Fremtiden begynder med Z

Glæd dig, hvis du bliver kollega til en af de nyuddannede it-professionelle, der er på vej ud i it-branchen i disse år. De kan nemlig gøre din arbejdsplads til et bedre sted.

Det er konklusionen på et omfattende generationsstudie, som cand.scient.pol og fremtidsforsker Marianne Levinsen fra virksomheden Fremforsk står bag.

Gennem 600 interview er hun gået i dybden med danskernes livsværdier, og i bogen ’7 generationer – værdier, forbrug og levevis’ stiller hun skarpt på, hvad der kendetegner det, hun kalder generation Z, sammenlignet med seks andre generationer fra 1919.
Generation Z er født i perioden 1990-2001 og er altså nu mellem 22 og 32 år gamle, og Marianne Levinsen har udarbejdet specifikke analyser af de unges livsstil og værdier.
– De unge kan gøre deres arbejdsplads bedre, fordi de forlanger gennemsigtighed. Regler, ordrer og formelle strukturer giver de ikke meget for. Men de er optaget af, at man gør, hvad man siger, og de har en stærk personlig retfærdighedssans. Måden at få det bedste frem i dem er derfor at lytte og være åben, sørge for løbende personlig feedback og være parat til at forhandle, siger hun.

Hendes forskning viser, at man med en generation Z’er på arbejdspladsen ikke får lov til at slippe af sted med overfladiske klichéer om ”at skulle ud på en rejse sammen”. Til gengæld er der masser af udvikling at hente, hvis man altså tør den reelle dialog, siger hun.

Spøger man 26-årige Emil Braasch, der blev færdig med en master of science in business and ebusiness på CBS i juni og i dag arbejder som project manager, hvad det vigtigste, ældre kollegaer skal vide om ham og hans jævnaldrende er, lyder svaret:
– Vores arbejde er ikke hele vores liv. Vi vil finde noget, vi brænder for. Men det er ikke det, der definerer os. Der tror jeg, at der ligger et skift i forhold til vores forældres generation.

Og vil arbejdsgiverne have fat i de unge, skal de forstå de unges behov for fleksibilitet, påpeger 25-årige Mikkel Jørgensen, der er uddannet datamatiker fra UCL Erhvervsakademi i januar 2021. Han er i dag ansat som softwareudvikler/scrummaster.
– Det er vigtigt for os, at arbejdsgiveren er indstillet på, at man selv tilrettelægger sit arbejde. Det kan tiltrække talenter, siger han.

”Hvorfor?”

Generation Z er ifølge Marianne Levinsen vokset op med at blive hørt og blive vurderet. Hendes mange interview viser, at de unge er blevet inddraget i familiedemokratiet derhjemme og er vant til at blive taget alvorligt. De kommer derfor ud på arbejdspladserne med store mængder kritisk tænkning i bagagen. Både fordi mange af dem er akademikere, og fordi de har været vant til at spørge ”hvorfor?”, fra de lærte at tale.
– De er socialiseret til at være ærlige, mærke efter og sige, hvad de mener. Det gør dem samtidig også til stærke forhandlere, som er opvokset med, at man diskuterer og finder fælles løsninger, siger hun.

En anden ting, der kendetegner generation Z, er, at de i skolen er blevet mødt af en individ- og præstationsorienteret tilgang, som blandt andet hænger sammen med indførelsen af PISA-test i 2000.
– Det gør dem konkurrenceorienterede og optaget af at få at vide, hvordan de klarer sig. De vil evalueres, og de er ikke lige så bange for at få negativ feedback, som deres mødre og fædre måske er. Det vigtige er den løbende, tætte coaching og støtte, siger Marianne Levinsen.

Men der er også en skyggeside af konstant at blive vejet og målt.
– Vi vil gerne præstere hele tiden. vi kommer fra et sted, hvor vi er blevet presset igennem uddannelsessystemet og har været optaget af at få gode karakterer. Det kan godt være svært at slappe af i arbejdet, hvis man hele tiden tror, at man skal præstere, siger Sara Dal Bruun, der blev kandidat i informationsvidenskab i 2021 og i dag arbejder som user experience-konsulent.

Marianne Levinsen understreger dog, at selv om den individuelle præstation er central, hvis man vil forstå generation Z, så deler de viden med hinanden. Også i job- og ansættelsessammenhænge. Hvor det for de tidligere generationer har været tabu at tale om løn og vilkår, vil en Z’er være åben, søge og dele information, siger hun. Hun peger på, at deres sårbarhed ligger i, at de sammenligner sig ekstremt meget med hinanden, og de er bange for at træffe et forkert valg, fordi der er så mange muligheder. 

Samtidig har corona-epidemien og krigen i Ukraine betydet, at de unge mennesker har gennemlevet tre ekstremt formative år, mens der har været undtagelsestilstand omkring dem.
– Hvis man kan spore et øget behov for tryghed, ligger der måske nogle forklaringer der, siger Marianne Levinsen. 

Sælgers marked

Lige under 5.000 fra generation Z er i skrivende stund medlem af PROSA, og de repræsenterer et bredt felt af it-kompetencer. De er både dimittender med erhvervsuddannelser, professionsbachelorer og akademikere – en gruppe, som der bliver stadigt flere af blandt PROSAs medlemmer.
PROSAs lønstatistik viser, at de først og fremmest uddanner sig inden for fire felter. Nemlig cand.it. cand.scient. datalogi, datamatiker og datatekniker. Datalogerne får typisk deres første job inden for systemudvikling, men ender også i programmørjob. Når cand.it.ere underskriver deres første ansættelseskontrakt, er det oftest på et job med brugergrænsefladedesign.

Datamatikere går først og fremmest ud og får job inden for systemudvikling og programmering. Men tallene viser, at de i stigende grad går mod programmørjob. Størstedelen af datateknikerne får job inden for drift og support.
– En del siger også systemudvikling/arkitektur. Men jeg er ret overbevist om, at der her menes infrastruktur – altså den fysiske it-arkitektur mere end softwarearkitektur, siger Michael Tøttrup, der er ledelseskonsulent med ansvar for uddannelse i PROSA. 

De dimittender, der i disse år skal ud at have deres første job, træder ind på et arbejdsmarked med en rekordlav ledighed. Med 2,6 procent skal vi tilbage til før finanskrisen for at finde et lavere niveau. Der er tale om lige under 300 medlemmer, og ifølge Michael Tøttrup udgør dimittender cirka halvdelen af de ledige.
– Vi har højkonjunktur, og lønningerne presses op. Der er selvfølgelig grænser for, hvad kunderne vil betale for it-løsningerne, og dermed en indbygget regulering i, hvor meget lønningerne kan stige. Men i øjeblikket er der det, vi må kalde sælgers marked, siger Michael Tøttrup og understreger, at der lige nu er brug for alle slags it-kompetencer:
– I takt med at it-løsningerne bliver stadigt mere komplekse, stiger efterspørgslen efter højtuddannede teoretikere, som er i stand til at forstå, hvordan teknologi og forretning spiller sammen. Men der er også brug for datamatikeren, som nørder it på det praktiske niveau.
Samtidig, tilføjer han, mangler der ovenikøbet arbejdskraft inden for områder som programmering, systemudvikling og dataanalyse.

Og de unge er godt klar over, at der er mange jobmuligheder at gå om bord i.
– Vi kommer med faglige kompetencer, som er meget brede. Vi er 'specialiserede generalister', vælger jeg at kalde det. Derfor vil vi gerne prøve mange forskellige ting – og er måske knap så loyale i forhold til at blive på den samme arbejdsplads i mange år. Derfor har arbejdsgiveren meget mere at skulle bevise over for arbejdstageren, siger 28-årige Mikkel Hintz, som blev kandidat i informationsvidenskab fra Aarhus Universitet i 2020 og i dag er ansat som it-konsulent. 

Men selv om de unge kender deres værd og har klare forventninger til deres arbejdsliv, understreger Michael Tøttrup, at det altid er en stejl læringskurve at gå fra et struktureret studie til at skulle finde sit ståsted på en arbejdsplads:   
– Det kan være svært at få helt styr på, hvad der forventes af en, når man ikke bliver målt, som man blev på studiet. Men det er netop der, man skal til at finde sin faglige identitet. Det er det, man kalder professionalisme.