OS2 giver indflydelse og god økonomi

Skanderborg er blandt de 56 kommuner, der har tilsluttet sig digitaliseringsfællesskabet OS2.

– OS2 øger ganske enkelt vores muligheder for at få de software-løsninger, som bedst matcher vores krav. Ved at gå sammen med andre kommuner kan vi få udført udviklingsopgaver, som vi ikke selv kunne løfte, siger Anders Kollin, digitaliseringschef i Skanderborg Kommune.

Vidensdeling, sparring og inspiration til løsninger, man måske ikke lige selv havde fået øje på, er ifølge Anders Kollin også en stor gevinst ved fællesskabet. Dertil kommer, at man som medlem kan komme rigtig tæt på udviklingen af nye løsninger og påvirke retningen på en måde, som ikke typisk lader sig gøre i et traditionelt kunde-leverandørforhold. Økonomisk er der også noget at hente.

– Det siger sig selv, at når flere kommuner går sammen om at få udviklet og efterfølgende vedligeholde en løsning, så er business casen positiv i forhold til, at man som kommune skulle stå alene med finansieringen, siger Anders Kollin. Han tilføjer, at det kan være lidt sværere at måle økonomien i forhold til et færdigt produkt, man henter ned fra hylden.

Direkte indflydelse

Rebild Kommune blev ligesom Skanderborg Kommune medlem af OS2 i 2012. Projektleder Charlotte George peger også på økonomien som en gevinst ved fællesskabet.

– Gennem OS2 har vi mulighed for at få udviklet løsningerne relativt billigt, ligesom efterfølgende opdateringer heller ikke er økonomisk tunge, siger hun.

Hun ser også vidensdeling kommunerne imellem samt den større indflydelse på løsningerne som nogle af de store fordele ved OS2-fællesskabet.

– Gennem samarbejdet og det fælles ejerskab til kildekoden har vi en meget direkte indflydelse på, hvad løsningerne skal indeholde. Ved at gå sammen om udviklingsprojekterne kan vi ganske enkelt gennemføre en mere agil og værdiskabende udvikling, siger hun.

Agil udvikling

Anders Kollin nævner også agilitet som et centralt element i OS2.

– OS2-fællesskabet er et kreativt rum, hvor man i det små kan udvikle løsninger, der så efterhånden kan vokse sig større, når flere kommuner kobler sig på. Man har dermed en reel mulighed for at køre en agil udviklingsproces, hvor man bedre end i de store mere formaliserede projekter kan prøve sig frem og ramme lige den løsning, man har brug for, siger han.

Kræver ressourcer og kompetencer

Ud over at anvende OS2-løsningerne har Skanderborg Kommune også været primus motor i udviklingen af i ferieindberetningsdelen af produktet OS2indberetning.

–Vi har ikke haft behov for på formel vis at frikøbe ressourcer til vores engagement i OS2, så arbejdet ind i fællesskabet, som primært varetages af vores udviklere, indgår som en naturlig del af aktiviteterne i vores afdeling, fortæller Anders Kollin, der på spørgsmålet om, hvilke udfordringer der eventuelt kan være ved at deltage i et fællesskab som OS2, peger på kravene til medarbejder-ressourcer og kompetencer.

–Hvis man ønsker at være aktiv i fællesskabet, kræver det, at man har medarbejderne med de nødvendige kompetencer til rådighed. Det kan være en udfordring for nogle kommuner, men for en kommune af en størrelse som Skanderborg er det helt OK.

Som repræsentant for en af landets mindre kommuner kan Charlotte George nikke genkendende til denne udfordring.

– I Rebild Kommune har vi ikke nogen ansat med udviklerbaggrund, så vi er meget afhængige af leverandørerne, når løsningerne skal implementeres. Det kræver viden, overblik og samarbejde med de andre kommuner, men det giver jo så til gengæld også en masse fordele, siger hun.


Læs også...

Det var en helt ny fornemmelse, da Søren tidligere på året blev ramt af stress, for han havde aldrig oplevet stresssymptomer før. Søren har arbejdet i…

I 1999 havnede Berit Søgaard mere eller mindre tilfældigt i IT-branchen, og hun har arbejdet her lige siden. I dag er hun compliancedirektør i Visma,…

Nettet er proppet til randen med websider, som kan hjælpe dig med det ene eller andet eller har så nørdet viden, at de med fordel kan besøges.

Unge tech-folk fortæller om deres håb og drømme for fremtiden. Danske virksomheder kigger mod et tysk eksporteventyr. Forfatter sætter spot på Kina og…

26-årige Francesca Tremulo rejste til Danmark fra Italien for tre år siden for at realisere drømmen om en fremtid i spilbranchen. Hun er uddannet…

Kinas tech fungerer og er udviklet i benhård konkurrence til at være bedst og billigst. Talentmassen er enorm, og der er prestige og attraktive…

Alberte Viendahl er 25 år og har læst multimediedesign på KEA. Hun er blevet vild med at kode og nørde, og nu vil hun gerne tage en top up-uddannelse…

Benjamin Elias Harris er 27 år, og han har gået på datamatikerlinjen på KEA. Han startede egentlig med at læse engelsk på Københavns Universitet, men…

28-årige Yousra Diab arbejdede i flere år som socialrådgiver, inden hun tog springet og startede på datamatikeruddannelsen. Det har været svært at…

26-årige Sophie Ankjær Andersen har læst multimediedesign på KEA. Hun drømmer om, at hun i fremtiden skal tage sit arbejde med til Bali og arbejde…