tegning

Illustration: Mikkel Henssel

frivillighed

Hjemmearbejdet er et lokalt anliggende

Hvordan arbejdet i fremtiden skal tilrettelægges, er en diskussion, der bør foregå ude på de enkelte arbejdspladser. Sådan lød konklusionen på PROSAs topmøde for tillidsvalgte, hvis højeste ønske er frihed til selv at vælge hjemmearbejdet til eller fra.

”Vi har fået kastet arbejdslivet op i luften – og det er ikke rigtigt landet endnu, siger Thomas Bredgaard, der er professor for Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Tema:

Denne artikel er en del af et tema om erfaringerne med hjemmearbejde:
Mere frihed
Guide: Hamsterhjulet
Hjemmearbejde er et lokalt anliggende
Ånden er ude af flasken

Thomas Bredgaard står i spidsen for et stort forskningsprojekt, der fra april 2020 til december i år skal dokumentere, studere og analysere, hvilken betydning corona har haft for arbejdsliv og mental sundhed.

Han var derfor inviteret til at holde oplæg om fremtidsudsigterne for hjemmearbejde på PROSAs topmøde for tillidsvalgte, der blev holdt i Nyborg over to dage i november.

Spørger man, hvorfor PROSA har sat hjemmearbejde på plakaten, falder svaret prompte:
– Fordi hjemmearbejde har taget fart under corona. Både medlemmer og virksomheder er meget splittet i spørgsmålet om hjemmearbejde, og derfor er det supervigtigt at omfavne alle bedst muligt. Der er umådelig mange konflikter i ønskerne til hjemmearbejde, siger Curt Kjærsgaard Raavig, der er forbundssekretær i PROSA.

Tag diskussionen

Thomas Bredgaard mener også, at det er nu, vi alle skal gribe chancen til at få en dialog om, hvordan fremtidens arbejdsliv skal se ud, og især en ting kommer vi ikke udenom.
– Vi har set et helt nyt fænomen. Nemlig det såkaldte hybridarbejde, hvor man har et arbejdsliv, der både foregår på arbejdspladsen og i hjemmet, og hvor der er en glidende udveksling mellem de to, siger Thomas Bredgaard og tilføjer, at hybridarbejdet ikke er noget, forskningen tidligere har beskæftiget sig med, fordi hjemmearbejde hidtil er blevet betragtet som et enten eller.

I dag har stort set alle stiftet bekendtskab med hjemmearbejdet. Dog langt fra på samme måde. For hvor mange blev sendt hjem, skulle andre fortsætte med at indfinde sig på kontoret.

Nogle hader hjemme­arbejde – andre elsker det
- Thomas Bredgaard, professor ved Aalborg Universitet

Thomas Bredgaard pointerer, at det er en ledelsesbeslutning at planlægge, hvor arbejdet udføres. Men der findes ikke én universel standardløsning.
– Det går ikke at lave overordnede retningslinjer for alle, eksempelvis to dage hjemme og tre dage på kontoret. Man siger ofte, at one size fits all, men det passer ikke, når det gælder hjemmearbejde. Opgaver og behov varierer på de enkelte arbejdspladser, og de enkelte medarbejdere har også forskellige ønsker og behov.

Nogle hader hjemmearbejde. Andre elsker det, siger han og understreger:
– Der må laves lokale løsninger.

Frivillighed

En af de vigtigste rettigheder, som PROSA vil kæmpe for, er valgfrihed.
– Under topmødet har vi identificeret frivillighed til at sige nej til hjemmearbejde som det vigtigste. Det løser mange af de problemer, der er med hjemmearbejde. Hjemmearbejde kan være nærmest umuligt for nogle i perioder, hvorimod det kan være et stort ønske i andre, siger Curt Kjærsgaard Raavig.

Derudover skal der kæmpes for, at der ikke bliver forskel på, hvordan hjemmearbejdspladsen og den klassiske arbejdsplads ser ud.
– Vi skal ikke bevæge os bagud, bare fordi nogle arbejder hjemme, siger forbundssekretæren.

54%

Så mange af de private virksomheder tillader nu, at medarbejderne arbejder hjemmefra to til fire dage om ugen, mens tallet for den offentlige sektor er på 63%, viser den årlige rapport ’IT i praksis’ fra Rambøll

Ifølge Thomas Bredgaard er der da også en risiko for, at fremtidens arbejdsliv bliver mere individualiseret.
– Vi ved fra forskningen, at folk, der arbejder hjemme, bliver fagligt isoleret, bliver usynlige og forringer deres karrieremuligheder, siger han og understreger:
 – Det er afgørende at forholde sig mere kollektivt til hjemmearbejdet. Den store udfordring er at sikre, at hjemmearbejdet også fungerer for arbejdspladsen.

Derfor mener han, at det er afgørende, at man ude på arbejdspladserne får talt om, hvordan man kan forene den individuelle fleksibilitet med organisationens sammenhængskraft. Man bør også diskutere, hvordan der skabes et hjemmearbejdsmiljø, som fremmer arbejdslivsbalancen, og hvordan man kan forandre og forny de sociale relationer på arbejdspladsen, mener professoren.

Kampplads

I øjeblikket forhandler arbejdsgivere og arbejdstagere om rammerne for fremtidens hjemmearbejde, og på topmødet forudså næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov Christiansen, da også en kamp mellem arbejdsmarkedets parter.

Ifølge Curt Kjærsgaard Raavig tyder meget på, at arbejdsgiversiden vil indføre forringelser ved hjemmearbejdet. Men PROSAs holdning er klar:
– Der er ledelsens ansvar at sikre et sundt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøloven skal overholdes, og den skal ikke udhules, bare fordi man arbejder hjemmefra. Derfor ønsker vi gode stærke lokalaftaler, som sikrer frivillighed, lighed, ensartethed og mekanismer til at identificere problemer med helbredet tidligt.


Læs også...

Får du en advarsel, så råder PROSA altid til, at du gør indsigelser, hvis noget er åbenlyst forkert eller ikke giver mening.

Nogle af de store sprogmodeller ser ud til at modstå at blive slukket og vil endda sabotere nedlukning. Det oplevede forskere, som forsøgte at teste…

AI-agenter kan lave fejl. Den stigende brug af AI kan således udløse det næste store forsikringseventyr. I hvert fald, hvis man skal tro Rune Kvist…

Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV og finder ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere det obligatoriske…

Forskere har testet 11 store chatbots. De "pleaser" i langt højere grad, end mennesker gør, og de fremmer oftere brugerens adfærd, selv hvis den var…

Yasmin er 22, går på 3. semester og har valgt Multimedielinjen på erhvervsakademiet Zealand i Køge, fordi hun gerne vil arbejde kreativt med content

Kiwi er 29 år og studerer Multimediedesign på Erhvervs­akademiet Zealand i Køge og vil gerne arbejde med programmering.

Thomas er 47 år, og studerer til datamatiker på 3. semester på Zealand.

Catrine er 23 år, går på 3. semester på Multimedielinjen på Zealand, og drømmer om at arbejde som fotograf

Alberte er 23 år, studerer Multimediedesign på Zealand og er interesseret i editorial design, magasiner, grafisk design og branding.