Guide

Under angreb

Ransomware dækker over en type cyberangreb, hvor data på et offers system bliver gjort utilgængelige – typisk gennem kryptering – hvorefter offeret afkræves løsesum for at få udleveret den kryptonøgle, der giver adgang til deres data igen.

Et af de første eksempler på ransomware er fra 1989, men fra 2012 begyndte ransomwareangreb for alvor at blive udbredt. Løsepengene skal typisk betales i kryptovaluta.

Prosabladet har allieret sig med Whitehat-hacker Magnus Klaaborg Stubman fra Improsec for at sammensætte et konkret scenarie for, hvordan et ransomware-angreb kan se ud
1. Et typisk angreb kan starte med en mail til en bruger i en virksomhed. I vores eksempel har mailen en vedhæftet Office-fil af lidt ældre karakter. Det vil sige .doc-formatet, som er velegnet til at indlede et angreb med, da denne filtype sjældent bliver bortfiltreret af et mailfilter. Desuden er det muligt at indlejre makrokode i filen, som også kan eksekveres i nyere udgaver af Office. 2. Mailen formuleres på en måde, så brugeren lokkes til at åbne den vedhæftede fil. Mailen udgiver sig for at være fra et headhunterbureau, og modtageren får et løfte om at kunne tjekke sit reelle lønniveau ved at åbne filen og indtaste sine løn-info.
3. Når brugeren åbner filen, dukker en advarsel op om, at filen indeholder makrokode. Den situation foregriber angriberen i mailformuleringen ved at instruere brugeren i, at det er nødvendigt at acceptere makrokode i dokumentet, for at lønberegneren kan fungere. 4. Mens brugeren studerer sit værd på jobmarkedet, kører makroen i baggrunden. Makroen henter i vores eksempel yderligere ondsindet kode ned fra nettet over en krypteret forbindelse. Det giver hackeren fjernadgang til maskinen.
5. Efter at have kompromitteret klientmaskinen går hackeren på jagt efter Active Directory, som ofte er målet i denne slags angreb. Et kompromitteret AD giver uhindret adgang til hele organisationen. AD er et udbredt værktøj fra Microsoft til adgangsstyring. 6. For at komme videre ind i organisationens netværk anvender hackeren en teknik kaldet kerberoasting. Teknikken indebærer – kort fortalt – at hackeren fra den kompromitterede maskine anmoder AD-miljøet om at få tilsendt service tickets. En del af sådan en ticket består af en stump data, som er en hashed udgave af det kodeord, servicen anvender.
7. Hackeren trækker nu hash-værdien ud, for så at brute-force sig til det rigtige kodeord offline. Det kan eksempelvis ske via cracker-programmet Hashcat. 8. Med det crackede kodeord til servicekontoen får hackeren adgang til en applikationsserver, hvor en domain-admin tidligere har været logget ind. Ved brug af et program som eksempelvis Mimikatz hiver hackeren domain-administratorens password-hash ud af rammen på serveren. 9. Dette kodeord brute-forcer hackeren også offline. Nu har hackeren fuld adgang til domain-controlleren og AD’et – og dermed alle brugerkonti i organisationen.
10. Adgangen benytter hackeren til at slå backuppen fra og hive værdifulde data ud af virksomheden for så til sidst at udrulle kode, der krypterer samtlige maskiner i organisationen. Kilder: Improsec

Illustration > Mikkel Henssel

304.700.000

Antallet af angrebsforsøg med ransomware på verdensplan i første halvår af 2021. Dermed er 2021 allerede det år med flest angreb i historien.

Kilde: Sonic Wall

Tema:

Denne artikel er en del af et tema om ransomware: 

Våbenkapløbet

Magnus kan knække et Active Directory før frokost

Cyberkriminelle spekulerer i GDPR-skræk

Guide: Under angreb

Læs også

02. august 2021 Kom ind i klimakampen
05. marts 2021 Global vision
04. januar 2021 Fem cloud-tip til dig med livrem og seler

Læs også...

Vi taler for mange piger ud af en IT-fremtid

Antallet af kvinder på IT-uddannelser er i følge Dansk Industri faldet i 2024. Det sker trods flere år med kampagner og fokus på at tiltrække kvinder…

DRs login-sag er løftestang for vigtigere sager

Danmarks Radios krav om login lever ikke op til GDPR-regler. Det fastslår IT-politisk rådgiver, Ole Tange, efter at have set et svarskrift fra…

Hvad skal du være opmærksom på, når arbejdspladsen flytter?

Hvor langt skal du egentlig acceptere at skulle transportere dig ekstra, når dit arbejdssted flytter? Læs med her.

Open source-jubel på Christiansborg, robot med følesans, grænsesystem forsinket og kritik af PET-lov

Stor jubel i Landstingssalen på Christiansborg, da høring om datasuverænitet langt hen ad vejen handlede om at smide big tech på porten og lukke…

Ny dom giver større tryghed ved hjemmearbejde

Arbejdsgiver har ansvar for at sikre arbejdsmiljøet ved hjemmearbejde. Det fastslår en ny afgørelse fra Højesteret, hvor en kvinde kom til skade under…

Benedikte fik en øjenåbner – nu kæmper hun for økonomisk ligestilling

Kvinder tjener i snit 12,6 procent mindre end mænd, og kvinders pensionsopsparing er 26 procent mindre end mænds. Det er to af de kedelige facts, som…

Regeringen udskyder PET-lov efter storm af klager

Der er tilfredshed i PROSA, efter at PET-lovændring er udskudt. IT-fagforeningen sendte forleden et åbent brev til justitsministeren, som påpegede…

Hey, det er altså ikke pigerne, der er problemet!

Vi har hørt det uendelig mange gange: Der mangler kvinder i tech. Og vi får gang på gang at vide, at det er et problem, at piger ikke er interesserede…

Argh, jeg er blevet syg på ferien – hvad gør jeg?

Hvis du er uheldig og bliver syg, imens du holder ferie, er det vigtigt, at du husker at melde dig syg. Men får du løn under sygdommen, og kan du få…

Det er hamrende vigtigt, at vi mødes og får snakket

Big tech er ved at kvæle rigtige fællesskaber med zombie-scrolling. Den faglige kamp har brug for, at de unge møder op og giver en injektion af…