Skrot eller guld

Du kender det formentlig godt. Din mobiltelefon fungerer egentlig fint, men den er ved at være nogle år gammel, og de nyeste modeller lokker med fede features, længere batterilevetid, bedre kamera og større hukommelse. Så du køber en ny, og efter et par år i skuffen ryger den gamle til skrot.

Det samme gør sig i stor stil gældende for fladskærme, computere og anden elektronik, som vi med stadig kortere intervaller udskifter - fordi vi har råd til det, og fordi vi ønsker den nyeste teknologi. Undersøgelser viser, at forbrugerne i de mest velstående lande i gennemsnit udskifter deres mobiltelefon hvert andet år.

Men mængden af såkaldt e-waste (WEEE) hober sig op i et tempo, så FN’s Miljøprogram og flere internationale ekspertgrupper slår alarm, for meget elektronik indeholder farlige stoffer som bly, cadmium og kviksølv, som kan gå i grundvandet og skabe alvorlige miljøproblemer, hvis de håndteres forkert.

Direktøren for FN’s Miljøprogram (UNEP), Achim Steiner, har ligefrem kaldt det ”en tsunami af elektronisk skrot, der skyller ud over verden”.
– Vi er vidner til, at elektronisk affald spredes ud over kloden i et omfang uden fortilfælde. Ikke nok med at det bidrager til en stor del af verdens affaldsbjerge, der ikke bliver genbrugt, det udgør også en voksende fare for menneskers sundhed og miljøet på grund af de farlige ting, det indeholder, siger Achim Steiner.

Enorme værdier i skrot

På verdensplan blev der produceret hele 44,7 millioner ton elektronikaffald i 2016, og mængden forventes at stige til 52,2 millioner ton i 2021. Dermed er såkaldt e-waste det hurtigst voksende affaldsproblem på kloden. Kun 20 procent af det globale elektronikskrot bliver beviseligt indsamlet og genanvendt hvert år.

Og det er paradoksalt, for skrottet indeholder også en række værdifulde og sjældne råstoffer som guld, sølv, kobber, platin og palladium, som kan genanvendes. FN’s eksperter anslår den årlige værdi af råstofferne i den skrottede elektronik til svimlende 400 milliarder kroner på årsplan.

Med andre ord har det elektroniske skrot potentiale til både at være en guldgrube og miljøkatastrofe, afhængigt af hvordan vi håndterer det.

Det fastslår det uafhængige FN-Universitet (UNU) i rapporten The Global E-Waste Monitor 2017, hvor UNU sammen med International Telecommunication Union (ITU) og International Solid Waste Association (ISWA) gør status over den globale elektroniske skrotbunke.

De tre organisationer fremhæver, at næsten halvdelen af verdens befolkning nu har adgang til internettet, og de fleste har adgang til mobilnetværk. Mange ejer mere end en device, og samtidig vokser middelklassen i udviklingslandene, så flere nu har råd til elektronik og elektriske apparater. Det skaber mere e-waste, og derfor er der et akut behov for at øge genanvendelsen af de sjældne metaller, lyder analysen fra The Global E-Waste Monitor.
– Vi bevæger os ind i en mere digital verden, hvor automatisering og kunstig intelligens forandrer vores industri og samfund. E-waste er det mest tydelige biprodukt af denne transformation, og vores evne til at finde smarte og holdbare løsninger på behandlingen af affaldet er en målestok for, om vi kan bruge de teknologiske fremskridt til at skabe en bæredygtig fremtid, hvor vi realiserer den cirkulære økonomi, siger Antonis Mavropoulos, der er præsident for International Solid Waste Association.

USA og Europa i førertrøjen

Det er stadig Europa og USA, der er ansvarlige for langt den største del af verdens samlede e-waste, men FN’s Miljøprogram peger på, at flere asiatiske storbyer er godt på vej til at komme på samme niveau.

FN-Universitetet advarer også om, at selv om det er forbudt at eksportere e-waste fra EU til lande i Asien og Afrika, der ikke overholder de europæiske krav og standarder til miljøbehandling, så bliver mange tusinde ton elektronisk skrot alligevel solgt til udviklingslandene gennem lyssky mellemmænd.

I lande som Ghana, Elfenbenskysten, Nigeria og DR Congo bliver de værdifulde metaller typisk udvundet under ekstremt helbredsskadelige forhold på åbne lossepladser, hvor udstyret brændes af for at vriste metallerne ud af printplader og kabler. Størstedelen af efterladenskaberne bliver derefter dumpet som affald.

Senest afslørede forskere fra FN-Universitetet efter to års omfattende research, at der hvert år bliver sendt mange tusinde ton ulovligt e-waste fra EU til Nigeria under dække af at være secondhand-computere, -fladskærme, -fjernsyn, -monitorer, -printere og- DVD-afspillere til videresalg.

Af de cirka 60.000 ton brugt elektronik, der ankom til Nigeria i 2016, var 25 procent ikke funktionsdygtigt. Det var med andre ord skrot, som blev deklareret forkert for at slippe for de dyre afgifter. Danmark stod bag 0,68 procent af den ulovlige transport i 2015-2016 i form af skrot, der var deklareret som cykler og gamle møbler.

Danske forbrugere er også helt i top blandt de lande, der producerer mest e-waste. I gennemsnit sender hver dansker 24,8 kilo skrot på lossepladsen hvert år – kun overgået af Norge og Storbritannien. Og mængden er stigende.

På den positive side er antallet af lande, der regulerer behandlingen af e-waste gennem lovgivning, nu oppe på 67. Dermed er 66 procent af verdens befolkning i dag omfattet af miljølovgivning på området mod kun 44 procent i 2014.