("")

Peter Lodahl er professor ved Niels Bohr-Instituttet på Københavns Universitet og leder af Center for Hybrid Quantum Networks (Hy-Q). Foto: Privat

Forskning

En tiendedel af tykkelsen af et menneskehår

Med en ny opfindelse melder danske forskere sig ind i kapløbet om at bygge den første kvantecomputer.

​​​​​​​Hvad er det, I har udviklet?

Det er et værktøj, der gør det muligt at bygge en kvantesimulator, som kan udkonkurrere den klassiske computer. Det er et stort gennembrud og første skridt ind på ukendt territorium i kvantefysikkens verden. Helt konkret har vi udviklet en nanochip, som ikke fylder mere end en tiendedel af tykkelsen af et menneskehår. Med den kan vi producere tilstrækkeligt mange og stabile lyspartikler – eller fotoner – kodet med kvanteinformation til, at teknologien kan skaleres op og nå det såkaldte quantum advantage: Et stadium, hvor kvanteteknologien vil slå verdens kraftigste supercomputer i en given beregningsopgave.

Hvordan har I opnået resultatet?

Der er forskellige skoler inden for udvikling af qubits til kvantecomputere. De adskiller sig ved, hvilken byggeklods man starter med: Atomer, elektroner eller fotoner. De har fordele og ulemper, og det er svært at forudsige, hvilken teknologi der vinder. Fordelen ved kvantecomputere baseret på lys er, at vi allerede har teknologien til at opskalere til mange qubits, da avancerede fotoniske chips er udviklet til teleindustrien. Udfordringen har været at generere foton qubits med tilstrækkelig høj kvalitet. Det er her, vi har opnået et gennembrud.

Hvad kan I bruge det til?

Allerede nu kan vi bruge det til at udvikle nye, avancerede kvantesimulatorer, som skal løse komplekse biokemiske problemer i for eksempel udviklingen af medicin. På et universitet kan vi etablere fundamentet for teknologien og demonstrere mulighederne, men den teknologiske opskalering kræver større kommercielle satsninger.

Hvad er næste skridt?

Et quantum advantage eksperiment kræver, at vi kan kontrollere omkring 50 qubits, som er kvantefysikkens pendant til binære bits. Vores nanochip muliggør dette, men det vil måske koste 50 millioner kroner at lave en demonstration. Det har vi ikke råd til. Men Danmark og Europa har stolte traditioner inden for kvanteoptisk forskning, så man vil kunne forestille sig et partnerskab af akademiske og industrielle partnere. Det ville være fantastisk at være med til en proces, som går hele vejen fra fundamental kvantefysik til nye teknologiske anvendelser.


Læs også...

”Der er ingen tvivl om, at ChatGPT er højere kvalitet i forhold til specifikke opgaver, men generelt er DeepSeek god nok. Man kan sige, at den fint…

Virtual reality er trådt ind hos sundhedsvæsenet. Senest er VR-briller blevet en del af hverdagen på flere hospitaler, hvor de giver patienter et…

En stor, global undersøgelse viser et tydeligt ønske om bedre balance mellem privatliv og arbejde. Det er første gang, at det bliver højere…

I Tyskland har over 70 procent af virksomhederne ifølge Eurostat svært ved at få fat i de rette it-kompetencer. I Danmark gælder det halvdelen af…

Presset økonomi i Rigspolitiet betyder, at Koncern IT, der står for politiets it-udvikling og it-drift skal spare 50 årsværk. Processen med…

Det bekymrer de it-ansattes fagforening, PROSA, at der trods anstrengelser for at skærpe cybersikkerheden herhjemme er pivåbent for, hvordan køb…

En global rangliste har et dansk hackerhold på førstepladsen, og det sætter en streg under, at Danmark er i den internationale hacker-elite.…

De store blev rigere og mere magtfulde, men nedenunder brød et oprør også igennem fra lovgivere og bekymrede borgere. "Brainrot" blev årets ord i…

Måske har Microsoft knækket koden til, at vi kan få AI lokalt i smartdevices. I dag er strømforbruget alt, alt for massivt. Tilsæt optiske chips, og…

En gruppe IT-undervisere har lavet seks nye spil, der skal øge danskernes viden om cybersikkerhed. Spillene er et nyt og underholdende værktøj, der…