Tillidsrepræsentanter, konsulenter og politisk valgte er samlet til den globale fagforeningssammenslutning UNI Global Unions ”Organizing in IT”-konference i Berlin. Blandt deltagerne, der kommer fra fagforeninger verden over, stikker PROSA ud som den eneste, der kun organiserer it-professionelle. Det skal dog vise sig, at PROSA ikke længere er verdens eneste rene it-fagforening. Den rumænske fagforening SITT har nemlig meldt sin deltagelse for at fortælle historien om det arbejde, den har gjort det sidste år. Men på konferencens første dag fortælles det fra scenen, at SITT's repræsentanter ikke har fået tilladelse til at rejse ind i Tyskland. I stedet bliver det UNI's egen Director of Organising, Andy Snoddy, der dagen efter videreformidler forbundets historie.
Organisering der vækker opsigt
Andy Snoddy fortæller, at SITT fra 2009 til 2016 gennemgår en professionalisering, der fører til, at den lokalt forankrede forandringskraft og -vilje, som ulmede i begyndelsen, er ved at gå tabt. Derfor lægges strategien om, og SITT begynder at arbejde strategisk med basisorganisering.
I stedet for at løse problemer for medlemmer, der ringer ind, vil fagforeningen løse dem sammen med it-professionelle, der hvor de er, på arbejdspladserne. Bag Andy Snoddy toner bemærkelsesværdige tal frem: I dag har SITT indgået 12 overenskomster, der har skabt forbedrede arbejds- og levevilkår for 4.000 it-professionelle i regionen omkring byen Timisoara. Organiseringsgraden på de overenskomstdækkede arbejdspladser er steget mellem 9 og 15 procent, og aktivitetsniveauet er fulgt med gennem 35 nye uddannede lokale ledere og fire nye tillidsrepræsentanter.
Min nysgerrighed er vakt, og tilbage i Danmark ringer jeg op til UNI's Erkan Ersoy, der har arbejdet med at understøtte og uddanne SITT's lokale ledere og aktivister.
Kampagner bestemt og udført lokalt
Erkan Ersoy fortæller:
– Alt har været bestemt og udført af medlemmerne på de arbejdspladser, hvor indsatsen har kørt. I stedet for at definere problemerne i SITT har vi fundet dem lokalt og understøttet aktivister i selv at handle for at forandre dem.
Konkret indebærer det, at de it-professionelle i fire store virksomheder er blevet kortlagt gennem surveys, hvorefter tillidsrepræsentanter og aktivister har talt på tomandshånd med flere end 1.000 ansatte og holdt dialogmøder om lokale problemstillinger med mere end 500. Det har ført til kampagner om alt fra parkeringsforhold til kantinelokaler.
På en arbejdsplads stod det efter surveyen klart, at 60 procent af de ansatte følte sig stressede, hvorefter aktivisterne tog kontakt til alle, der havde tjekket af, at de gerne ville engageres i at løse problemet.
– Under parolen ”Zero Stress” lavede de videoer, indsamlede notesbøger med løsningsforslag og fik indført udstrækningsøvelser med en instruktør i arbejdstiden. Det gav en masse nye medlemmer, og de var aktivister, fortæller Erkan Ersoy.
De lokale kampagner gør det altså muligt at involvere langt flere i kampen for bedre arbejdsvilkår, og på baggrund af medlemmernes deltagelse i arbejdet træder nuværende og potentielle medlemmer, aktivister og uformelle ledere frem i SITT's kortlægning – hvilket er langt mere omfattende end traditionelle medlemslister. Men vigtigst af alt, så etablerer tilgangen lokale fællesskaber, hvor medlemmerne løser problemer ved at handle sammen.
Efter det sidste års indsats står det klart, at overenskomster og målet om ytringsfrihed, demokrati og respekt for menneskerettigheder på it-arbejdspladserne kan og skal udvides til hele Rumænien. SITT arbejder nu med at uddanne aktivister i at opbygge styrke gennem en 50 procents organisering på flere arbejdspladser og dermed opnå status som anerkendt partsrepræsentant. Et arbejde, det bliver interessant at følge og lære af – også for PROSA.