passion

Interessen for cybersikkerhed blev vækket i en ung alder

Prosabladet fulgte cyberlandsholdets forberedelser til European Cyber Security Challenge 2021. Læs, hvorfor fire af dem har valgt at trække i landsholdstrøjen.

”Jeg lærer bedst ved at gøre tingene”

Tobias Kay Dalå: 21 år og kaptajn på cyberlandsholdet

Mit fritidshjem fik udslidte, stationære pc’er ind fra områdets skoler, som vi fik lov til at skille ad og derigennem lære, hvordan de var opbygget.

Interessen for programmering kom, da jeg som 9-årig så et ur, der viste klokken i binære tal, og det var vildt fascinerende, men jeg havde ikke råd til selv at købe et. Så jeg måtte bygge et sammen med min far ved at skrive kode til Arduino, som så styrede en række lamper. Computeren fungerede dermed som et binært ur, og da jeg var 11 år, programmerede jeg i Python.

Gymnasiet lå ikke lige til mit højre ben. At gøre tingene i praksis er den måde, jeg bedst lærer på, men ingen ansætter en knægt uden erfaring til at finde svagheder i software, og dengang var der ingen steder, man kunne lære det på lovlig vis.
Nu findes der mange hjemmesider, hvor man opretter en konto og får til opgave at finde huller i systemer, der er oprettet til lejligheden - for eksempel på hackthebox.eu. Grundet det kom jeg først rigtig i gang med cybersikkerhed for et par år siden.

Tobias har gennemført en STX, en 3-årig gymnasial uddannelse med fag inden for samfundsvidenskab, naturvidenskab og humaniora. Arbejder som Cyber Security Analyst hos Dubex A/S.

 

”Wauw, selvfølgelig kan man det”

Emilie: 20 år og landsholdsspiller

Da jeg gik i folkeskole, hørte jeg om dark web og hacking. Der var en fyr i min klasse, som måske var lidt på kanten med nogle ting, men det fascinerede mig, at man kunne give input til systemer, der så gjorde noget andet end det, der oprindeligt var tanken. Det var fedt.

Senere hørte jeg om Capture the Flag, hvor jeg kunne løse opgaver sammen med andre over nettet. Jeg havde ikke nødvendigvis specielt nemt ved at lære det, men begejstringen og spændingen drev mig frem.

Jeg kan for eksempel huske, at da jeg første gang læste om cross site scripting, tænkte jeg: ’Wauw, selvfølgelig kan man det!’. Det var vildt. For mig handlede det slet ikke om at ødelægge noget eller gøre noget ulovligt.

I slutningen af folkeskolen mødte jeg en, der skulle lave challenges til CTF’er, og han spurgte, om jeg havde lyst til at teste dem. Det var dér, jeg for alvor begyndte at beskæftige mig med cybersikkerhed.

Emilie har gennemført HTX, en 3-årig gymnasial uddan­nelse med fokus på tekniske og naturvidenskabelige fag og vil gerne på universitetet. Redaktionen kender Emilies fulde navn.

 

”Naboens høje musik lærte mig at hacke”

Jacob Buchholz Bech: 24 år og landsholdsspiller

Da jeg var omkring 13 år, overtog jeg en gammel arbejdsstation fra min far og ville installere spil på den. Men det kunne ikke lade sig gøre. Både fordi den nok var lidt for gammel, og fordi jeg ikke havde råd til spillene.

Så jeg tænkte: ’Computerspil er lavet af mennesker, jeg er et menneske, jeg kan lave et computerspil’.

Jeg havde det perfekte spil med den helt rigtige historie og det fuldendte udseende inde i hovedet, så jeg lånte en bog med kode på biblioteket, skrev af og fik installeret de nødvendige værktøjer. Det gik ikke så godt med at programmere mit drømmespil, men jeg fik grundforståelsen af, hvordan it fungerer og blev relativt god til at programmere.

Da jeg var 18 år, boede jeg på kollegium. En tirsdag aften omkring midnat hørte naboen høj musik, og jeg ville gerne sove. Hans Chromecast var på det fælles wi-fi, så jeg tænkte, at den da måtte kunne hackes. Det fandt jeg ud af ved en almindelig søgning på Google, og jeg kunne så sende et bestemt signal til hans Chromecast. Og jeg fik nattero. Men selv om klokken var blevet tre om natten, så tænkte jeg ’hvad kan man da ikke udrette?’ og snusede videre på nettet. Men altså, min irriterende nabos høje musik lærte mig at hacke og satte gang i min interesse for cybersikkerhed.

Jacob studerer softwareudvikling på ITU og arbejder som it-sikkerhedsspecialist hos TDC NET

 

”Lærerlockout satte mig i gang”

Oliver Lind Nordestgaard: 21 år og landsholdsspiller

Min far er softwareingeniør, og jeg begyndte at lære programmering, da jeg var syv år gammel.

Så gik det lidt i glemmebogen, men da jeg var 13 år, begyndte jeg at sætte mig mere grundigt ind i det, og i syvende klasse blev lærerne lockoutet i forbindelse med en faglig konflikt. Jeg skulle pludselig blive hjemme og underholde mig selv, og for at det ikke skulle blive tant og fjas det hele, så satte jeg mig for at lære noget nyt.

På YouTube stødte jeg på en række videoer om cybersikkerhed, der forklarede grundkoncepterne. Dér blev jeg hooked. Så jeg slugte flere og flere videoer og kom mere og mere i dybden med detaljerne.

Jeg fik en god forståelse for principperne, men jeg brugte det ikke til noget i meget lang tid, udover at jeg for eksempel indimellem lavede små programmer, der kunne udføre de opgaver, jeg skulle løse i gymnasiet.

Interessen for it afgjorde dog senere mit valg af studie. På tredje semester af software engineering på Syddansk Universitet havde jeg en underviser, som en dag holdt forelæsning om cybersikkerhed og hackthebox.eu. Dér fik jeg for alvor blod på tanden.

Oliver har afsluttet en bachelor i software engineering på SDU og er begyndt på kandidatuddannelsen.

 

 

Tema:

Denne artikel er en del af et tema om Danmarks Cyberlandshold:

Fremtidens digitale frontkæmpere
Interessen for cybersikkerhed blev vækket i en ung alder


Læs også...

En gruppe IT-undervisere har lavet seks nye spil, der skal øge danskernes viden om cybersikkerhed. Spillene er et nyt og underholdende værktøj, der…

Forskere går sammen med erhvervslivet om et nyt center, der skal understøtte fabrikation af mikrochips i Danmark. Det nye center ligger på DTU, og det…

Som de fleste forhåbentlig ved, så må din arbejdsgiver ikke spørge ind til, hvad du fejler, når du melder dig syg. Men hvis du selv fortæller det,…

Et forsøg hos Google betyder, at fagforeninger ikke dukker op i en række brugeres søgeresultater. Situationen rejser kritik både på Christiansborg og…

Hver dag logger 100 millioner brugere ind på det sociale medie Threads. Mediet er en del af Meta, og det blev lanceret i 2023.

En ny form for IT-uddannelse åbner op for, at flere kan blive softwareingeniører. Næste år kan man nemlig søge ind på en trainee-uddannelse hos VIA…

Google tager syvmileskridt mod kvantecomputeren med chippen Willow, TikTok forurener ifølge undersøgelse mest af sociale medier – lige så meget som…

Hvordan er magthierarkiet i det danske tech-miljø? Det forsøger en ny analyse at give svaret på – og umiddelbart er det ikke tekniske profiler, der…

Nye principper skal sikre, at vi ikke lægger hele vores fremtid i hænderne på tech-giganterne. "Tech-giganterne har primært fokus på teknologiske…

Kommunerne har ikke ressourcer nok, når det gælder IT-sikkerhed, og derfor er de uhyre sårbare. Det viser en ny analyse, som ifølge professor i…