Foto: Canva

IVÆRKSÆTTERI

Guide til iværksættere: Sådan finder du vej i kapital-junglen

Der findes et hav af muligheder, når du som iværksætter skal finde finansiering til din startup. PROSAbladet guider dig til otte steder, hvor du kan skaffe kapital til din nye virksomhed.


Den er god nok. ”You have to spend money to make money.”

Det gælder også, hvis du er iværksætter og er i gang med at sætte en ny virksomhed i søen.

Det er noget nær umuligt at stable en startup på benene, hvis du ikke har kapital – men hvordan skaffer du finansiering?

Der findes et væld af muligheder, og vi har her samlet de vigtigste veje til iværksætter-penge.

1. Bootstrapping

Bootstrapping er egentlig bare et fancy ord for dine ”egne penge”. Når en startup er ”bootstrapped”, betyder det, at iværksætteren (eller iværksætterne) selv har haft en bunke penge, de kan smide i virksomheden, og at firmaet herefter har kunne vækste for de penge, som man løbende har tjent ind.

2. Venner og familie

Inden du går til professionelle investorer, kan du spørge dine venner og familie, om de kunne have lyst og mulighed for at investere i din startup. Du skal selvfølgelig overveje, om det er en god idé at blande personlige relationer med forretning, men omvendt vil dine venner og familie måske også have ekstra lyst til at bakke dig op og hjælpe dig på vej.

3. Banken

En kassekredit eller et lån i banken er en gammel, klassisk mulighed for at hive penge ind på kontoen. Udfordringen for mange iværksættere er, at de får et ’nej’, hvis de går til deres bankrådgiver og beder om et lån til deres startup-idé. Men: Det koster ikke noget at spørge, så måske har du heldet med dig.

4. Offentlige puljer

Listen over offentlige midler, der er målrettet iværksættere, er virkelig lang – især hvis man også tager EU’s støttepenge med. Grundlæggende er de offentlige puljer utrolig fordelagtige – og nogle af dem er endda ikke engang lån, men egentlige tilskud, som du ikke skal betale tilbage. Tjek for eksempel Innovationsfondens Innobooster-ordning, Det Danske Filminstituts spilordning eller EIFO’s lån til nystartede virksomheder.

5. Crowdfunding

Du kan skaffe kapital til din startup ved at lave en crowdfunding-kampagne. Her kan du få små og store beløb ind fra bred pulje af mennesker – som til gengæld typisk tilbydes et produkt eller en anden gode for tilskuddet til din virksomhed. Der findes mange forskellige crowdfunding-platforme – for eksempel Kickstarter, Boomerang eller Indiegogo.

Er du i tvivl om, hvad du skal gøre? Her kan du få hjælp


Når man er ny iværksætter, kan det være svært at finde hoved og hale i finansiering, CVR-nummer, regnskaber og alt det andet, man skal have styr på.

Heldigvis er der hjælp at hente – blandt andet via det EU-støttede projekt IværksætterDanmark.

Her kan du få konkret hjælp og deltage i workhops, og det hele foregår ude i landets skes erhvervshuse. Erhvervshusene er fordelt rundt i Danmark, så du kan få støtte lokalt.

Læs mere om IværksætterDanmark og erhvervshusene her.

Du kan også få råd og vejledning hos Danske Tech Startups. Organisationen arbejder på at skabe bedre vilkår for danske tech-startups, og samtidig tilbyder den medlemmerne konkret hjælp – for eksempel via mentorordninger, workshops og netværksarrangementer.

Læs mere om Danske Tech Startups her.


6. Business angels

En business angel er i bund og grund en privat investor. Mange business angels har flere investeringer – og de kan typisk også tilbyde iværksætterne sparring eller sidde med i virksomhedernes bestyrelser. Hvis du ikke kender en business angels, findes der forskellige netværk, som samler investorerne – for eksempel Danish Business Angels (DanBAN), som har mere end 350 investorer tilknyttet.

7. Acceleratorprogrammer, legater og konkurrencer

Virksomheder, organisationer og fonde kører løbende startup-konkurrencer og acceleratorprogrammer, der kan give dig både læring, sparring og kapital. Du kan også ansøge forskellige fonde, der lægger penge i startups – typisk inden for specifikke brancher. Det kan også være en god idé at deltage i startup- og tech-messer og -konferencer, hvor der er mulighed for at møde potentielle investorer – for eksempel Tech BBQ i København.

8. Venturefonde

Hvis du har en forretningsmodel, der skriger vækst, og du derfor har brug for meget kapital – men til gengæld også kan skalere din virksomhed relativt massivt – kan venturepenge være en mulighed. En venturefond stiller store krav til dig som iværksætter, men til gengæld kan de også tilbyde en større investering. Du kan blive klogere på venturefonde i vores interview med Andreas Green Rasmussen lige her.

Vil du gerne dykke endnu mere ned i de forskellige finansieringsformer? Platformen Heyfunding har lavet en endnu længere guide, som du kan finde her.

TECH OG IVÆRKSÆTTERI


PROSAbladet sætter i den kommende tid spot på iværksætteri og tech-startups. 

Læs for eksempel om Lars Neupart, der i 90'erne var en pioner inden for it-sikkerhed, og som i dag er business angel.

Eller om Andreas Green Rasmussen, der var med til at stifte tech-huset Nodes, som i 2017 blev solgt til japanske Monstar Lab

Skriv til os

Går du selv med en iværksætter i maven, og vil du gerne dele din historie? Eller er der noget, du undrer dig over og gerne vil vide mere om, når det gælder startups? 

Skriv til os på prosabladet@prosa.dk


Læs også...

​​​​​​​Penge og vækst. De to ting er ofte øverst på listen, når det handler om, hvorfor man driver en virksomhed. Og bevares, hos Ghost Ship Games vil…

Millionerne trillede ind, da Søren Lundgaard solgte Ghost Spil Games. Han havde opnået det ypperste, og drømmen om at skabe et succesfuldt spil var…

Gaming kan meget godt for socialisering, fællesskab og interesse for IT. Hvorfor skubbes unge piger over på sociale medier og væk fra spillene i de…

Blockchain er kommet i vælten, efter at kryptovaluta igen er kommet på alles læber. Men hvad er en blockchain, og hvordan arbejder man med den? PROSAs…

Camilla Lyngbo Wolden-Ræthinge lancerer snart et multiplayer-spil rettet primært mod piger. Hun savner en spiludvikling, som favner det emotionelle…

Er det irriterende, at man ofte bliver spurgt ind til sit køn, bare fordi man er kvinde og arbejder med tech? Nej, siger 26-årige Ida Thoft…

Da 26-årige Ida Thoft Christiansen startede med at studere software for syv år siden, var IT-branchen et slaraffenland af muligheder og gode…

Lautrupparken i Ballerup er blevet kendt som Danmarks svar på Silicon Valley. IT-virksomheder ligger side om side, og tusindvis af IT-folk har deres…

Lautrupparken i Ballerup har været et IT-mekka siden 1960'erne. Nogle IT-virksomheder – blandt andre Visma – har valgt at sige farvel og tak til…

Nonbinær. Queer. Pronominer. Der er mange begreber at holde styr på, når det gælder kønsidentitet og seksualitet. Vi gør dig klogere, så du ved, hvad…