Guide

Under angreb

Ransomware dækker over en type cyberangreb, hvor data på et offers system bliver gjort utilgængelige – typisk gennem kryptering – hvorefter offeret afkræves løsesum for at få udleveret den kryptonøgle, der giver adgang til deres data igen.

Et af de første eksempler på ransomware er fra 1989, men fra 2012 begyndte ransomwareangreb for alvor at blive udbredt. Løsepengene skal typisk betales i kryptovaluta.

Prosabladet har allieret sig med Whitehat-hacker Magnus Klaaborg Stubman fra Improsec for at sammensætte et konkret scenarie for, hvordan et ransomware-angreb kan se ud
1. Et typisk angreb kan starte med en mail til en bruger i en virksomhed. I vores eksempel har mailen en vedhæftet Office-fil af lidt ældre karakter. Det vil sige .doc-formatet, som er velegnet til at indlede et angreb med, da denne filtype sjældent bliver bortfiltreret af et mailfilter. Desuden er det muligt at indlejre makrokode i filen, som også kan eksekveres i nyere udgaver af Office. 2. Mailen formuleres på en måde, så brugeren lokkes til at åbne den vedhæftede fil. Mailen udgiver sig for at være fra et headhunterbureau, og modtageren får et løfte om at kunne tjekke sit reelle lønniveau ved at åbne filen og indtaste sine løn-info.
3. Når brugeren åbner filen, dukker en advarsel op om, at filen indeholder makrokode. Den situation foregriber angriberen i mailformuleringen ved at instruere brugeren i, at det er nødvendigt at acceptere makrokode i dokumentet, for at lønberegneren kan fungere. 4. Mens brugeren studerer sit værd på jobmarkedet, kører makroen i baggrunden. Makroen henter i vores eksempel yderligere ondsindet kode ned fra nettet over en krypteret forbindelse. Det giver hackeren fjernadgang til maskinen.
5. Efter at have kompromitteret klientmaskinen går hackeren på jagt efter Active Directory, som ofte er målet i denne slags angreb. Et kompromitteret AD giver uhindret adgang til hele organisationen. AD er et udbredt værktøj fra Microsoft til adgangsstyring. 6. For at komme videre ind i organisationens netværk anvender hackeren en teknik kaldet kerberoasting. Teknikken indebærer – kort fortalt – at hackeren fra den kompromitterede maskine anmoder AD-miljøet om at få tilsendt service tickets. En del af sådan en ticket består af en stump data, som er en hashed udgave af det kodeord, servicen anvender.
7. Hackeren trækker nu hash-værdien ud, for så at brute-force sig til det rigtige kodeord offline. Det kan eksempelvis ske via cracker-programmet Hashcat. 8. Med det crackede kodeord til servicekontoen får hackeren adgang til en applikationsserver, hvor en domain-admin tidligere har været logget ind. Ved brug af et program som eksempelvis Mimikatz hiver hackeren domain-administratorens password-hash ud af rammen på serveren. 9. Dette kodeord brute-forcer hackeren også offline. Nu har hackeren fuld adgang til domain-controlleren og AD’et – og dermed alle brugerkonti i organisationen.
10. Adgangen benytter hackeren til at slå backuppen fra og hive værdifulde data ud af virksomheden for så til sidst at udrulle kode, der krypterer samtlige maskiner i organisationen. Kilder: Improsec

Illustration > Mikkel Henssel

304.700.000

Antallet af angrebsforsøg med ransomware på verdensplan i første halvår af 2021. Dermed er 2021 allerede det år med flest angreb i historien.

Kilde: Sonic Wall

Tema:

Denne artikel er en del af et tema om ransomware: 

Våbenkapløbet

Magnus kan knække et Active Directory før frokost

Cyberkriminelle spekulerer i GDPR-skræk

Guide: Under angreb

Læs også

02. august 2021 Kom ind i klimakampen
05. marts 2021 Global vision
04. januar 2021 Fem cloud-tip til dig med livrem og seler

Læs også...

Sumeta anede intet om IT – men tempoet lokkede hende

Selvom du måske ikke er verdens mest tekniske geni, kan IT-branchen stadig godt være det rette sted for dig. Det er Sumeta Sørensen et bevis på. Hun…

Mobilforbud i skoler gør ingen forskel

Britisk forskerhold fandt ingen signifikante forskelle i trivslen eller fagligt niveau hos elever på skoler med og uden mobilforbud. Undersøgelsen…

Hvad skal jeg være opmærksom på i en vagtaftale?

Hvis du bliver præsenteret for en vagtaftale, er det derfor vigtigt, at du ser efter, hvad der gælder for din vagtordning. De vigtigste elementer er…

Hvad sker der, hvis en ny virksomhed overtager min arbejdsplads?

Du må ved en virksomhedsoverdragelse ikke stilles ringere hos din nye arbejdsgiver, og selvom du ikke nødvendigvis kan forvente at få præcist de samme…

Danmark er et IT-foregangsland – nu kommer næste udfordring

Ny redegørelse viser, at Danmark er i top inden for IT. Hos PROSA mener man, at der er al mulig grund til stolthed af vores digitale infrastruktur og…

Opsigelse i forbindelse med barsel

Hvordan er du som medlem beskyttet, hvis du bliver opsagt, når du er gravid, på barsel eller står overfor at skulle på barsel inden længe? Det giver…

Fem trin: Sådan giver du psykisk førstehjælp

Hvis din kollega, ven, nabo eller en helt fjerde har det psykisk svært, skal du ikke være bange for at tilbyde din hjælp – tværtimod. Det kan være en…

6 principper: Sådan kører Ghost Ship Games

​​​​​​​Penge og vækst. De to ting er ofte øverst på listen, når det handler om, hvorfor man driver en virksomhed. Og bevares, hos Ghost Ship Games vil…

Søren er en kæmpe gaming-succes – hvad er drømmen nu?

Millionerne trillede ind, da Søren Lundgaard solgte Ghost Ship Games. Han havde opnået det ypperste, og drømmen om at skabe et succesfuldt spil var…

Fællesskab og inklusion er brændstoffet bag IT-udvikling

Gaming kan meget godt for socialisering, fællesskab og interesse for IT. Hvorfor skubbes unge piger over på sociale medier og væk fra spillene i de…