Synspunkt

Digitale løsninger kræver vedligeholdelse

Der er brug for et it-ministerium i Danmark, skriver PROSAs formand Niels Bertelsen i denne kommentar.

Regeringen er ved at udarbejde en ny strategi for digitaliseringen af det offentlige. Danmark har gennem mange år ligget i toppen, hvad angår digitaliseringen af samfundet og borgernes brug af disse digitale ydelser, og en ny strategi vil givetvis fortsætte den udvikling og gennemføre endnu mere digitalisering.

I PROSA vil vi dog gerne slå på tromme for, at en ny strategi også bør indeholde noget om, hvad vi gør ved det, som allerede er blevet digitaliseret. Selvfølgelig er det sjovere at være med til at indvie en ny bro, end det er at bevilge penge til vedligeholdelse af en gammel bro. Men hvis man ikke vedligeholder den gamle bro, vil den på et tidspunkt styrte sammen. På samme måde er det også sjovere at sætte nye it-initiativer i søen, end det er at sørge for, at de eksisterende vedligeholdes.

Når regeringen sætter fokus på den digitale dagsorden, sker det typisk med pomp og pragt, men det, der virkelig er brug for, er ikke enkeltstående initiativer, men det lange, seje (og ofte kedelige) træk.

Vi oplever igen og igen, at der klages sig over dårlige it-systemer i det offentlige. Det ser ikke ud til at blive løst ved, at der laves flere systemer, for så skulle der komme færre klager. Tværtimod tror vi, at der er behov for, at man dirigerer ressourcer hen mod vedligeholdelse og forbedring af de allerede eksisterende systemer.

Når man laver lappeløsninger i it-systemer, taler man om teknisk gæld. Man får fikset problemet lige nu, men det betyder også, at man på et senere tidspunkt skal lave et større oprydningsarbejde.

Vi mangler et it-ministerium
- Niels Bertelsen

I mange tilfælde kan det give god mening at lappe. For eksempel hvis der er tale om sikkerhedsfejl, der skal rettes her og nu. Men hvis den tekniske gæld bare hober sig op, så kommer systemerne til at stå på et fundament, som bliver mere og mere skrøbeligt. Det kan i sig selv medføre flere fejl, som så igen kan føre til flere fejl.

Det er næsten altid billigere at lave en løsning, der lige præcis fixer problemet, men nogle fejl kan være tegn på mere grundlæggende problemer. Hvis man derfor kun lige fixer de problemer, som opdages her og nu, så får man aldrig tid til at lave de større ændringer, som kan sørge for, at lignende problemer ikke opstår et andet sted senere.

For at holde systemerne kørende på langt sigt, er det vigtigt, at der er plads til at lave disse større ændringer – også selvom man på overfladen ikke kan se nogen ændring. Et af problemerne er, at nye it-bevillinger retfærdiggøres med nye initiativer. Men dette er ikke med til at mindske den tekniske gæld – ofte tværtimod. Vi mangler den organisation, der kan stå for den løbende drift. Vi mangler med andre ord et it-ministerium, der blandt andet kan tage sig af det kedelige vedligehold.

Det er ikke glamourøst at skulle foretage en hovedrengøring, men det kan være nødvendigt. Vi tror, det er på tide, at den bliver foretaget. En god start vil være at bygge det ind i den nationale strategi for digitalisering af det offentlige.


Læs også...

Fremover kan du som forbruger i EU stille minimumskrav til de smartphones og tablets du køber, når det handler om batteritid og muligheden for at…

De stadig bedre AI-programmerings-værktøjer har fået antallet af kodelinjer til at eksplodere. Flere virksomheder drukner i kode skabt af AI, som gør…

En ny undersøgelse blandt mere end 9.000 engelske lærere for elever i alderen 11-18 år viser, at AI har haft stor indflydelse på elevernes læring, og…

IT-ordfører Alexander Ryle (LA) kæmper for at få IT og digitalisering ind i den politiske debat. Under valgkampen har stop masseovervågning og nej til…

Mens vi måske venter på AI-boblen, der enten brister eller fuser ud, så skal vi lære at tage sprogmodeller til os, hvor de rent faktisk giver mening.…

45-årige Stinus Lindgreen (R) kæmper for at få debat om IT, digitalisering, AI og cybersikkerhed ind i valgkampen. For fraværet er larmende, til trods…

Forskere fra techgiganten Anthropic har undersøgt, hvad sprogmodeller reelt kan bruges til i dag, og hvad de så vidt bliver brugt til på…

Emil Petersen, softwareudvikler i netværksbranchen, var på den årlige DKNOG-konference for at skabe forbindelser og blive klogere på automatisering, …

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.