Portræt af Martin Pilgaard

Foto: Magnus Møller

ledighedskrav

”Jeg fik mere ud af det i de perioder, hvor jeg ikke skulle stå skoleret i jobcentret”

Martin Pilgaard er tech-mindet journalist og kommunikatør med en BA i journalistik fra SDU.

Martin Pilgaard røg direkte fra studiet ind i kommunikation med projektledelse. Så kom corona, og han mistede jobbet i april 2020.

– Jeg husker den første indkaldelse til jobcentret. Det er et meget rigidt system. Jeg fik bekræftet en masse fordomme. At sidde med en jobkonsulent, som vil én det bedste, men som er bundet på hænder og fødder, lige så meget som den ledige er. Kommunikationen var håbløs og demotiverende, fortæller han.

Martin Pilgaard gjorde alt det, der blev forventet.

– På jobcentret kaldte en jobkonsulent mig en mønsterledig, og ofte blev jeg sendt hjem efter møderne med en følelse af, at de ikke vidste, hvad de skulle sige til mig. Det var en følelse af, at de blot havde en tjekliste, der skulle udfyldes, og det blev til – hånden på hjertet – ret ligegyldige møder, siger han.

Ofte blev jeg sendt hjem efter møderne med en følelse af, at de ikke vidste, hvad de skulle sige til mig
- Martin Pilgaard

Også den skriftlige kommunikation var frustrerende.

– En henvendelse fra jobcentret i e-Boks fylder ofte 3-5 linjer. Dertil kommer 3-4 siders inkriminerende standardgentagelser af ledighedskrav, som man til sidst ignorerer for ikke at miste motivationen fuldstændig. Der må være bedre måder at forvalte og formidle ledighedsregler på, mener han.

Martin Pilgaards samlede oplevelse er, at tankesættet i ledighedssystemet tager udgangspunkt i, at du ikke opfylder ledighedskravene.

Tema:

Denne artikel er en del af et tema om jobcentre:

Kontrol, mistillid og straf

”Det er et parallelsystem, hvor du bare skal overholde reglerne, mens du selv fikser dit liv”

”Jeg fik mere ud af det i de perioder, hvor jeg ikke skulle stå skoleret i jobcentret”

”Det er kun mig selv, jeg har at takke for, at jeg er kommet videre”

– De brodne kar, der måtte være, var deres udgangspunkt, føler jeg. Der er ikke noget individuelt afsæt i det forløb, du får hos jobcentret. Det er en uniform måde at gøre det på. Jeg var proaktiv og undgik at komme i et åndssvagt praktikforløb, som de mente, jeg kunne få noget ud af. De opdagede på mit CV, at jeg engang – da jeg havde et sabbatår – havde været pædagogmedhjælper, og om det ikke var noget?

Paradoksalt nok var det corona, der skaffede Martin Pilgaard et job.

– Jeg tog job i et testcenter og var der i seks uger. Nu sidder jeg i et barselsvikariat frem til næste sommer som kvalitetskonsulent. Her arbejder jeg med kommunikation over en bred kam – fra e-læring og analyse til en masse udvikling.

Hvad er dit råd, hvis systemet skulle være bedre?

– Jeg synes, man skal bruge mere krudt på at lave en individuel vurdering. Hvorfor skal jeg tage på et jobcenter og gå derfra med en følelse af, at intet har ændret sig? Fik jeg overhovedet noget med derfra? Jeg fik mere ud af det i de perioder, hvor jeg ikke skulle stå skoleret i jobcentret. Jeg følte, at de strammede garnet for meget. De uger, jeg ikke skulle noget på jobcentret, fik jeg søgt meget bedre – nogle gange 4-5 job hver uge.

Hvad er dit råd til mennesker, der rammes af ledighed?

– Strukturér din hverdag. Læg en plan søndag aften og få ordnet minimumskravene mandag morgen. Du skal så at sige ”gå på arbejde” og lave det, der forventes af dig, og så holde fri bagefter. Når du er proaktiv og selv styrer din ledighed, smitter det af på dine ansøgninger, og du har overskud til at gøre langt mere end minimumskravene. Og så bør du møde op velforberedt til samtale på jobcentret. Så kommer du hurtigere ud af samtalerne på jobcentret – som for mig føltes komplet ligegyldige.


Læs også...

Emil Petersen, softwareudvikler i netværksbranchen, var på den årlige DKNOG-konference for at skabe forbindelser og blive klogere på automatisering, …

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

996 beskriver en ny trend, hvor især AI-kapløbet får arbejdsgivere til at kræve 72 timers arbejdsuge af deres ansatte. De skal være som olympiske…

Vinteren har budt på mange historier om udviklingen i tech. Særligt tre nyheder nåede rundt i de fleste vestlige landes medier - og de handlede alle…

35-årige Will Stronge er en af verdens førende forskere inden for kortere arbejdstid. Han ser en klar trend mod at forkorte arbejdsugen flere steder i…

Redaktørens indspark: Det kan betale sig at kæmpe - selv mod giganter og måske mod AI-hype. Spørg selv Nanna fra ITU, Jens fra O2Skole og Audrey fra…

Mistral er en fransk AI-startup, grundlagt i 2023, og blandt Europas mest værdifulde AI-virksomheder med en anslået værdi på omkring 14 milliarder…

OS2skole har løsningerne til at erstatte Microsoft og Google i danske grundskoler med open source-værktøjer som f.eks. tekstbehandlingsprogrammer,…

Nanna Inie forsker i, hvordan AI bliver hypet gennem et sprog, som passer techgiganterne bag fint, men ikke forholder sig til, hvad teknologien kan…