guide

Hamsterhjulet

Flere og flere arbejdspladser indfører fire dages arbejdsuge og sætter dermed den ugentlige arbejdstid ned til 30-32 timer – uden at det går ud over produktiviteten. Nogle af dem kan du møde i Pernille Garde Abildgaards bog ”Brænd hamsterhjulet”, som denne guide er bygget på.

Den gældende norm om en 37 timers arbejdsuge blev indført i 1990, men trods hyppige forslag om at indføre både 35 timers arbejdsuge og arbejdsdeling har hverken Folketinget eller fagbevægelsen for alvor taget hul på debatten.

Vejen til en fire-dages arbejdsuge
Skab et fundament. Find sammen med nogle ligesindede, så i kan finde vej i fællesskab og sætte ord på det problem, i gerne vil løse. Har i for mange og lange møder uden struktur og beslutningskraft? Er kollegerne fortravlede? Er der for mange forstyrrelser kollegerne imellem? Skriver i mails til hinanden i stedet for at snakke sammen? Vil i gøre arbejdspladsen mere attraktiv? Lav et kort manifest, der beskriver formål og mål for processen. Forbered jer på forandring. Betragt forandringen som en kur, der kan hjælpe jer til at frigive tid, gøre jeres rekruttering bedre og fastholde dygtige medarbejdere. Det kan også være, at kollegerne har svært ved at finde tid til innovation. Det kan alt sammen styrkes ved at tage nye værktøjer i brug. Tænk over, hvilken model i vælger. Skal alle have fri den samme dag? Eller vil i udnytte tiden til for eksempel en månedlig innovationsdag?
Håndter modstanden Vær forberedt på at møde intuitiv modstand – særligt fra mere traditionelt tænkende ledere og kollegaer. Det er en god idé at underbygge jeres præsentation med kilder og data fra andre arbejdspladser, der har været igennem processen. I kan også invitere dem til inspirationsmøde, hvor de kan dele ud af deres erfaringer. Test, Test, Test Sørg for at afprøve forskellige metoder og bliv ved med at teste for at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker hos jer. Vær ikke bange for at justere undervejs. Begynd med en klart defineret testperiode. Det kan også være med til at få skeptikerne med ombord.
Inddrage kollegaerne Alle forandringer har potentiale til at skabe uro. Sørg for at skabe en inkluderende proces, hvor alle bliver inddraget med idéer og forslag. Måske er en 4-dages arbejdsuge ikke sagen for jer, men så kan I opnå andre fordele i form af fordybelse, arbejdsglæde og mindre stress. Og husk: Det er vanskeligere at skabe forandring i en gammel organisation end i en ung virksomhed.
Pomodoro-metoden Mange arbejdspladser med fire dages arbejdsuge benytter Pomodoro-metoden (tomat på italiensk), som er opfundet af Francesco Cirillo i 1980’erne. Du indstiller dit ur til 25 minutter og arbejder koncentreret og uden forstyrrelser af nogen art, hvorefter du holder 5 minutters pause. Begynd med en eller to pomodori om dagen og se, hvordan det virker. Gør det tydeligt for dine kollegaer, at du vil arbejde uforstyrret – fx med en rød/grøn lampe. Metoden kan med fordel gøres til såkaldte fokusbånd, hvor hele arbejdspladsen holder pomodoro på samme tid. Det skaber fælles retning. Brug din tid bevidst Hvad vil du helst bruge din sparsomme tid på? Den vågne del af døgnet kan deles op i et skema med 100 intervaller på hver 10 minutter = 1.000 minutter. Dermed kan du hurtigt skabe et overblik over, hvad du egentlig bruger din tid på – både på arbejdet og i fritiden. Start med at notere, hvad du lavede i går. Er der tid til fordybelse? Får du set venner og familie nok? Bliver din tid slugt af møder, mails, tv eller sociale medier? Brug dit skema til aktivt at vælge, hvad du vil bruge din tid på.

Illustration> Mikkel Henssel

47

Så mange ekstra fridage får du årligt, hvis din arbejds­plads indfører fire dages arbejdsuge.

Tema:

Denne artikel er en del af et tema om erfaringerne med hjemmearbejde:
Mere frihed
Guide: Hamsterhjulet
Hjemmearbejde er et lokalt anliggende
Ånden er ude af flasken

Læs også

06. maj 2021 FLoC - den nye cookie
30. marts 2021 Jobopsving
05. marts 2021 Global vision

Læs også...

PROSAs politiske rådgiver klager over DR til Datatilsynet

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

3 kompetencer, it-virksomhederne spotter efter

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Her gøres fremtidens startups levedygtige

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

I 90’erne plantede Estland et it-træ i skolerne – i dag høster de tech-frugterne

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

Kan man stemme digitalt? I Estland er svaret 'ja'

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Fra danselærer til softwareudvikler: "Jeg synes virkelig, at tech er fedt"

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

10 unicorns, et folkeligt DNA af iværksætteri og børn som lærer at programmere

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Vivita lærer børn at blive iværksættere

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

TV-show har gjort det nørdede cool blandt unge i Estland

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Hvor skal Estland hen? Fremtiden kalder på mere tech

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…