Husmoderdag i Folkets Hus, 1963. Foto: Mogens Berger/Ritzau Scanpix
1. Hvornår blev De Samvirkende Fagforbund (DSF) – det senere LO – stiftet?
A) 1871
B) 1896
C) 1898
2. Louis Pio var som kun 30-årig med til at stifte arbejderbevægelsen i Danmark i 1871. Hvilken profession havde han på det tidspunkt?
A) Embedsmand i postvæsenet
B) Lærer
C) Snedker
3. Ferieloven fra 1938 sikrede alle ferie med løn. Hvor lang ferie fik man ret til?
A) Tre dage
B) En uge
C) To uger
4. I hvilken af arbejderbevægelsens bygninger blev De Samvirkende Fagforbund stiftet?
A) Arbejdernes Forenings- og Forsamlingshus i Rømersgade 22 – i dag Arbejdermuseet.
B) Folkets Hus på Enghavevej 40. Ny arkitekttegnet bygning blev opført i 1956 og huser i dag Vega.
C) Arbejdernes Forsamlingbygning på Jagtvej 69, som i 1982 blev til Ungdomshuset.
5. Hvem besluttede at stifte et tilsyn med arbejdsmiljøet i 1873?
A) Fagforeningerne
B) Politikerne
C) Arbejdsgiverne
6. Arbejdsmiljøloven blev vedtaget i 1975. Samtidig opbyggede LO et landsdækkende netværk af arbejdsmiljørepræsentanter. Hvor mange arbejdsmiljørepræsentanter er der på landsplan i dag?
A) 15.000
B) 20.000
C) 25.000
7. Arbejdsretten blev nedsat i 1910. Det er en specialdomstol uden for det almindelige domstolssystem. Hvem træffer afgørelserne i Arbejdsretten?
A) Højesteretsdommere og en landsdommer
B) En gruppe domsmænd udpeget af fagforeninger og arbejdsgivere
C) Tre forligsmænd
8. Den første lov om barselsorlov blev indført i Danmark i 1901 og omfattede kvinder, der arbejdede på fabrik. Hvor mange ugers orlov efter fødslen fik kvinderne ret til?
A) 4 uger
B) 6 uger
C) 9 uger
9. I 1920 indførte man otte timers arbejdsdag. Hvor lang var en typisk arbejdsdag på det tidspunkt?
A) 10 timer
B) 11 timer
C) 12 timer
10. Statslige indgreb i konflikter kender vi fra lærerlockouten i 2013 og sygeplejerskekonflikten i 2021. Det første indgreb – Kanslergadeforliget – fandt sted hvilket årti?
A) 1930erne
B) 1940erne
C) 1950erne
1. C) 1898
DSF repræsenterede oprindeligt 70.000 arbejdere og skiftede navn til LO i 1959. I 2019 blev LO og FTF slået sammen til Fagbevægelsens Hovedorganisation, som er fælles stemme for 1,3 millioner lønmodtagere.
2. A) Embedsmand i postvæsenet
Det var tiden i militærtjeneste og modstanden mod den daværende grundlov, der vakte Louis Pio politisk. Sammen med Harald Brix og Paul Geleff oprettede han Den Internationale Arbejderforening for Danmark – den første landsdækkende organisation for arbejderbevægelsen i Danmark.
3. C) To uger
I dag har alle ret til 5 ugers ferie, og de fleste danskere har også en 6. ferieuge – sikret af fagforeningerne gennem overenskomstforhandlinger.
4. B) Enghavevej 40
I 1800-tallets København var arbejderbevægelsen en undergrundsbevægelse, som var uønsket i byens store mødelokaler. I takt med at bevægelsens voksede, opførte arbejderne deres egne bygninger.
5. B) Politikerne
I starten bestod Arbejdstilsynet af to mand, som drog ud til hest og holdt tilsyn med fabrikkerne. I dag er der 680 ansatte. Arbejdstilsynet har været udsat for store nedskæringer siden 2007, men i 2019 besluttede Folketinget efter massivt pres fra fagbevægelsen at styrke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø.
6. C) 25.000
Med arbejdsmiljøloven i 1975 kom store sager om brug af giftige stoffer frem i lyset – fx epoxy på rensningsanlægget i København og asbest på Eternitten i Aalborg, hvor ofrene fik stort erstatning.
7. A) Højesteretsdommere og en landsdommer
Arbejdsretten behandler især sager om brud på kollektive overenskomster. Formålet med at have en særlig domstol er at opnå hurtige løsninger på konflikter mellem arbejdsgivere og lønmodtagere og deres organisationer.
8. A) 4 uger
Kvinderne var ikke garanteret understøttelse under barslen og kunne kun tildeles fattighjælp efter trang og skøn. I dag har alle mødre og fædre på arbejdsmarkedet ret til orlov i tilsammen et år med dagpenge.
9. A) 10 timer
En otte timers arbejdsdag betød i 1920, at man arbejdede 48 timer om ugen, da man også arbejdede om lørdagen. I 1966 kom arbejdstiden ned på 44 timer, og i 1990 landede den på de nuværende 37 timer.
10. A) 1930erne
Siden Kanslergadeforliget har skiftende regeringer grebet ind mere end 50 gange i parternes forhandlinger.
Quizzen er udarbejdet efter oplæg fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).