Danmark er bagud med genbrug af elektronik

Der ligger milliarder af kroner og hundredvis af nye arbejdspladser og venter på at blive samlet op, hvis den danske regering prioriterer øget genanvendelse af elektronisk skrot (WEEE) fra blandt andet computere, mobiltelefoner, printere og skærme.

Men selv om regeringen har haft over et år til at handle på anbefalingerne fra sit eget Advisory Board om Cirkulær Økonomi, så er der ikke sket nok.

Og nu haster det med at komme i gang, mener rådets formand, professor Flemming Besenbacher, der til daglig er bestyrelsesformand for Carlsberg.
– Cirkulær økonomi er en gylden mulighed for Danmark og dansk erhvervsliv. Det er en nødvendighed for at sikre et bæredygtigt fremtidssamfund, men det kræver, at regeringen vil prioritere og investere langsigtet i en omstilling til en cirkulær økonomi. Derfor tæller hvert minut, og for at være helt ærlig, så venter vi på Finansministeriets regnedrenge. De kan ikke se forretningspotentialet, siger Flemming Besenbacher.

Mange elektroniske produkter indeholder guld, sølv og kobber samt i mindre grad sjældne metaller og jordarter som platin, palladium og coltan. Men selv om meget af det elektroniske skrot bliver indsamlet og genanvendt, så ender de sjældne metaller typisk som affald, fordi det er for dyrt at genanvende.
– Det er vigtigt at øge både genbrug og genanvendelse af elektronikaffald, for i den nuværende håndtering går mange ressourcer tabt. Generelt står det godt til med genanvendelse, men hvis der kigges isoleret på for eksempel de sjældne jordarter i elektronikaffald, så genanvendes i dag kun omkring en procent, siger professor Flemming Besenbacher.

Nye arbejdspladser

I juni 2017 afleverede Flemming Besenbacher og de øvrige 11 erhvervsledere i rådet deres 27 anbefalinger til regeringen. Og ifølge rådets regnestykker gemmer der sig et skjult potentiale på mere end ni milliarder kroner årligt, hvis vi bliver bedre til at udnytte og genanvende brugt elektronik, som kan indgå i en ny cirkulær økonomi, hvor produkterne repareres, sælges igen eller indgår i nye apparater.

På den måde kan genbrug af 1.000 ton elektroniske produkter ifølge rådet skabe 70-80 arbejdspladser. Og da der hvert år er cirka 75.000 ton WEEE, som ikke bliver indsamlet gennem de officielle kanaler i Danmark, så kan der i teorien være flere tusinde nye arbejdspladser på spil.

Men det kræver en fælles indsats fra erhvervsliv, politikere og civilsamfund at skabe gode rammevilkår for cirkulære virksomheder og tillid hos forbrugerne til de genanvendte produkter, så der kan udvikles et solidt marked, understreger Flemming Besenbacher:
– Danmark har en unik mulighed for at blive cirkulært foregangsland og være et forbillede for resten af verdens lande, der alle på et tidspunkt skal gennemgå en omstilling af deres økonomi fra lineær til cirkulær. Men vi skal rykke nu, for mange andre nationer er godt på vej til at overhale vores gode position.

Kæmpe potentiale

Keshav Parajuly, der er ph.d. i Life Cycle Engineering ved Syddansk Universitet, har gennem fem år forsket i de elektroniske affaldsstrømme i Danmark. Han peger på, at en af de store udfordringer for at sikre større genanvendelse er de billige produkter, som oversvømmer markedet, og som for de fleste forbrugere gør det meningsløst at reparere ting, der går i stykker.
– Det er ikke nemt at finde en reparatør, når din kaffemaskine til 500 kroner går i stykker. Og hvis du finder en, så skal du også finde tid til at indlevere maskinen og hente den igen. Og når Bilka så sælger en ny kaffemaskine for 300 kroner, så er valget ikke så svært for de fleste mennesker, siger Keshav Parajuly.

Forskerteamet fik adgang til 20 ton WEEE på genbrugspladser og fandt blandt andet, at over halvdelen af de kasserede printere og 75 procent af støvsugerne stadig virkede. Flere kameraer manglede bare et hukommelseskort, og meget anden elektronik var skrottet, fordi det havde en løs forbindelse eller et defekt kabel, mens selve apparatet fungerede fint.

Kreativitet og højere krav

Keshav Parajuly kritiserer de store producenter for ikke at lave billige reservedele, og han peger særligt på Apple, som trods flere års pres fortsætter med at sende mobiltelefoner på markedet, hvor man hverken kan udskifte batteriet selv eller sætte et ekstra hukommelseskort i.
– Det er vanvittigt, at et af verdens absolut mest værdifulde brands har et design, hvor det er stort set umuligt at udskifte og reparere delene. Producenterne bør også tvinges til at sende reservedele på markedet, flere år efter at et produkt er udgået, siger Keshav Parajuly.

Han opfordrer politikerne til at være mere kreative og stille større krav i lovgivningen fremover. Som et eksempel fremhæver han Sverige, der har halveret momsen på reparationer af elektroniske produkter, ligesom man kan trække udgifterne til arbejdsløn fra i skat.
– Sverige gør det for at øge genanvendelsen, formindske ressourceforbruget og forlænge levetiden på produkterne. Det er den rigtige vej at gå. Håbet er, at det samtidig kan få flere til at starte små værksteder og skabe en mentalitetsændring i befolkningen, siger Keshav Parajuly.

Den vej har Advisory Board for Cirkulær Økonomi også udstukket. I sin rapport fra sidste år slår rådet til lyd for en momsordning i stil med den svenske, der kan sænke prisen på reparationer og salg af brugt udstyr: ”Reservedele er ofte utilgængelige efter relativt kort tid, og reparation er ofte dyrt. En brugtmomsordning skal sikre, at der ikke betales dobbelt moms af brugte varer i produktionen”, skriver rådet i rapporten.

Rådets formand, Flemming Besenbacher, uddyber:
– Vi skal etablere et system, hvor det sikres, at genbrug af elektronikaffald sker med høj kvalitet og af certificerede aktører, så der skabes tillid til, at køb af genbrugt elektronik er godt.

Styr på affaldsstrømmene

Også andre ting taler for, at Danmark øger indsamlingen og genanvendelsen af elektronisk skrot væsentligt.

Senest i 2019 skal Danmark leve op til EU-krav om, at mindst 65 procent af vores elektronikaffald skal indsamles. I dag ligger det på cirka 50 procent, og der mangler helt konkret 21.000 ton e-waste for at komme i mål.

Derfor har de danske myndigheder og organisationer, som har en direkte interesse i e-waste, indgået Partnerskabet for Indsamling af Elektronikaffald, der består af Dansk Industri, Kommunernes Landsforening, Dansk Erhverv og Genvindingsindustrien.
– Vi skal øge indsamlingsgraden væsentligt og etablere datastrukturer, der kan identificere og monitorere ressourcestrømme af elektronikaffald. Altså kort sagt: Finde de cirka 21.000 ton, som mangler for at komme i hus med indsamlingsmålet, men også at sikre, at der er styr på denne affaldsstrøm af værdifulde ressourcer, skriver organisationerne.

Fokus på virksomheder og tyveri

Opmærksomheden retter sig primært mod danske virksomheders håndtering af elektronikaffald som for eksempel computere, printere, servere og telefoner. Mange virksomheder afleverer således deres udtjente elektronik direkte til en skrothandler, når virksomhedens øvrige storskrald bliver afhentet. Dermed bliver omkring 17.500 ton e-waste slet ikke indberettet til myndighederne, og ingen ved, hvor det havner henne.
– Genanvendelse af elektronisk affald er meget vigtig, for det indeholder ikke-fornybare metaller, som vi i høj grad har brug for. Og opsamles metallerne ikke nænsomt, så er de en kilde til forurening af vores natur, siger Lisbet Hagelund, der er chefkonsulent i Dansk Erhverv og sekretariatschef for Genvindingsindustrien.

Partnerskabet opfordrer også myndighederne til at sætte øget fokus på tyveri af elektronikaffald fra både genbrugspladser og storbyernes storskralderum. Her gemmer sig yderligere cirka 12.500 ton af danskernes e-waste, som forsvinder hvert år.
– Det er svært at dokumentere omfanget, men der er ingen tvivl om, at det finder sted, og at det er de mest værdifulde dele af elektronikaffaldet, der stjæles. Og der er ingen sikkerhed for, at det bliver behandlet miljømæssigt korrekt, advarer partnerskabet i en fælles rapport.

De mange anbefalinger til nye grønne forretningsmodeller med fokus på genbrug og et reduceret ressourceforbrug ligger nu hos erhvervsministeren og miljøministeren.

Men formanden for regeringens Advisory Board om Cirkulær Økonomi, Flemming Besenbacher, lægger ikke skjul på, at han gerne snart ser de første skridt til en større samfundsrevolution:
– Det er tid til handling. Det kræver et paradigmeskifte, hvor vi gentænker den måde, vi designer, producerer og forbruger på, siger han.