("")

Peter Lodahl er professor ved Niels Bohr-Instituttet på Københavns Universitet og leder af Center for Hybrid Quantum Networks (Hy-Q). Foto: Privat

Forskning

En tiendedel af tykkelsen af et menneskehår

Med en ny opfindelse melder danske forskere sig ind i kapløbet om at bygge den første kvantecomputer.

​​​​​​​Hvad er det, I har udviklet?

Det er et værktøj, der gør det muligt at bygge en kvantesimulator, som kan udkonkurrere den klassiske computer. Det er et stort gennembrud og første skridt ind på ukendt territorium i kvantefysikkens verden. Helt konkret har vi udviklet en nanochip, som ikke fylder mere end en tiendedel af tykkelsen af et menneskehår. Med den kan vi producere tilstrækkeligt mange og stabile lyspartikler – eller fotoner – kodet med kvanteinformation til, at teknologien kan skaleres op og nå det såkaldte quantum advantage: Et stadium, hvor kvanteteknologien vil slå verdens kraftigste supercomputer i en given beregningsopgave.

Hvordan har I opnået resultatet?

Der er forskellige skoler inden for udvikling af qubits til kvantecomputere. De adskiller sig ved, hvilken byggeklods man starter med: Atomer, elektroner eller fotoner. De har fordele og ulemper, og det er svært at forudsige, hvilken teknologi der vinder. Fordelen ved kvantecomputere baseret på lys er, at vi allerede har teknologien til at opskalere til mange qubits, da avancerede fotoniske chips er udviklet til teleindustrien. Udfordringen har været at generere foton qubits med tilstrækkelig høj kvalitet. Det er her, vi har opnået et gennembrud.

Hvad kan I bruge det til?

Allerede nu kan vi bruge det til at udvikle nye, avancerede kvantesimulatorer, som skal løse komplekse biokemiske problemer i for eksempel udviklingen af medicin. På et universitet kan vi etablere fundamentet for teknologien og demonstrere mulighederne, men den teknologiske opskalering kræver større kommercielle satsninger.

Hvad er næste skridt?

Et quantum advantage eksperiment kræver, at vi kan kontrollere omkring 50 qubits, som er kvantefysikkens pendant til binære bits. Vores nanochip muliggør dette, men det vil måske koste 50 millioner kroner at lave en demonstration. Det har vi ikke råd til. Men Danmark og Europa har stolte traditioner inden for kvanteoptisk forskning, så man vil kunne forestille sig et partnerskab af akademiske og industrielle partnere. Det ville være fantastisk at være med til en proces, som går hele vejen fra fundamental kvantefysik til nye teknologiske anvendelser.


Læs også...

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…

Jonathan Grace, 49, arbejder med digitalt design og kommunikation og er begejstret for de ny muligheder, som AI-værktøjer åbner for.

Danni Dromi, 37 år, er senior data scientist og underviser i vibe-coding. Han er overrasket over, hvor meget værktøjerne til AI-programmering har…

Mads Henrichsen driver konsulentvirksomheden ”syv.ai”, som kalder sig Danmarks mest nørdede AI-udviklere. Han frygter ikke AI-fremtiden, men medgiver,…

Sam Altman udsteder 'kode rød' hos OpenAI, mens ChatGPT kæmper med rivaler

2025 blev et begivenhedsrigt år. Trends kom og gik, som de plejer - ofte drevet af Tik-Tok eller andre platforme, som kan sætte kaste ild på globale…

Bevidsthed er en svær størrelse, men handler om subjektive oplevelser, som hvordan kaffen smager. Derfor er det også en fejl at tale om bevidsthed i…

Måske bliver det slet ikke uddannede IT-folk, skrivende og konsulenter, som er i risiko for at blive erstattet af AI, men tværtimod kortuddannede. Det…

Mere end 1 billion dollars eller 6.500 milliarder kroner. Så meget værdi tabte det samlede kryptovaluta-marked i første halvdel afnovember.