Sluk!
Så kort kan det siges.
Sluk for skærmen, for videofeedet, når der er Teams-møder og for arbejdsmobilen, når du har fri, lyder nogle af de meget konkrete forslag fra Prosabladets læserpanel, når man efterspørger lavpraktiske løsninger til at reducere strømforbruget.
”Jeg tror, at mange efterhånden – jeg selv inklusive – har arbejdslaptops kørende en hel del mere end godt er (24/7), fordi det tager for lang tid at få liv i alle de applikationer og ting, man har brug for. Og sleep/dvale er tit lidt brutalt for applikationerne. Essensen er, at min laptop er tændt meget mere nu end for 10-15 år siden”, skriver én, mens en anden fortæller: ”Jeg kigger altid på strømforbrug, når der skal købes nyt hardware og kommer også jævnligt med ”stikpiller” til kollegaer, om at huske at slukke deres udstyr, når de ikke anvender det”.
Der kan være store klimamæssige besparelser i it
Der er hersker i læserpanelet ingen tvivl om, at verden ikke er færdig med at finde på digitale løsninger.
”Mange digitale nyskabelser kan erstatte analoge teknikker, som er meget ressourcekrævende”, skriver en.
Men der bør indfinde sig en eftertanke, inden man flytter processer fra eksempelvis papir til skærm, understreger flere paneldeltagerne: ”Vi har en overproduktion af it. Det vil sige it, som kan tænkes, bygges og sælges, men som ret beset ikke bringer værdi til den enkelte eller samfundet”, bemærker en, mens en anden skriver: ”Jeg hidser mig op over kryptovalutaer, der rider på en bølge af grådighed og kræver meget store ressourcer, der ikke bruges til reel værdiskabelse. Og delingen af søde missekatte og grov porno i milliardvis”.
Heldigvis er it – som flere påpeger – en del af løsningen: ”Jeg håber, at it kan skabe flere permanente hjemmearbejdspladser og dermed spare brændstof til pendling.
Og it kan være med til optimere og minimere forbruget af el og varme i boliger og andre bygninger. It bruger selvfølgelig strøm i sig selv, og derfor skal der stilles krav til hardwares strømforbrug, eventuelt gennem afgifter, ligesom der gøres til biler”, skriver en, mens en anden understreger: ”Når man vil have alting over på el, så tænk også rigtig godt over, at det – efter brug – har en megastor belastning på samfundet – og ISÆR batterier”.
Derfor finder langt de fleste i læserpanelet det naturligt, at PROSA engagerer sig i den grønne dagsorden. ”Klimapolitikken er en del af alle aspekter af vores samfund. Derfor giver det også mening at fokusere på grøn it – også for PROSA”, lyder en kommentar, mens en anden siger: ”Der er rigtig godt. Der kan være store klimamæssige besparelser i it”.
Denne artikel er en del af et tema om grøn omstilling i it-branchen:
Klimakampen er et digitalt guldæg
Kom ind i klimakampen
Når bæredygtighed er en passion
PROSA-medlemmer: Bedre sent end aldrig
Vær en del af løsningen
Faktisk tilkendegiver flere, at ”Det er på tide”, ”Det er super” og ”Og bedre sent end aldrig.” Men der er også skeptiske stemmer.
”Det er lidt poppet. Det er jo ikke it-folkenes ansvar, men et samfundsspørgsmål. Men vi bør indtage en rådgivende rolle”, noterer en af paneldeltagerne.
Langt de fleste af dem, der har deltaget i læserpanelet, synes da også, at der påhviler it-folk en særlig forpligtelse til at tænke blandt andet strømforbrug og udskiftning af hardware ind i de services, de udvikler eller har ansvaret for ude på arbejdspladserne. Flere deltagere fortæller, at hardware på deres arbejdsplads genanvendes, ligesom der anvendes strømsparende tiltag fra solceller til LED-pærer.
En deltager har gjort følgende observation: ”Jeg mener, at Nordeas datacenter ved Knippelsbro bruger havvand til at køle med, hvilket synligt holder havnen fri for is og sparer drikkevand. Med den infrastruktur, vi har, kunne man jo godt forestille sig et fjernvarmeanlæg kombineret med et datacenter eller lignende”.
Og skal det for alvor batte i det store klimaregnskab, skal det træffes nogle beslutninger på allerhøjeste niveau. Det skal ikke overlades til den enkelte it-mand, arbejdsplads eller fagforening. ”Grøn it er selvfølgelig et tema, PROSA skal beskæftige sig med, men det bør være staten eller EU, der sætter krav til hardwareindustrien, datacentre og så videre”, påpeger en af deltagerne. Heldigvis har læserpanelet mange idéer og input til beslutningstagerne.
”Jeg mener, der skal mærkningsordninger på banen. En ingrediensliste om man vil, så det er muligt at se, hvor meget plastik, epoxy, guld, bly og så videre der er i hver komponent, og hvor meget energi der bliver brugt til at producere hver komponent, samt hvordan den energi er produceret”, skriver en.
Jeg mener, der skal mærkningsordninger på banen. En ingrediensliste om man vil, så det er muligt at se, hvor meget plastik, epoxy, guld, bly og så videre der er i hver komponent
En anden foreslår, at der bliver indført tvungen sammenlignelig energimærkning af cloud-løsninger, mens en tredje ser store perspektiver i ”at få bedre mulighed for at slukke for de dele af computeren, man ikke bruger, eksempelvis ved at bruge lavenergi-protokoller som BTLE, der forlænger batterilevetiden markant”.
Derudover skal der, som en deltager formulerer det, ”stilles større krav til producenterne om understøttelse af hele livscyklussen af deres produkter inklusive afskaffelse samt open sourcing af End Life hardware”, mens en anden kort og godt har noteret: ”Drop blockchain. Konsolidér load på mainframes”.
Prosabladets læserpanel er et forum for erfaringsdeling om aktuelle emner. Læserpanelets hovedformål er at afdække holdninger og tilføre indsigt. Panelet må ikke forveksles med meningsmålinger og postulerer ikke repræsentativitet. Tilmeld dig panelet og få dine meninger hørt på brugerpanel@prosa.dk