Foto: Christin Hume/Unsplash

IT-BRANCHEN

Færre ansatte men større omsætning i IT-branchen

Den danske IT-branche omsatte for knap 330 milliarder kroner sidste år, hvilket er rekord. Fremgangen sker til trods for, at det samlede antal ansatte er faldet med næsten 1.000 stillinger.


329,8 milliarder kroner. 

Så mange penge omsatte den danske IT-branche samlet set for i 2024, viser tal fra Danmarks Statistik og IT-Branchen, og det er en rekordhøj omsætning. 

Det skriver Berlingske.

Eksporten af danske IT-løsninger satte også rekord i 2024 og landede på 116 milliarder kroner, hvilket er 8,1 procent mere end i 2023, der var den hidtidige rekord. Eksport udgør dermed 35,1 procent af IT-branchens samlede omsætning.

Dansk erhverv oplevede i 2024 samlet set en tilbagegang i eksporten på 9 procent.

Vækst inden for softwareudvikling
Siden 2013 har branchen hvert år slået omsætningsrekord, men hvor der i 2021 og 2022 var tale om vækstrater på hhv. 13,7% og 7,5%, var omsætningsvæksten i 2024 5,5%. Til sammenligning var omsætningsvæksten for hele det danske erhvervsliv på -4% i 2024.

Det skriver IT-Branchen under overskriften: Rekorderne fortsætter.
Her udtaler administrerende direktør, Natasha Friis, at:

”Vi er lykkedes med at holde væksten selv i svære år og gennem usikre tider, hvilket vidner om en stærk og innovativ branche. Det er især indenfor softwareudvikling, it-løsninger og -konsulenter, at vi ser en stærk vækst i disse år, mens vi på hardware og fremstilling har set en nedgang, hvilket i høj grad skyldes øget konkurrence for internationale producenter".

Ifølge tallene fra Danmarks Statistik og IT-branchen var antallet af fuldtidsansatte i den danske IT-branche 106.463, hvilket er næsten 1.000 færre end i 2023. 

Lønningerne i den danske IT-branche steg 3,9 procent i 2024, og gennemsnitslønnen lå på 55.288 kroner om måneden.

PROSA-næstformand: AI påvirker arbejdsmarkedet 
Udviklingen med et dalende antal ansatte flugter med seneste udmelding fra PROSAs næstformand, Curt Kjærsgaard Raavig, om at der er en mindre opbremsning inden for tech.

Han udtalte til Prosabladet i starten af april, at:

”Vi har været gennem flere år med vækst, og hvor arbejdsløsheden har været noget nær minimum. Men det er en branche, som er global. Som bliver voldsomt påvirket af politik, globale udsving og markedets forventninger. Eller forventninger til særlige grene af tech-udvikling. Eksempelvis er der kastet enorme ressourcer i AI-udvikling, som ikke har resulteret i tilsvarende indtjening. AI har ikke været en fremragende forretning så vidt,” sagde Curt Kjærsgaard Raavig.

Næstformanden henviste også til, at usikkerheden om, hvilken indflydelse kunstig intelligens vil få på arbejdsmarkedet og i virksomhederne, spiller ind.

”Der er måske en tilbageholdenhed i forhold til at ansætte, hvis nu AI kan effektivisere, altså betyde færre ansatte udviklere med mere, og så er der en enorm usikkerhed, hvor alle holder vejret i forbindelse med Trump-administrationens fremfærd. En økonomisk afmatning og nedtur på aktiemarkedet rammer alle,” lød det fra næstformanden.


Læs også...

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

996 beskriver en ny trend, hvor især AI-kapløbet får arbejdsgivere til at kræve 72 timers arbejdsuge af deres ansatte. De skal være som olympiske…

Vinteren har budt på mange historier om udviklingen i tech. Særligt tre nyheder nåede rundt i de fleste vestlige landes medier - og de handlede alle…

35-årige Will Stronge er en af verdens førende forskere inden for kortere arbejdstid. Han ser en klar trend mod at forkorte arbejdsugen flere steder i…

Redaktørens indspark: Det kan betale sig at kæmpe - selv mod giganter og måske mod AI-hype. Spørg selv Nanna fra ITU, Jens fra O2Skole og Audrey fra…

Mistral er en fransk AI-startup, grundlagt i 2023, og blandt Europas mest værdifulde AI-virksomheder med en anslået værdi på omkring 14 milliarder…

OS2skole har løsningerne til at erstatte Microsoft og Google i danske grundskoler med open source-værktøjer som f.eks. tekstbehandlingsprogrammer,…

Nanna Inie forsker i, hvordan AI bliver hypet gennem et sprog, som passer techgiganterne bag fint, men ikke forholder sig til, hvad teknologien kan…

FOSDEM er mødestedet hvor 8.000 IT-folk med kærlighed til fri software hvert år samles i Bruxelles for at netværke, få inspiration, høre de nyeste…

PROSAbladet får kritik for manglende forelæggelse og redigering af citat.