Et nyt Java – en ny tid

Fra feature- til tidsdrevet release

I stedet for at lade udviklingen af features bestemme, hvornår en ny version var klar, er Java-udviklingsprocessen gået over til en tidsdrevet udviklingsmodel. Der afsættes seks måneder til at udvikle en ny version, og hvis en feature ikke er klar efter de seks måneder, skubbes den til næste release. Versionsnummereringen ændres også med den nye frigivelsescyklus. Versionsnummeret får formatet YY.M, hvor YY er frigivelsesåret, og M er frigivelsesmåneden. Java 10, som blev frigivet i forrige måned, betegnes altså version 18.3, og ”Java 11” vil få versionsnummer 18.9, når det frigives i september i år.

Nye features i Java 10

Den største nyhed i den nye Java-version er ”type inferens”. 

Udviklere behøver ikke at erklære datatypen for en variabel, da compileren automatisk udleder, hvilken datatype variablen skal have på baggrund af den øvrige kode.

Fremover kan man altså blot skrive 

var list = new ArrayList<String>();

i stedet for at erklære list som værende af typen ArrayList<String>:

ArrayList<String> list = new ArrayList<String>();

var-erklæringen kan kun anvendes for lokale variable, der initialiseres samt i for-løkker. Var-erklæringen kan ikke anvendes i parameter-erklæringer og som returtype. 

Der sker også ændringer internt i Java-implementeringen. Blandt andet er der mindre ændringer til garbage collectoren, der sørger for at fjerne objekter i memory, som ikke længere bruges, ligesom der er mindre ændringer i implementeringen af classes og threads, som blandt andet skal minimere starttiden for en JVM. Der er også en eksperimentel Just-In-Time (JIT)-compiler i form af Graal, som er skrevet i Java.

Læs mere på openjdk.java.net/projects/jdk/10/

Mængden af ny jomfruelig kode, som programmører med plirrende øjne ekstatisk indtaster i editorer med klikkende keyboards for at afprøve nye fantastiske features i den nyeste version af Java, vil være til at overse. Det nye Java 10 indeholder ikke mange nye features – men alligevel sker der en del interessante ting i Java-økosystemet, som indvarsler en ny tid for Java-udviklere.

Oraklet, solen og formørkelsen

Det var Sun, som tilbage i midt-90'erne udviklede programmeringssproget, der i løbet af de næste 20 år voksede til at blive et af de mest udbredte sprog, som udviklere verden over anvender til at udvikle websites, finansielle applikationer, mobile apps og en lang række andre systemer på forskellige platforme. Da Oracle i 2009 opkøbte Sun, var det pludselig Oracle, der stod som forvalter af Java. Oracles opkøb af Sun skabte en del intern uro i Sun grundet de to selskabers forskelligartede virksomhedskultur og medførte blandt andet, at fadderen til Java, James Gosling, forlod Sun.

I det videre Java-community var der også en del uro og ængstelse over, hvilke planer Oracle havde med Java. Især blandt udviklere, som arbejdede med enterprise-versionen af Java, Java EE, var der utilfredshed med, hvad de betragtede som Oracles manglende interesse for Java EE. Det førte til dannelsen af Java EE Guardians, som blandt andet tæller den danske udvikler Nicky Bass Mølholm, der har arbejdet med Java-teknologi i 17 år.

 Initiativet startede som reaktion på Oracles håndtering af Java EE, siger Nicky Bass Mølholm, som blev spurgt af stifteren af Java EE Guardians, Reza Rahman, om han ikke også ville være en Java EE Guardian og dermed være med til at lægge pres på Oracle for at sikre Java EE en god fremtid.

I september forrige år overdrog Oracle så forvaltningen og videreudviklingen af Java EE til open source-organisationen Eclipse Foundation.

 Det er et skridt i den rigtige retning, siger Nicky Bass Mølholm, som håber, at der kommer mere fut på innovationen inden for Java EE.

Java i en mikroservice-arkitektur

I februar måned blev Java EE omdøbt til Jakarta EE, men det virkeligt interessante for Nicky Bass Mølholm sker ikke så meget i regi af Jakarta EE.

 For mit vedkommende er det langt vigtigere, hvad der sker under Microprofile-porteføljen, siger han og refererer dermed til Microprofile-projektet, som arbejder på at bringe enterprise-Java ind i mikroservice-verdenen - Optimizing Enterprise Java for a microservices architecture, som det hedder på websitet for Microprofile-projektet, siger han.

Der er en række application server-leverandører blandt initiativtagerne til Microprofile-projektet, deriblandt Red Hat, IBM og Oracle.

 Nu forsøger de at sadle lidt om for at følge med tiden. Det er nødvendigt for ikke at blive betragtet som oldnordiske teknologiproducenter på Java-området, siger Nicky Bass Mølholm og fortsætter:

 Det er Jakarta EE's svar på cloud og mikroservices. De lader sig inspirere af letvægtsframework  som Springboot, Pivotal, Play Framework, Dropwizard og andre.

Med mere end 20 års historie er Java ikke det nyeste sprog, hvilket måske gør det mindre tillokkende, men Nicky Bass Mølholm mener, at Microprofile-projektet kan ændre på det.

– Java EE er mindre populært blandt nyuddannede. Det rimer ikke helt med mikroservices og lignende, men Microprofile er en rigtigt spændende vej for Java, siger han.

Hurtigere releases

Mange store organisationer, som banker og forsikringsselskaber, har investeret heftigt i enterprise Java-teknologi, og de har generelt en lidt mere konservativ tilgang til hurtige teknologiskift. Med den nye Java 10 begynder en hurtigere release-cyklus for Java med nye releases hvert halve år, så det kunne umiddelbart være et problem for mere konservative organisationer. Men releaseplanen opererer dog også med Long Term Support-releases (LTS), som vil komme hvert tredje år. 

 Den nye cyklus med hurtige releases er god for devops-kulturen og start-ups, mens de store virksomheder satser på Long Term Support-releases. Så de har to målgrupper, mens de førhen kun ramte den mere konservative målgruppe, siger Nicky Bass Mølholm.

Jakarta EE, ny Java-version, release-cyklus på et halvt år og Microprofile-initiativ. Der sker spændende ting i Java-verdenen. 


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…