lønstigning

Prisudvikling gør indhug i lønstigning

Varerne i din indkøbspose er i snit steget med 4,3 procent. Dermed er der allerede lagt beslag på en stor del af den gennemsnitlige lønstigning på lidt over fem procent, som de it-professionelle har fået i år.

Det går generelt godt i it-branchen for tiden, lyder skudsmålet fra Allan Pleman, der er ledelseskonsulent i PROSA og har udarbejdet årets lønstatistik.

Den gennemsnitlige lønstigning for en privatansat it-professionel fra januar sidste år til januar i år har været 5,2 procent.
– Den ligger dermed over prisudviklingen, så den enkelte it-professionelle har fået flere penge mellem hænderne i perioden fra januar 2021 til januar 2022, konstaterer Allan Pleman.

Danmarks Statistik har regnet sig frem til, at dagligvarer og andre husholdningsudgifter – den såkaldte prisudvikling – i samme periode er steget med 4,3 procent. Så der er tale om en reel lønfremgang. Men prisudviklingen lød sidste år på blot 0,4 procent, så en stor del af lønfremgangen bliver nu spist af prisstigninger.
– Hertil kommer, at prisudviklingen efterfølgende har fået endnu mere fart, og alt tyder derfor på, at der skal et kraftigt lønløft til for at følge med inflationen i 2022, siger Allan Pleman.

Svarprocent

Den aktuelle lønstatistik er baseret på 3.025 svar fra ansatte i it-branchen. Det er en svarprocent på 26,1. Besvarelserne omfatter lønnen for januar 2022, og oplysningerne er indsamlet i perioden 28. januar til 6. marts i år.

Danmarks Statistik udregner også den generelle stigning i lønniveauet i samfundet.
– For it-faget alene er lønniveauet steget med 3,1 procent, hvilket er lidt højere end på arbejdsmarkedet generelt, der er steget med 2,3 procent i den samme periode. Det er dog værd at bemærke, at arbejdsgivernes lønomkostninger dermed er steget mindre end inflationen på de 4,3 procent, siger Allan Pleman.

Ledighedstallet for it-professionelle ligger på 3,2 procent, og det er med til at trække lønningerne op, mener Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA.
– Vi har en høj beskæftigelsesgrad. Det er nok det enkeltparameter, der har allerstørst indflydelse på lønnen. Men i forhold til hvor stor mangel arbejdsgiverne siger, der er på it-arbejdskraft, er stigningen faktisk overraskende lav, slår hun fast. 

Spøger fortsat

Årets lønstatistik viser, at 17,7 procent af PROSAs medlemmer ikke aner, om de er omfattet af en konkurrenceklausul, mens 18,9 procent er uvidende om, hvorvidt de har accepteret en kundeklausul.
– Det er et kæmpe problem ikke at vide, om man frit kan skifte job, eller der venter en rigtig kedelig overraskelse, når man siger op, siger Hanne Lykke Jespersen.

Klausulen indgås typisk i forbindelse med en ansættelse, men konsekvenserne af den viser sig først, når man ønsker at forlade arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt at vide, hvad du med din underskrift siger ja til, for bryder du klausulen, skal du betale en bod.
– Jeg vil på det kraftigste råde alle dem, der er i tvivl om vilkårene for deres ansættelse, til at få kigget deres kontrakt igennem – gerne af PROSAs jurister, siger Hanne Lykke Jespersen. 

Det er et kæmpe problem ikke at vide, om man frit kan skifte job
- Hanne Lykke Jespersen, næstformand, PROSA

Igen i år viser statistikken, at kvinder tjener mindre end de mandlige kollegaer. Forskellen er denne gang i gennemsnit 2,7 procent.
– Det er ikke sikkert, at man lander præcis på det samme tal for mænd og kvinder i et bestemt år. Men når der år efter år er denne forskel – og altid i kvinders disfavør, så er der jo ikke helt ligeløn, selv om gabet hos os heldigvis er mindre end i mange andre fag, siger næstformanden og understreger, at målet må være ligeløn.

Sakker bagud

Lønstigningen uden anciennitet i det offentlige lå på 1,7 procent. For privatansatte er den på 3,1 procent. Offentligt ansatte it-folks løn udgøres af en grundløn samt eventuelle tillæg, og statistikken viser, at samme antal som vanligt har fået tillæg. Men beløbenes størrelse betyder, at de offentlige it-folk halter bagud i forhold til udviklingen på det private it-arbejdsmarked, siger Morten Rønne, forbundssekretær for PROSA/Offentlig.
– Resultatet er desværre ikke overraskende, fordi måden og beløbsstørrelsen, der forhandles om i det offentlige, ikke har flyttet sig. Der er mange arbejdsgivere, som har svært ved eller ikke ønsker at forstå, at lønfastsættelsen sker i de lokale forhandlinger og ikke gennem overenskomsten på vores område. Men ønsker de at tiltrække arbejdskraft med en vis kvalitet, skal de altså finde nogle andre beløbsstørrelser frem i de lokale forhandlinger, siger han.


Læs også...

770 studerende har snydt med brug af AI i deres afleveringer og er blevet bortvist siden 2023. Mere end 400 af bortvisningerne er sket i år.

Ny rapport, Techgiganternes hemmeligheder”, fra digitaliseringsministeriet viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem…

Ctrl+Alt+Reclaim er Europas første digitale retfærdighedsbevægelse af og for unge, de vinder stigende opbakning- Kravet er et opgør med big tech og at…

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…

Jonathan Grace, 49, arbejder med digitalt design og kommunikation og er begejstret for de ny muligheder, som AI-værktøjer åbner for.

Danni Dromi, 37 år, er senior data scientist og underviser i vibe-coding. Han er overrasket over, hvor meget værktøjerne til AI-programmering har…