billede af losseplads

To unge mænd afbrænder e-waste i Agbogbloshie i Ghana. Stedet betegnes som verdens største losseplads for elektronisk skrot. Foto: Ritzau Scanpix

Elektronisk skrot

Bedre kontrol med e-waste

Tonsvis af elektronisk skrot forsvinder ud af Danmark hvert år. En del af det ender ulovligt i Afrika, hvor dumpning eller mangelfuld behandling af elektronisk affald påvirker miljø og sundhed i alvorlig grad.

Det er ikke hver dag, at en hel branche ligefrem opfordrer myndighederne til at føre bedre kontrol og tilsyn med sine egne medlemmer.

Tema:

Denne artikel er en del af et tema om elektronisk affald:

Skrot eller guld
Det elektroniske skraldebjerg
Danmark er bagud med genbrug af elektronik
Bedre kontrol med e-waste

Men det var præcis, hvad Genvindingsindustrien gjorde, da den sidste år bad Miljøstyrelsen om at tage mere effektive midler i brug for at forhindre ulovlig eksport af tonsvis af elektronisk affald – såkaldt e-waste (WEEE).

Genvindingsindustrien består af virksomheder, som genanvender affaldsressourcer. De sørger for at nedbryde vores gamle computere, skærme og mobiltelefoner på forsvarlig vis og adskille tungmetaller, asbest og hormonforstyrrende stoffer fra de mere værdifulde sager som guld, sølv og kobber.

Men brancheforeningen oplever, at kontrollen med de virksomheder, der afhenter kasseret elektronisk udstyr, er så vilkårlig, at svindlere kan føre farligt affald ud af landet stort set uden at frygte sanktioner fra myndighederne.

Men ingen aktører i branchen gør det her for miljøets skyld. De gør det for profitten.
- Keshav Parajuly, forsker og ph.d. i Life Cycle Engineering ved Syddansk Universitet

Dermed sparer de penge på den dyre forarbejdning i Danmark, og i stedet er der overhængende risiko for, at det elektroniske skrot sælges videre til Østeuropa eller Afrika, hvor det bliver håndteret uforsvarligt til skade for miljø og sundhed. Lækager kan skade jorden og vandressourcerne, og afbrænding af affaldet forårsager luftforurening med emissioner fra tungmetaller og organiske miljøgifte.

Eksport af miljøfarer

Det er Miljøstyrelsen, der gennemfører stikprøvekontroller af danske elektroniktransporter, og selv om styrelsen afslører nogle ulovlige transporter, så erkender funktionsleder Berit Hallam, at der slipper en del igennem.
– Hvis der i modtagerlandet er utilstrækkelig kapacitet for genanvendelse, så er resultatet jo, at afsenderen eksporterer miljø- og sundhedsfarer til andre dele af verden, og det er ulovligt, siger Berit Hallam, der er funktionsleder i afdelingen for Cirkulær Økonomi og Affald.

Hun understreger, at man skal have en godkendelse fra både eksport- og importland for at eksportere WEEE, og at nogle lande også har indført forbud mod import af brugt elektronisk udstyr.

For profittens skyld

I 2012 indførte EU skrappere regler for, hvilke typer af elektronisk skrot der må eksporteres under særlige betingelser. Formålet er netop at sikre, at affald ikke overføres til lande, der ikke overholder de europæiske standarder for affaldshåndtering.

Whistleblower-ordning for e-waste

Hvis du har kendskab til virksomheder, som håndterer elektronisk affald ulovligt eller uforsvarligt, så kan du anonymt gøre opmærksom på det her www.dpa-system.dk/da/DPA/Om-DPA-System/Whistleblower

Men ifølge Keshav Parajuly, der er forsker og ph.d. i Life Cycle Engineering ved Syddansk Universitet, så er der stadig lang vej, før reglerne bliver efterlevet ordentligt. Sidste år gik cirka halvdelen af alt e-waste i Danmark således uden om de officielle kanaler.
– EU er gået forrest med en masse gode intentioner for at regulere e-waste. Men ingen aktører i branchen gør det her for miljøets skyld. De gør det for profitten. Derfor er der nødt til at komme nye initiativer, hvis det for alvor skal være interessant at indsamle og genanvende, siger Keshav Parajuly til Prosabladet.

Men selv om der fortsat forsvinder store mængder e-waste, så har Miljøstyrelsen i samarbejde med branchen nu skaffet bedre data, så de bedre kan følge udviklingen i genanvendelsen.
– Men det er svært at komme ulovlige eksporter fuldstændig til livs. Det kræver kontrol af samtlige containere og lastbiler, der kører ud af landet, og det er simpelthen umuligt, siger funktionsleder Berit Hallam.


Læs også...

Det var en helt ny fornemmelse, da Søren tidligere på året blev ramt af stress, for han havde aldrig oplevet stresssymptomer før. Søren har arbejdet i…

I 1999 havnede Berit Søgaard mere eller mindre tilfældigt i IT-branchen, og hun har arbejdet her lige siden. I dag er hun compliancedirektør i Visma,…

Nettet er proppet til randen med websider, som kan hjælpe dig med det ene eller andet eller har så nørdet viden, at de med fordel kan besøges.

Unge tech-folk fortæller om deres håb og drømme for fremtiden. Danske virksomheder kigger mod et tysk eksporteventyr. Forfatter sætter spot på Kina og…

26-årige Francesca Tremulo rejste til Danmark fra Italien for tre år siden for at realisere drømmen om en fremtid i spilbranchen. Hun er uddannet…

Kinas tech fungerer og er udviklet i benhård konkurrence til at være bedst og billigst. Talentmassen er enorm, og der er prestige og attraktive…

Alberte Viendahl er 25 år og har læst multimediedesign på KEA. Hun er blevet vild med at kode og nørde, og nu vil hun gerne tage en top up-uddannelse…

Benjamin Elias Harris er 27 år, og han har gået på datamatikerlinjen på KEA. Han startede egentlig med at læse engelsk på Københavns Universitet, men…

28-årige Yousra Diab arbejdede i flere år som socialrådgiver, inden hun tog springet og startede på datamatikeruddannelsen. Det har været svært at…

26-årige Sophie Ankjær Andersen har læst multimediedesign på KEA. Hun drømmer om, at hun i fremtiden skal tage sit arbejde med til Bali og arbejde…