Morten Reintoft har hele sit liv blandet sig i den politiske debat.
Herunder på de sociale medier.
Altid inden for skiven, men ind i mellem med brug af sarkasme og ironi.
At deltage i den politiske debat har altid været naturligt i en familie, hvor politik har fyldt meget i snakken over middagsbordet og hverdagen.
Derfor blev den nu 60-årige it-konsulent noget overrasket, da han for små 5 år siden blev hevet til side af sin arbejdsgiver og fik at vide, at firmaet havde fået anmeldelse fra en person udefra om, at Morten udøvede hate speech på sociale medier.
Det var drønubehageligt. Det er et angreb på liv, ære og velfærd, som man ikke bare burde kunne slippe afsted med.
I al sin enkelhed havde han besvaret et indlæg fra politikeren Anders Samuelsen på Facebook med konstateringen af, at Anders Samuelsens retorik svarede til at stille spørgsmålet om: ”hvorvidt du er holdt op med at slå din kone”. Altså et spørgsmål, som ikke er et spørgsmål.
En kommentar som på ingen måde er hate speech eller har til hensigt at krænke at krænke andre.
Men Morten Reintoft havde åbenbart trådt en læser af tråden over tæerne, og denne havde opsporet hans arbejdsplads og sendt dem en anmeldelse. Det resulterede i, at Morten Reintoft nu skulle forsvare sig over for chefer og ledere i en større virksomhed omkring sin adfærd.
”Det var drønubehageligt. Det er et angreb på liv, ære og velfærd, som man ikke bare burde kunne slippe afsted med. Og det havde da en effekt, fordi det betød, at jeg var enormt forsigtig i de kommende år i forhold til, hvad jeg skrev og hvor,” fortæller han.
Det lykkedes at gøre mig bange
”Min arbejdsplads tog det pænt, og opførte sig ordentligt, men det stod også klart, at det kunne være et potentielt problem. Det lykkedes med andre ord for en udefra, som åbenbart er uenig med mig, at knytte sylten på mig. Det skete ved et angreb ved at henvende sig til min arbejdsplads,” fortsætter han.
Sagen har efterfølgende fyldt så meget i PROSA-medlemmets tanker. Da han for nylig blev selvstændig, og derfor ikke længere er tilknyttet en arbejdsplads, besluttede han sig for igen at tage kontakt til PROSA.
”Jeg vil have dem til at undersøge, om jeg kan komme efter vedkommende, som anmeldte mig helt uden grund og faktisk gjorde mig bange for konsekvenserne. Altså for om det ville betyde noget for mit arbejde, min indtægt og min familie. Det synes jeg er dybt ubehageligt,” fortæller Morten Reintoft.
Jeg får næppe noget ud af det. Men alligevel vil jeg gerne rejse debatten og fortælle om min sag.
”Jeg får næppe noget ud af det. Men alligevel vil jeg gerne rejse debatten og fortælle om min sag, for det er en form for mundkurv eller bøllemetoder, man kan udøve mod folk, man er uenige med. Altså anmelde dem på deres arbejdsplads, for det de gør på sociale medier. Virksomheder kan være enormt berøringsangste for mulig dårlig omtale,” siger han og fortsætter:
”De vil helst bare have problemer til at gå væk, og derfor er det en genvej til at terrorisere og tryne mennesker, som deltager i debatten, altså at henvende sig til deres arbejdsgiver. Det er et problem for ytringsfriheden og demokratiet. Altså hvis ikke du kan ytre dig uden også at være bange for, hvad det får af konsekvenser på dit job."
Ødelægger debatten
Det er endnu uvist, om Morten Reintoft får noget ud af at anmelde anmelderen fra dengang. Fem år er trods alt gået siden.
”Men debatten er lige så vigtig. Vi indskrænker hele tiden rummet for debat, og for hvad vi tør sige, fordi det kan bruges mod os, også på vores arbejdsplads. Det betyder faktisk, at mange sikkert oplever, det er klogest helt at blande sig uden om debatter, selv om deres mening kan være vigtig, nødvendig og kvalificeret,” siger han.
”Jeg tænker, at vi i debatten herhjemme har et kæmpe mørketal af folk, som føler sig tvunget eller intimideret til at holde kæft. Gerne dem med vigtige synspunkter eller viden, om det så er kvinder, der ikke får fortalt om deres oplevelser på arbejdspladser, ansatte som ikke får kvalificeret viden i debatten om, hvordan tingene reelt foregår, eller eksperter som udfordrer politikerne på deres udsagn. Vi har et problem,” siger han.
Må man bare anmelde ansatte til en arbejdsgiver, når man har set noget på de sociale medier? Og hvordan er reglerne i det hele taget? PROSAs jurist Mariam Senounou giver her vigtige svar.