lønforhandlng

Du får ikke noget, hvis du ikke spørger

Halvdelen af de it-professionelle har ikke haft en lønsamtale sidste år, viser årets lønstatistik.

Årets lønstatistik viser, at fire ud af ti it-professionelle ikke har haft en lønsamtale sidste år.
– Vi vidste, at coronasituationen havde indflydelse på lønnen sidste år, siger Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA, om grunden til, at der er blevet spurgt om lønsamtaler.

Billedet er bestemt ikke det, som næstformanden havde håbet på.
– Jeg er meget overrasket over, at under halvdelen af vores medlemmer fik en lønsamtale i 2021, siger hun.

Lønberegner

Lønstatistikken er ikke et opslagsværk, der præcist afslører, hvad du kan kræve af en arbejdsgiver. Det er et værktøj, der kan give dig et overblik over, hvordan en given funktion er aflønnet. Når du bruger lønberegneren, spiller blandt andet uddannelse, jobfunktion, anciennitet og den geografiske placering af arbejdspladsen ind. Brug derfor PROSAs til at dykke ned i lønstatistikkens mange tabeller, og find de oplysninger, der er mest relevante for dig. Både lønstatistik og lønberegner finder du på prosa.dk.

39 procent oplyser, at de selv har forhandlet en lønsamtale, mens 12 procent siger, at deres tillidsrepræsentant har forhandlet på deres vegne. Af dem, der fik en lønsamtale, fortæller 51,2 procent, at de fik den lønstigning, de havde forventet, mens 34,4 procent siger, at det gjorde de ikke. 14,4 procent ved ikke, om de fik den stigning, de havde forventet.
– De ved godt, om de har fået en lønstigning, men de ved ikke, om de er tilfredse med den, forklarer Allan Pleman, der er ledelseskonsulent i PROSA.

45 procent af dem, der ikke fik den forventede lønstigning, har ikke har fået en begrundelse for afslaget.
– Det synes jeg faktisk er ret sølle. En arbejdsgiver må tage en lønsamtale så alvorligt, at der er overvejet, hvorfor eller hvorfor ikke man vil give det ønskede beløb i lønstigning, siger Hanne Lykke Jespersen.

Et medlem oplyser, at han fik afslag, fordi: ”Jeg fik for høj løn i forvejen.” Mens en anden skriver: ”Det var mere diktat end en egentlig lønforhandling.”
– Hvis du ikke fik den lønstigning, du havde sat næsen op efter, eller slet ikke fik en stigning, så er det altid en rigtig god idé at spørge din chef hvorfor. På den måde finder du ud af, hvad der skal til, for at du kan få en lønstigning næste gang, og du finder også ud af, hvilke områder du skal udvikle for at komme i betragtning næste år eller måske få forhandlet et kursus hjem, så du forbedrer dine chancer til næste samtale, siger Signe Rasmussen, der er jurist i PROSA.

Cirkulært forløb

Du skal i hvert fald ikke storme ud ad døren i raseri.
– Sig tak for muligheden eller det, du i det mindste fik, siger juristen.

Hun peger på, at forhandlinger er et cirkulært forløb, hvor næste forhandling allerede begynder, når du forlader lønsamtalen.
– Så det er vigtigt, at du ikke brænder dine broer. Der er ikke mange chefer, der er interesseret i at give noget til en medarbejder, der er sur og utaknemmelig, siger Signe Rasmussen og fortsætter:
– Det er helt o.k. at tilføje, at det ikke helt var det, du havde håbet på, men at du jo så har en forventning om en endnu større lønforhøjelse, næste gang I mødes. På den måde får du sået et lille frø hos din chef.

Husk, at forberedelsen er vigtig, og det kan også være med til at dæmpe nerverne, hvis du har styr på dine krav, argumenter og ikke mindst alternativer, hvis du ikke får din førsteprioritet
- Signe Rasmussen, jurist i PROSA

Har din arbejdsplads ikke en fast rutine for lønsamtaler, er det op til dig selv. Men det kan være svært at finde modet. ”Jeg har altid fundet det problematisk. Jeg har et problem med selvtillid angående mine kompetencer på arbejdspladsen og frygter at bringe det op, da jeg altid føler, at jeg ikke lever op til det, der kræves, selv om jeg får at vide, at jeg gør det godt,” skriver et medlem meget ærligt.   
– Medlemmerne synes, det er grænseoverskridende at skulle bede om en samtale, når chefen ikke har indkaldt til en. Det er altid lidt akavet at stå der med hatten i hånden, men faktum er, at du ikke får noget, hvis du ikke spørger, siger juristen.

Hendes råd er, at du skal kaste dig ud i det.
– Husk, at forberedelsen er vigtig, og det kan også være med til at dæmpe nerverne, hvis du har styr på dine krav, argumenter og ikke mindst alternativer, hvis du ikke får din førsteprioritet, siger hun. 

Der står ikke noget i lovgivningen, der forpligter en arbejdsgiver til at holde årlige lønsamtaler med de ansatte.
– Men de fleste har dog en årlig lønsamtale, enten fordi det er aftalt i kontrakten, i overenskomsten, hvis du er omfattet af sådan en, eller bare som en del af virksomhedens politik, siger Signe Rasmussen.

Hun peger på, at funktionærloven indeholder en bestemmelse om, at du kan bede om en samtale om dine løn- og ansættelsesvilkår.
– Så du må gerne banke på døren, siger hun.

Forbered dig godt

Du skal ikke gå til lønsamtale, hvis du ikke har gjort dig nogen tanker forinden.
— Du skal tage det alvorligt og forberede dig. Ellers spilder du din chefs tid og gør måske opmærksom på dig selv på en uhensigtsmæssig måde, siger Signe Rasmussen, der er jurist i PROSA.

Hun understreger, at der ikke er en almengyldig formel til at beregne, hvad der er en realistisk lønstigning. Det kommer ifølge juristen an på en række individuelle faktorer, men også faktorer for selve virksomheden og branchen.
— Et godt sted at begynde er altid at tage et kig i PROSAs lønstatistik. Du kan jo også tage et lille kig i jobbankerne for at se, om der er stor efterspørgsel på de kompetencer, du har. Det kan godt give et pejlemærke om, hvorvidt der måske er lidt større villighed til at imødekomme dine ønsker, hvis det er sværere at rekruttere nye medarbejdere, siger Signe Rasmussen.

Men det kommer helt an på, hvilken situation din arbejdsgiver befinder sig i.
— Det kan godt være, at it-branchen er i en rivende udvikling, og efterspørgslen på arbejdskraft er enorm, men hvis din arbejdsgiver er i økonomiske vanskeligheder, så er muligheden for at efterkomme dine ønsker nok ikke den største, siger hun.

En tredje ting, der er relevant, er at kigge på, hvilke arbejdsopgaver du har.
— Det er ikke særlig realistisk at bede om en lønstigning på 25 procent, hvis du ikke tilsvarende har fået nye arbejdsopgaver, større ansvar eller andet, der kan begrunde en lønstigning af den størrelse, siger hun.

Se PROSAs lønstatistik på prosa.dk