lønstigning

Prisudvikling gør indhug i lønstigning

Varerne i din indkøbspose er i snit steget med 4,3 procent. Dermed er der allerede lagt beslag på en stor del af den gennemsnitlige lønstigning på lidt over fem procent, som de it-professionelle har fået i år.

Det går generelt godt i it-branchen for tiden, lyder skudsmålet fra Allan Pleman, der er ledelseskonsulent i PROSA og har udarbejdet årets lønstatistik.

Den gennemsnitlige lønstigning for en privatansat it-professionel fra januar sidste år til januar i år har været 5,2 procent.
– Den ligger dermed over prisudviklingen, så den enkelte it-professionelle har fået flere penge mellem hænderne i perioden fra januar 2021 til januar 2022, konstaterer Allan Pleman.

Danmarks Statistik har regnet sig frem til, at dagligvarer og andre husholdningsudgifter – den såkaldte prisudvikling – i samme periode er steget med 4,3 procent. Så der er tale om en reel lønfremgang. Men prisudviklingen lød sidste år på blot 0,4 procent, så en stor del af lønfremgangen bliver nu spist af prisstigninger.
– Hertil kommer, at prisudviklingen efterfølgende har fået endnu mere fart, og alt tyder derfor på, at der skal et kraftigt lønløft til for at følge med inflationen i 2022, siger Allan Pleman.

Svarprocent

Den aktuelle lønstatistik er baseret på 3.025 svar fra ansatte i it-branchen. Det er en svarprocent på 26,1. Besvarelserne omfatter lønnen for januar 2022, og oplysningerne er indsamlet i perioden 28. januar til 6. marts i år.

Danmarks Statistik udregner også den generelle stigning i lønniveauet i samfundet.
– For it-faget alene er lønniveauet steget med 3,1 procent, hvilket er lidt højere end på arbejdsmarkedet generelt, der er steget med 2,3 procent i den samme periode. Det er dog værd at bemærke, at arbejdsgivernes lønomkostninger dermed er steget mindre end inflationen på de 4,3 procent, siger Allan Pleman.

Ledighedstallet for it-professionelle ligger på 3,2 procent, og det er med til at trække lønningerne op, mener Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA.
– Vi har en høj beskæftigelsesgrad. Det er nok det enkeltparameter, der har allerstørst indflydelse på lønnen. Men i forhold til hvor stor mangel arbejdsgiverne siger, der er på it-arbejdskraft, er stigningen faktisk overraskende lav, slår hun fast. 

Spøger fortsat

Årets lønstatistik viser, at 17,7 procent af PROSAs medlemmer ikke aner, om de er omfattet af en konkurrenceklausul, mens 18,9 procent er uvidende om, hvorvidt de har accepteret en kundeklausul.
– Det er et kæmpe problem ikke at vide, om man frit kan skifte job, eller der venter en rigtig kedelig overraskelse, når man siger op, siger Hanne Lykke Jespersen.

Klausulen indgås typisk i forbindelse med en ansættelse, men konsekvenserne af den viser sig først, når man ønsker at forlade arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt at vide, hvad du med din underskrift siger ja til, for bryder du klausulen, skal du betale en bod.
– Jeg vil på det kraftigste råde alle dem, der er i tvivl om vilkårene for deres ansættelse, til at få kigget deres kontrakt igennem – gerne af PROSAs jurister, siger Hanne Lykke Jespersen. 

Det er et kæmpe problem ikke at vide, om man frit kan skifte job
- Hanne Lykke Jespersen, næstformand, PROSA

Igen i år viser statistikken, at kvinder tjener mindre end de mandlige kollegaer. Forskellen er denne gang i gennemsnit 2,7 procent.
– Det er ikke sikkert, at man lander præcis på det samme tal for mænd og kvinder i et bestemt år. Men når der år efter år er denne forskel – og altid i kvinders disfavør, så er der jo ikke helt ligeløn, selv om gabet hos os heldigvis er mindre end i mange andre fag, siger næstformanden og understreger, at målet må være ligeløn.

Sakker bagud

Lønstigningen uden anciennitet i det offentlige lå på 1,7 procent. For privatansatte er den på 3,1 procent. Offentligt ansatte it-folks løn udgøres af en grundløn samt eventuelle tillæg, og statistikken viser, at samme antal som vanligt har fået tillæg. Men beløbenes størrelse betyder, at de offentlige it-folk halter bagud i forhold til udviklingen på det private it-arbejdsmarked, siger Morten Rønne, forbundssekretær for PROSA/Offentlig.
– Resultatet er desværre ikke overraskende, fordi måden og beløbsstørrelsen, der forhandles om i det offentlige, ikke har flyttet sig. Der er mange arbejdsgivere, som har svært ved eller ikke ønsker at forstå, at lønfastsættelsen sker i de lokale forhandlinger og ikke gennem overenskomsten på vores område. Men ønsker de at tiltrække arbejdskraft med en vis kvalitet, skal de altså finde nogle andre beløbsstørrelser frem i de lokale forhandlinger, siger han.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…