vi at skabe løsninger, der ikke tjener alle lige godt. Vi vil have, at AI udvikler sig på en måde, der gavner alle,” siger Natasha Norsker.
Hun er en af de kvinder, der i dag sidder med hænderne helt nede i AI-teknologien som udvikler hos AI-huset Todai.
Samtidig er hun medstifter af bevægelsen ’Connected Women in AI’, som kæmper for, at flere kvinder kommer ind i AI-branchen – og at de kvinder, der allerede har fundet vej til et AI-job, har lyst til at blive i feltet.
”Vores vision er at understøtte de kvinder, der arbejder i feltet, så de har de nødvendige muligheder og netværk, så vi kan sikre, at AI bliver udviklet på en balanceret måde.”
Hvor er rollemodellerne?
25-årige Natasha Norsker har selv en bachelor i kunstig intelligens og data fra DTU, og hun har tidligere arbejdet som data analyst hos Valtech.
Natasha Norsker ved godt, at en ligelig fordeling mellem mandlige og kvindelige AI-udviklere formentlig ikke er lige om hjørnet.
Men det er egentlig heller ikke så vigtigt. Det vigtige er, at der bliver sat fokus på de kvinder, der i dag arbejder med AI. Hvis vi kan fremhæve rollemodellerne, kan det nemlig være meget lettere at se sig selv i branchen, påpeger Natasha Norsker.
Da hun for et par år siden selv ledte efter kvindelige forbilleder og rollemodeller i AI-branchen, var der ikke rigtig nogen at få øje på.
”Min kollega Barbara og jeg ville gerne tale med nogle kvinder, der også arbejdede med AI, og som var et par skridt længere i deres karriere end os. Men vi kunne ikke finde de her rollemodeller.”
De kvindelige AI-eksperter findes
Natasha Norsker og kollegaen Barbara Myhre Isaksen valgte at tage sagen i egen hånd. De startede et dansk fællesskab for kvinder, der arbejder med AI – først i regi af den internationale nonprofitorganisation ’Women in AI’ og senere som det selvstændige netværk ’Connected Women in AI’.
Det er en fælles opgave at løfte den transformation, vi skal igennem, så vi skal på ingen måde skabe en splid mellem mænd og kvinder.
Netværket afholder løbende events, hvor AI er på dagsordenen. Tanken er at skabe et forum, hvor kvindelige AI-eksperter bliver fremhævet, og derfor er det også kvinder, der er speakere til arrangementerne.
”Jeg bliver ofte tagget i opslag på Linkedin, hvor folk spørger: ’Hvor er alle de kvindelige AI-eksperter?’ Men det er altså en myte, at de ikke findes. Der er ret mange – også her i Danmark, så vi behøver ikke engang at kigge til udlandet for at finde dem,” siger Natasha Norsker.
”Vi har indtil videre afholdt 15 events, og vi har endnu ikke oplevet, at vi har manglet kvindelige speakere.”
Selvom det hovedsageligt er kvinder, der kommer til netværksarrangementerne, er mænd også velkomne.
”Vores møder handler ikke om at sidde i en lukket klub og snakke om, hvor trælse mænd er. Det handler om at fremhæve de kvinder, der er eksperter på området, og at vi får flere kvinder med på AI-vognen,” siger Natasha Norsker og fortsætter:
”Det er en fælles opgave at løfte den transformation, vi skal igennem, så vi skal på ingen måde skabe en splid mellem mænd og kvinder.”
Foto: Privat
Har vi for mange kvindenetværk?
Hovedtanken er, at de kvinder, der bevæger sin ind i AI-verdenen, ikke skal føle sig alene. De skal være en del af et fællesskab, og de skal have nogle rollemodeller, de kan spejle sig i.
Men kunne AI-kvinderne ikke bare melde sig ind i et af de mange andre kvinde-netværk, der allerede findes i IT-branchen?
Listen er ret lang – Women in Tech, Women4Cyber og IT-kvindenetværket i PROSA for bare at nævne et par stykker.
Og jo, kvinderne, der arbejder med AI, kunne sagtens gå ind i et af de andre netværk, men AI-netværket giver alligevel god mening, mener Natasha Norsker.
”Når vi har fokus på et specifikt område, giver det noget ekstra. Hvis du går ind i et rum, og du ved, at alle andre i det rum har den samme snævre hovedinteresse som dig, skaber det en helt særlig connection."
Det bliver nemmere at relatere sig til hinanden og tale i dybden om de ting, der virkelig tænder en ild i dig, hvis du og de andre i netværket er på bølgelængde.
Vi tænker, at jo flere der kan løfte den her opgave, jo mere kan vi rykke ved.
Men kan vi ikke også få for mange kvinde-netværk? Og kan vi ikke risikere, at det bliver kontraproduktivt, hvis vi hele tiden italesætter kvinder som noget meget eksotisk i AI- og tech-branchen helt generelt?
Måske, svarer Natasha Norsker.
Det er i hvert fald en risiko, som hun og Barbara Myhre Isaksen løbende diskuterer.
”Vi har snakket meget om vores eksistensberettigelse. Men vi er grundlæggende blevet enige om, at sandheden er: Jo flere muligheder der er for at skabe netværk, jo bedre,” siger Natasha Norsker og fortsætter:
”Vi tænker, at jo flere der kan løfte den her opgave, jo mere kan vi rykke ved.”
Kvantefysik.
Det stod umiddelbart øverst på listen, da Natasha Norsker skulle vælge uddannelse, efter hun havde fået studenterhuen på hovedet.
Der var bare lige ét problem: Kvantefysik var ikke særlig oplagt, hvis hun gerne ville sætte sine kreative evner i spil og skabe noget.
Natasha Norsker har altid elsket at tegne, male og være kreativ generelt, og hun er samtidig meget udadvendt og glad for at tale med mennesker. Hun frygtede derfor, at kvantefysikken blev lidt for indadvendt.
”Jeg følte, at der var et mismatch mellem faget og min personlighed, så jeg var lidt lost, da jeg var færdig med gymnasiet og skulle finde ud af, hvad jeg ville,” fortæller Natasha Norsker.
Imens hun forsøgte at lægge en plan for fremtiden, tog hun ud at rejse, og her mødte hun en gruppe folk, der endte med at skubbe hende i tech-retningen.
”Jeg mødte nogle digitale nomader i Prag. De havde lige været i Kina, og ugen efter skulle de til Afrika. Det var så cool, at de kunne arbejde alle steder i verden, hvis de bare havde deres computer med sig,” siger Natasha Norsker.
Mødet med nomaderne åbnede hendes øjne for en masse muligheder i tech. Hun valgte at gå med AI, og hun har læst en bachelor i kunstig intelligens på DTU. Matchet viste sig at være helt perfekt, da hun her kunne kombinere sine matematiske skills med sin kreative side.
”Der er helt klart meget matematik og logik i AI, fordi du arbejder med data. Men når man laver AI-løsninger, er det også meget kreativt, fordi du hele tiden skal finde ud af, hvordan du vil bygge din løsning, og hvordan de mennesker, som du laver løsningen til, skal bruge den,” siger Natasha Norsker og fortsætter:
”Det er virkelig fedt at skabe noget – og at man ved, at ens løsning kommer ud og bliver brugt af folk, og at den rent faktisk giver værdi.”