Portræt af Anna Fenger Schefte

"Hvis du vil fremtidssikre din virksomhed, så er du nødt til at komme i gang med klimaomstillingen nu", siger Anna Fenger Schefte. Foto: Magnus Møller

klimaomstilling

Klimakampen  er et digitalt guldæg

TEMA: Klimaomstillingen er et guldæg for it-virksomheder, der forstår vækstpotentialet og behovet for it-løsninger, som reducerer CO2-udledningerne, fastslår forfatter og klimaekspert Anna ­Fenger ­Schefte.

Udfordringen står bøjet i neon: Danmark skal reducere CO2-udslippet med 70 procent senest i 2030.

Men hvor meget CO2 udleder din arbejdsplads egentlig? Og hvad bør virksomhederne selv gøre, når regeringen afviser at indføre en CO2-afgift, som ifølge klimaeksperterne er det absolut mest effektive våben i klimakampen?

– Hvis du vil fremtidssikre din virksomhed, så er du nødt til at komme i gang med klimaomstillingen nu.

Så kontant lyder budskabet fra journalist Anna Fenger Schefte, som er medforfatter til bogen 'Klimaklar virksomhed' – en guide til, hvordan du sikrer en succesfuld klimaomstilling af din arbejdsplads.

Tema

Denne artikel er en del af et tema om grøn omstilling i it-branchen:

Klimakampen er et digitalt guldæg
Kom ind i klimakampen
Når bæredygtighed er en passion
PROSA-medlemmer: Bedre sent end aldrig
Vær en del af løsningen

Hun peger på, at store virksomheder som Novo ­Nordisk, Ørsted og Imerco har ambitioner om at være klimaneutrale i hele deres værdikæde inden for de kommende år.

Og det tvinger underleverandørerne til at gå i samme retning, hvis de vil være med på holdet i fremtiden.

– Virksomhederne bliver presset fra mange sider. Forbrugerne ønsker i stigende grad bæredygtige produkter og vil eksempelvis gerne betale ekstra for en grøn pensionsordning. Investorerne er begyndt at behandle klima som en risikofaktor, og politisk kommer der også skrappere krav. Det betyder, at alle virksomheder er nødt til at have fuld fokus på klimaomstilling, siger Anna Fenger Schefte.

For de små og mellemstore virksomheder, som måske ikke har råd til at ansætte egentlige klimarådgivere til at drive processen, kan bogen være med til at sætte retningen for, hvordan du laver en strategi og et klimaregnskab, som er en forudsætning for en effektiv forandring af virksomheden.

– Vores ambition er samle al den meget komplekse information og viden om klimaomstilling i en letforståelig guide, der giver nogle anvisninger til alle de virksomheder, som finder det uoverskueligt og ikke ved, hvordan de skal gribe det an, siger Anna Fenger Schefte.

60 meter havstigning

Hun fik selv en øjenåbner, da hun for en del år siden interviewede en af Danmarks førende isforskere, Dorthe Dahl-Jensen fra Københavns Universitet, som ved selvsyn havde konstateret, at iskappen på Grønland gradvist svandt ind, hver gang hun besøgte den.

– Hun forklarede, at der er et tipping point, som kan være om 100 eller 300 år – det er der ingen, der ved. Men sidste gang, vi havde så store temperaturstigninger her på kloden, som vi er på vej mod nu, resulterede det i havstigninger på 60 meter. Det er skræmmende, siger Anna Fenger Schefte, der har en bachelor i kommunikation og journalistik fra RUC og en kandidatgrad i medievidenskab.

Siden har hun som journalist på Mandag Morgen og Sustania beskæftiget sig indgående med klima, grøn vækst og energiomstilling – ofte ud fra et erhvervsperspektiv.

– For mig er det hævet over enhver tvivl, at klimaet er den helt store og potente trussel for erhvervslivet lige nu. Den gode nyhed er, at der også er vækstmuligheder i at gå foran og tage ansvar for klimaet, siger hun.

It-selskaberne spiller en nøglerolle for klimaomstillingen
- Anna Fenger Schefte

Helt konkret bliver det vanskeligere at gå ned i din bank eller til nogle investorer og søge penge til at udvikle nye produkter, hvis du ikke kan fremvise en strategi for, hvordan du vil arbejde med at gøre din virksomhed mere klimavenlig.

Faktisk vurderer Anna Fenger Schefte, at et klimaregnskab i fremtiden bliver lige så normalt som et årsregnskab og et momsregnskab.

– Det bliver definerende for sine vækstmuligheder som virksomhed, at du kan fremvise et klimaregnskab og en klimahandlingsplan som en integreret del af årsrapporterne, siger Anna Fenger Schefte.

Kend dit klimaaftryk

En del af arbejdet med at lave et klimaregnskab består i at kortlægge alle virksomhedens CO2-udledninger fra strømforbrug og varme til varetransport og forretningsrejser samt kundernes anvendelse af dit produkt og bortskaffelsen af affald.

 

De første trin er ikke så svære at afdække og har mest karakter af en ressourceøvelse, hvor du indsamler data for virksomhedens direkte forbrug.

Og her er der hjælp at hente, forklarer Anne Fenger Schefte, for der kommer stadig flere sider på nettet med plug & play-løsninger, hvor du kan indtaste din egen virksomheds oplysninger og få et groft estimat af klimaaftrykket.

Øvelsen bliver mere kompleks, når det gælder om at fastsætte det indirekte CO2-aftryk fra kunder og leverandører.

Som lille virksomhed er man ikke i en position, hvor man kan afkræve svar fra leverandørerne om deres klimaregnskab, men også her bevæger udviklingen sig hurtigt, fastslår Anna Fenger Schefte.

Stadig flere store virksomheder skriver sig op til at blive gået grundigt efter i sømmene med Science Based Targets (SBT), der er en af de mest anerkendte, videnskabelige metoder til at måle klimaaftrykket.

– Antallet af virksomheder, der går i gang med SBT, stiger voldsomt. Også dem, der har siddet på hænderne i lang tid. Dermed bliver det også mere almindeligt at efterspørge klimadata fra sine kunder og samarbejdspartnere, så hele leverandørkæden vil blive mere transparent i de kommende år, vurderer Anna Fenger Schefte.

Forbrugernes grønne forventninger

Andre faktorer spiller ind på, hvorfor det er så vigtigt at komme i gang med at dokumentere sit klimaaftryk.

Flere undersøgelser viser, at den yngre generation er langt mere værdidrevet, hvad enten det gælder klimakamp, MeToo eller Black Lives Matter-bevægelsen.

– Der er ikke så mange unge, der gider at arbejde et sted, der ikke har ren samvittighed. Og det har man ikke, hvis der ikke er styr på klimaregnskabet. Det bliver et vigtigt parameter for at tiltrække nye talenter til virksomheden, mener Anna Fenger Schefte.

Det bliver definerende for dine vækstmuligheder som virksomhed, at du kan fremvise et klimaregnskab og en klimahandlingsplan
- Anna Fenger Schefte

En anden faktor er forbrugernes forventninger.

Omkring 70 procent af klodens samlede CO2-udledning kan spores tilbage til vores privat forbrug – og forbrugerne har i stigende grad en forventning om, at virksomhederne hjælper os med at blive mere klimavenlige, siger Anna Fenger Schefte.

– Men det skal være troværdigt, ordentligt og transparent. Det sidste, vi vil acceptere som forbrugere, er greenwashing. Lige nu er der måske ikke mange virksomheder, der er villige til at lave fravalg af for eksempel billig bomuld fra Indien og Kina. Men det bliver de nødt til. Presset vokser, siger Anna Fenger Schefte.

It-branchen bringer håb

På sigt er det muligt, at der kommer en mærkningsordning, så man som forbruger kan se det præcise aftryk for den enkelte vare. En virksomhed som Coop har allerede lavet en app, hvor man kan aflæse klimaaftrykket for sine dagligvarekøb.

 

– Det viser, at nogle af de store og gamle spillere på markedet er klar til at lave nye, digitale løsninger for at hjælpe forbrugerne på vej, siger Anna Fenger Schefte.

Samme melding kom for et par måneder siden fra eksperterne i SIRI-Kommissionen, som er nedsat af Ingeniørforeningen og har stillet sig selv opgaven at gøre klimakampen digital.

En af anbefalingerne er at bruge miljømærkeordninger til at oplyse om energiforbruget og CO2-udledningen fra streamingkanaler, browsere, digitale services og andre it-produkter, så forbrugerne kan træffe et reelt valg.

Men de digitale løsninger skal også bruges offensivt, lyder det fra kommissionen:

”Digitale teknologier er nødvendige værktøjer til at reducere vores generelle energiforbrug. Vi skal bruge digitale teknologier og kunstig intelligens til at fremme kursen mod en bæredygtig fremtid”.

Et digitalt guldæg

I det hele taget er it-branchen en afgørende katalysator for at få tingene til at ske hurtigere og smartere, mener Anna Fenger Schelde.

– It-selskaberne spiller en nøglerolle for klimaomstillingen. Det er ikke en branche, der kan tillade sig at lade være. Tværtimod skal meget af klimaomstillingen være datadrevet og bygge på smartere løsninger inden for både logistik, landbrug, persontransport og optimering af bygningers energiforbrug, siger Anna Fenger Schefte.

Eksempelvis har Microsoft vedtaget af klimakompensere for alle sine CO2-udledninger tilbage fra virksomhedens start i 1970’erne, og der er i høj grad brug for, at it-branchen viser vejen, understreger hun.

– Klimaomstillingen er et guldæg for de it-virksomheder, der forstår vækstpotentialet og behovet for it-løsninger, som reducerer CO2-udledningerne. Man er nødt til at have en forståelse af, hvor meget klimaet flytter hele erhvervslivet. Mange af de grønne startups, der vækster nu, er digitalt baseret, siger Anna Fenger Schefte.

Det skal være troværdigt, ordentligt og transparent
- Anna Fenger Schefte

Et eksempel er den danske virksomhed Fresh.Land, som leverer nyhøstede grøntsager direkte fra den lokale producent til forbrugerens hoveddør.

Det giver et markant mindre CO2-aftryk, fordi der skæres en masse mellemled væk i transport, produktion, emballage, opbevaring og spild. Fresh.Land blev stiftet i 2015, men har i dag en millionomsætning og er på vej ud i otte andre europæiske lande.

Filosofien har fra starten været at tilbyde markant mere klimavenlige produkter til den voksende gruppe af forbrugere, der efterlyser det. Ifølge beregninger fra Verdensnaturfonden (WWF) kan det mindske den CO2-udledning, der er forbundet med opbevaring af frugt og grønt med 88 procent.

– Samtidig er der en digital sporbarhed, som gør det let at aflæse klimaaftrykket. Det viser, hvordan digitalisering og klimaomstilling kan spille sammen, siger hun.

Lige nu oplever hun et markant skift i erhvervslivet, der efter at have været dybt fokuseret på at håndtere coronakrisen for alvor er klar til at skrue op for klima­omstillingen.

– Det lange lys er kommet på igen. Og data bliver omdrejningspunktet for at kunne måle på indsatsen, så det er økonomisk rentabelt og samtidig bedst for klimaet. De muligheder skal udnyttes, siger Anna Fenger Schefte.