guide

Kom ind i klimakampen

Klimaomstilling bliver et mantra for erhvervslivet i takt med, at forbrugerne for alvor efterspørger klimavenlige produkter.

Både som medarbejder og virksomhedsleder er det derfor afgørende at komme i gang med at undersøge virksomhedens nuværende CO2-udledning og lægge en plan for, hvordan målet om 70% CO2-reduktion i 2030 kan understøttes.

Sådan klimaomstiller du din arbejdsplads. Mange af landets største virksomheder er langt fremme med klimaomstillingen. Opgaven kan virke tung og uoverskuelig, men klimaindsatsen er afgørende for, hvordan din arbejdsplads opfattes af kunder og leverandører - og for klodens fremtid.
Hvorfor gøre det? Jo længere du venter, jo større er risikoen for, at du bliver overhalet af andre og mere klimavenlige virksomheder. Det at kende CO2-aftrykket fra et givent produkt bliver et vigtigt parameter for både forbrugere og samarbejdspartnere fremover - måske endda som en mærkningsordning. For eksempel kræver Novo Nordisk, at deres 6.000 underleverandører skal bruge grøn strøm.
Kend din CO2-profil. Mange af de dokumentationskrav, der gælder for de allerstørste virksomheder, vil i de kommende år blive udvidet til resten af erhvervslivet. Derfor er det vigtigt, at du kan fremlægge præcise og troværdige data for virksomheders CO2-udledninger. Du taber, hvis du bliver stående på perronen.
Klimaprofil tiltrækker talent. Mange medarbejdere efterspørger en grøn profil på deres arbejdsplads. Undersøgelser viser, at 9 ud af 10 i den yngre generation ser klimaansvar som en afgørende værdi. Hvis du vil tiltrække talent, skal du i gang med klimaomstillingen. Det kræver investeringer her og nu, men på sigt giver det bonus.
Lav et CO2-regnskab. Regnskabet skal vise det samlede CO2-aftryk lige fra maden i kantinen til produktionernes CO2-udledning: Udvinding af råmaterialer, indkøb fra underleverandører, fremstillingen af varer og produktets livscyklus. Betragt CO2 regnskabet på linje med årsregnskab og momsregnskab. Ressourceeffektivitet giver besparelser. Hvor ligger de største CO2-udledninger? Undersøgelser viser, at omkring 80% af en virksomheds CO2-udledning kan ligge hos underleverandørerne - altså som et indirekte CO2-aftryk. Carlsberg har gennemført et omfattende klimaregnskab, der viser, at 86% af det CO2-aftryk, der er relateret til en øl, bliver udledt uden for bryggeriet - i landbrug, emballageproduktion og transport.
3 niveauer af klimaregnskab. I klimaregnskaber arbejder man med Greenhouse Gas-protokollen. Den har tre niveauer eller scopes, som dækker hver sit område af en virksomheds klimabelastning. I Scope 1 og 2 ligger blandt andet energiforbrug, og det er her, de fleste virksomheder starter. Scope 3 har typisk det tungeste CO2-aftryk og er sværest at dokumentere. For en it-virksomhed som Microsoft ligger det største aftryk i Scope 3.
Scope 1: Omfatter de direkte udledninger, som er kontrolleret af virksomheden selv. Det kan være udledning fra egne køretøjer eller fra olie, diesel og gas til produktion og maskiner. Her kigger man på virksomhedens egne energiudgifter til produktion. Scope 2: Dækker indirekte udledninger, som kan henføres til indkøbte energikilder som elektricitet eller fjernvarme. Det kan også være indkøbt energi til servere, computere telefoner, belysning, varme og nedkøling. Scope 3: Er andre indirekte CO2-udledninger, som stammer fra underleverandørerne. Det kan være containertransport, udvinding af råstoffer, forretningsrejser, udledningen fra kundernes brug af produkter, varer og services samt bortskaffelse af virksomhedens affald. Kort sagt alle ydelser købt udenfor virksomheden.

Illustration > Mikkel Henssel

99%

Andelen af danske virksomheder, der falder ind under betegnelsen små og mellemstore virksomheder (SMV). Det er derfor dem, der for alvor kan gøre en forskel for den grønne omstilling.

TEMA

Denne artikel er en del af et tema om klimaomstilling:

Klimakampen er et digitalt guldæg

Guide: Kom ind i klimakampen

Når bæredygtighed er en passion

PROSA-medlemmer: Bedre sent end aldrig

Vær en del af løsningen


Læs også...

Jargon har i årevis samlet forklaringer på tech-forkortelser, it-udtryk og ord. Det er blevet til et ret massiv og enkelt opslagsværk over it-kultur…

Isak Juel Nielsen er 20 år og studerer datalogi på Syddansk Universitet.

I Estland vokser udviklingen derfor også nedefra, fordi de lytter oppefra. Det har gjort dem til verdensmestre i iværksætteri, og det har skabt…

PROSA oplever en tendens til at muligheden for hjemmearbejde blandt vores medlemmer indskrænkes. Regler om hjemmearbejde er langt de fleste steder et…

Lønsamtaler kan give sved på panden, men med den rette strategi kan du forlade chefens kontor med mere i lønningsposen. Mariam Senounou er jurist hos…

Man kan lære mange ting på skolebænken, men meget læring kommer også fra virkeligheden. Det har tre software design-studerende i den grad mærket på…

Microsoft vil starte en atomreaktor op igen for at give grøn strøm til deres datacentre, specielt dem med AI. Hvis det reelt går igennem, og de får…

En ny feature i et af Googles AI-værktøjer gør det muligt at lave en podcast på få minutter. Featuren er så nem at bruge, at den egentlig ikke behøver…

Millioner af udviklere verden over bruger hver dag JavaScript – men hvorfor er programmeringssproget blevet så populært? PROSAbladet har talt med…

Et nyt projekt indsamler danske stemmer for at sikre, at AI-løsninger fremover også kan tale med dialekter. Du kan også donere din stemme, skriver DR.…