Foto: Unsplash/Rodion Kutsaiev

BØRN OG UNGE

Mobilforbud i skoler gør ingen forskel

Britisk forskerhold fandt ingen signifikante forskelle i trivslen eller fagligt niveau hos elever på skoler med og uden mobilforbud. Undersøgelsen viste i øvrigt, at mobilerne alligevel samlet set blev brugt lige meget hos begge grupper – bare uden for skoletiden.


Det er næppe en undersøgelse, som den danske regering vil like eller dele.

Til trods for, at den i februar blev offentliggjort i et af de højest ratede videnskabstidsskrifter The Lancet.

Forskere fra Birmingham Universitet fastslår nemlig:

"Der er ingen beviser for, at restriktive skolepolitikker er forbundet med generel brug af (mobil)telefon og sociale medier eller bedre mentalt velvære hos unge. Resultaterne giver ikke dokumentation for brugen af skolepolitikker, der forbyder telefonbrug i løbet af skoledagen i deres nuværende form, og indikerer, at disse politikker kræver yderligere udvikling."

Med andre ord: Et forbud mod mobiltelefoner i skolen har ikke haft målbar effekt på hverken trivsel eller fagligt niveau for eleverne.

Forskerne undersøgte 1.227 elever i alderen 12 til 15 år fordelt på 30 skoler, hvoraf nogle havde forbud mod mobiltelefoner og andre ikke. En aldersgruppe, som i øvrigt bruger mellem 4 og 6 timer dagligt i gennemsnit på deres telefoner.

Sociale medier og mobilbrug skaber stadig mistrivsel

Undersøgelsen viste som nævnt ikke signifikante forskelle for eleverne på skolerne med og uden mobilforbud. Det samlede tidsforbrug på mobiltelefonerne i løbet af en dag var i øvrigt ens, hvad enten eleverne måtte inkludere mobilen i skoletiden eller ej. Det faktum at eleverne ikke havde mobilen fremme i skolen ændrede altså ikke adfærd uden for skoletiden.

Det betyder dog ikke, at undersøgelsen generelt frikender hverken sociale medier eller brug af mobiler for mistrivsel.

Undersøgelsen viser også en generel sammenhæng mellem graden af tidsforbrug på smartphones og sociale medier med mistrivsel, dårlig søvn, lavere fagligt niveau og mindre motion.

Flere eksperter taler om mobilforståelse

Undersøgelsens resultater flugter med flere eksperter, herunder PROSAs formand Niels Bertelsen, som har påpeget, at det ikke er mobilskærmen som er farlig, men mere måden apps fra techgiganter får lov at stjæle opmærksomhed og påvirke brugerne i alle døgnets 24 timer.

Og at skoletiden således også kunne bruges på netop at lære at håndtere mobiler og apps til større forståelse af teknologien bag, teknologisk dannelse og farezonerne ved brug af medier som eksempelvis Instagram og TikTok.

LÆS OGSÅ: Forbud mod mobiltelefoner løser ingenting


Læs også...

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…

Jonathan Grace, 49, arbejder med digitalt design og kommunikation og er begejstret for de ny muligheder, som AI-værktøjer åbner for.

Danni Dromi, 37 år, er senior data scientist og underviser i vibe-coding. Han er overrasket over, hvor meget værktøjerne til AI-programmering har…

Mads Henrichsen driver konsulentvirksomheden ”syv.ai”, som kalder sig Danmarks mest nørdede AI-udviklere. Han frygter ikke AI-fremtiden, men medgiver,…

Sam Altman udsteder 'kode rød' hos OpenAI, mens ChatGPT kæmper med rivaler

2025 blev et begivenhedsrigt år. Trends kom og gik, som de plejer - ofte drevet af Tik-Tok eller andre platforme, som kan sætte kaste ild på globale…