lønstigning

Prisudvikling gør indhug i lønstigning

Varerne i din indkøbspose er i snit steget med 4,3 procent. Dermed er der allerede lagt beslag på en stor del af den gennemsnitlige lønstigning på lidt over fem procent, som de it-professionelle har fået i år.

Det går generelt godt i it-branchen for tiden, lyder skudsmålet fra Allan Pleman, der er ledelseskonsulent i PROSA og har udarbejdet årets lønstatistik.

Den gennemsnitlige lønstigning for en privatansat it-professionel fra januar sidste år til januar i år har været 5,2 procent.
– Den ligger dermed over prisudviklingen, så den enkelte it-professionelle har fået flere penge mellem hænderne i perioden fra januar 2021 til januar 2022, konstaterer Allan Pleman.

Danmarks Statistik har regnet sig frem til, at dagligvarer og andre husholdningsudgifter – den såkaldte prisudvikling – i samme periode er steget med 4,3 procent. Så der er tale om en reel lønfremgang. Men prisudviklingen lød sidste år på blot 0,4 procent, så en stor del af lønfremgangen bliver nu spist af prisstigninger.
– Hertil kommer, at prisudviklingen efterfølgende har fået endnu mere fart, og alt tyder derfor på, at der skal et kraftigt lønløft til for at følge med inflationen i 2022, siger Allan Pleman.

Svarprocent

Den aktuelle lønstatistik er baseret på 3.025 svar fra ansatte i it-branchen. Det er en svarprocent på 26,1. Besvarelserne omfatter lønnen for januar 2022, og oplysningerne er indsamlet i perioden 28. januar til 6. marts i år.

Danmarks Statistik udregner også den generelle stigning i lønniveauet i samfundet.
– For it-faget alene er lønniveauet steget med 3,1 procent, hvilket er lidt højere end på arbejdsmarkedet generelt, der er steget med 2,3 procent i den samme periode. Det er dog værd at bemærke, at arbejdsgivernes lønomkostninger dermed er steget mindre end inflationen på de 4,3 procent, siger Allan Pleman.

Ledighedstallet for it-professionelle ligger på 3,2 procent, og det er med til at trække lønningerne op, mener Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA.
– Vi har en høj beskæftigelsesgrad. Det er nok det enkeltparameter, der har allerstørst indflydelse på lønnen. Men i forhold til hvor stor mangel arbejdsgiverne siger, der er på it-arbejdskraft, er stigningen faktisk overraskende lav, slår hun fast. 

Spøger fortsat

Årets lønstatistik viser, at 17,7 procent af PROSAs medlemmer ikke aner, om de er omfattet af en konkurrenceklausul, mens 18,9 procent er uvidende om, hvorvidt de har accepteret en kundeklausul.
– Det er et kæmpe problem ikke at vide, om man frit kan skifte job, eller der venter en rigtig kedelig overraskelse, når man siger op, siger Hanne Lykke Jespersen.

Klausulen indgås typisk i forbindelse med en ansættelse, men konsekvenserne af den viser sig først, når man ønsker at forlade arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt at vide, hvad du med din underskrift siger ja til, for bryder du klausulen, skal du betale en bod.
– Jeg vil på det kraftigste råde alle dem, der er i tvivl om vilkårene for deres ansættelse, til at få kigget deres kontrakt igennem – gerne af PROSAs jurister, siger Hanne Lykke Jespersen. 

Det er et kæmpe problem ikke at vide, om man frit kan skifte job
- Hanne Lykke Jespersen, næstformand, PROSA

Igen i år viser statistikken, at kvinder tjener mindre end de mandlige kollegaer. Forskellen er denne gang i gennemsnit 2,7 procent.
– Det er ikke sikkert, at man lander præcis på det samme tal for mænd og kvinder i et bestemt år. Men når der år efter år er denne forskel – og altid i kvinders disfavør, så er der jo ikke helt ligeløn, selv om gabet hos os heldigvis er mindre end i mange andre fag, siger næstformanden og understreger, at målet må være ligeløn.

Sakker bagud

Lønstigningen uden anciennitet i det offentlige lå på 1,7 procent. For privatansatte er den på 3,1 procent. Offentligt ansatte it-folks løn udgøres af en grundløn samt eventuelle tillæg, og statistikken viser, at samme antal som vanligt har fået tillæg. Men beløbenes størrelse betyder, at de offentlige it-folk halter bagud i forhold til udviklingen på det private it-arbejdsmarked, siger Morten Rønne, forbundssekretær for PROSA/Offentlig.
– Resultatet er desværre ikke overraskende, fordi måden og beløbsstørrelsen, der forhandles om i det offentlige, ikke har flyttet sig. Der er mange arbejdsgivere, som har svært ved eller ikke ønsker at forstå, at lønfastsættelsen sker i de lokale forhandlinger og ikke gennem overenskomsten på vores område. Men ønsker de at tiltrække arbejdskraft med en vis kvalitet, skal de altså finde nogle andre beløbsstørrelser frem i de lokale forhandlinger, siger han.


Læs også...

De store blev rigere og mere magtfulde, men nedenunder brød et oprør også igennem fra lovgivere og bekymrede borgere. "Brainrot" blev årets ord i…

Måske har Microsoft knækket koden til, at vi kan få AI lokalt i smartdevices. I dag er strømforbruget alt, alt for massivt. Tilsæt optiske chips, og…

En gruppe IT-undervisere har lavet seks nye spil, der skal øge danskernes viden om cybersikkerhed. Spillene er et nyt og underholdende værktøj, der…

Forskere går sammen med erhvervslivet om et nyt center, der skal understøtte fabrikation af mikrochips i Danmark. Det nye center ligger på DTU, og det…

Som de fleste forhåbentlig ved, så må din arbejdsgiver ikke spørge ind til, hvad du fejler, når du melder dig syg. Men hvis du selv fortæller det,…

Et forsøg hos Google betyder, at fagforeninger ikke dukker op i en række brugeres søgeresultater. Situationen rejser kritik både på Christiansborg og…

Hver dag logger 100 millioner brugere ind på det sociale medie Threads. Mediet er en del af Meta, og det blev lanceret i 2023.

En ny form for IT-uddannelse åbner op for, at flere kan blive softwareingeniører. Næste år kan man nemlig søge ind på en trainee-uddannelse hos VIA…

Google tager syvmileskridt mod kvantecomputeren med chippen Willow, TikTok forurener ifølge undersøgelse mest af sociale medier – lige så meget som…

Hvordan er magthierarkiet i det danske tech-miljø? Det forsøger en ny analyse at give svaret på – og umiddelbart er det ikke tekniske profiler, der…