guide

Kom ind i klimakampen

Klimaomstilling bliver et mantra for erhvervslivet i takt med, at forbrugerne for alvor efterspørger klimavenlige produkter.

Både som medarbejder og virksomhedsleder er det derfor afgørende at komme i gang med at undersøge virksomhedens nuværende CO2-udledning og lægge en plan for, hvordan målet om 70% CO2-reduktion i 2030 kan understøttes.

Sådan klimaomstiller du din arbejdsplads. Mange af landets største virksomheder er langt fremme med klimaomstillingen. Opgaven kan virke tung og uoverskuelig, men klimaindsatsen er afgørende for, hvordan din arbejdsplads opfattes af kunder og leverandører - og for klodens fremtid.
Hvorfor gøre det? Jo længere du venter, jo større er risikoen for, at du bliver overhalet af andre og mere klimavenlige virksomheder. Det at kende CO2-aftrykket fra et givent produkt bliver et vigtigt parameter for både forbrugere og samarbejdspartnere fremover - måske endda som en mærkningsordning. For eksempel kræver Novo Nordisk, at deres 6.000 underleverandører skal bruge grøn strøm.
Kend din CO2-profil. Mange af de dokumentationskrav, der gælder for de allerstørste virksomheder, vil i de kommende år blive udvidet til resten af erhvervslivet. Derfor er det vigtigt, at du kan fremlægge præcise og troværdige data for virksomheders CO2-udledninger. Du taber, hvis du bliver stående på perronen.
Klimaprofil tiltrækker talent. Mange medarbejdere efterspørger en grøn profil på deres arbejdsplads. Undersøgelser viser, at 9 ud af 10 i den yngre generation ser klimaansvar som en afgørende værdi. Hvis du vil tiltrække talent, skal du i gang med klimaomstillingen. Det kræver investeringer her og nu, men på sigt giver det bonus.
Lav et CO2-regnskab. Regnskabet skal vise det samlede CO2-aftryk lige fra maden i kantinen til produktionernes CO2-udledning: Udvinding af råmaterialer, indkøb fra underleverandører, fremstillingen af varer og produktets livscyklus. Betragt CO2 regnskabet på linje med årsregnskab og momsregnskab. Ressourceeffektivitet giver besparelser. Hvor ligger de største CO2-udledninger? Undersøgelser viser, at omkring 80% af en virksomheds CO2-udledning kan ligge hos underleverandørerne - altså som et indirekte CO2-aftryk. Carlsberg har gennemført et omfattende klimaregnskab, der viser, at 86% af det CO2-aftryk, der er relateret til en øl, bliver udledt uden for bryggeriet - i landbrug, emballageproduktion og transport.
3 niveauer af klimaregnskab. I klimaregnskaber arbejder man med Greenhouse Gas-protokollen. Den har tre niveauer eller scopes, som dækker hver sit område af en virksomheds klimabelastning. I Scope 1 og 2 ligger blandt andet energiforbrug, og det er her, de fleste virksomheder starter. Scope 3 har typisk det tungeste CO2-aftryk og er sværest at dokumentere. For en it-virksomhed som Microsoft ligger det største aftryk i Scope 3.
Scope 1: Omfatter de direkte udledninger, som er kontrolleret af virksomheden selv. Det kan være udledning fra egne køretøjer eller fra olie, diesel og gas til produktion og maskiner. Her kigger man på virksomhedens egne energiudgifter til produktion. Scope 2: Dækker indirekte udledninger, som kan henføres til indkøbte energikilder som elektricitet eller fjernvarme. Det kan også være indkøbt energi til servere, computere telefoner, belysning, varme og nedkøling. Scope 3: Er andre indirekte CO2-udledninger, som stammer fra underleverandørerne. Det kan være containertransport, udvinding af råstoffer, forretningsrejser, udledningen fra kundernes brug af produkter, varer og services samt bortskaffelse af virksomhedens affald. Kort sagt alle ydelser købt udenfor virksomheden.

Illustration > Mikkel Henssel

99%

Andelen af danske virksomheder, der falder ind under betegnelsen små og mellemstore virksomheder (SMV). Det er derfor dem, der for alvor kan gøre en forskel for den grønne omstilling.

TEMA

Denne artikel er en del af et tema om klimaomstilling:

Klimakampen er et digitalt guldæg

Guide: Kom ind i klimakampen

Når bæredygtighed er en passion

PROSA-medlemmer: Bedre sent end aldrig

Vær en del af løsningen

Læs også

05. marts 2021 Global vision
08. februar 2021 Dataetiske dilemmaer
04. januar 2021 Fem cloud-tip til dig med livrem og seler

Læs også...

PROSAs politiske rådgiver klager over DR til Datatilsynet

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

3 kompetencer, it-virksomhederne spotter efter

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Her gøres fremtidens startups levedygtige

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

I 90’erne plantede Estland et it-træ i skolerne – i dag høster de tech-frugterne

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

Kan man stemme digitalt? I Estland er svaret 'ja'

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Fra danselærer til softwareudvikler: "Jeg synes virkelig, at tech er fedt"

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

10 unicorns, et folkeligt DNA af iværksætteri og børn som lærer at programmere

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Vivita lærer børn at blive iværksættere

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

TV-show har gjort det nørdede cool blandt unge i Estland

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Hvor skal Estland hen? Fremtiden kalder på mere tech

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…