Det er ikke hver dag, at en hel branche ligefrem opfordrer myndighederne til at føre bedre kontrol og tilsyn med sine egne medlemmer.
Denne artikel er en del af et tema om elektronisk affald:
Skrot eller guld
Det elektroniske skraldebjerg
Danmark er bagud med genbrug af elektronik
Bedre kontrol med e-waste
Men det var præcis, hvad Genvindingsindustrien gjorde, da den sidste år bad Miljøstyrelsen om at tage mere effektive midler i brug for at forhindre ulovlig eksport af tonsvis af elektronisk affald – såkaldt e-waste (WEEE).
Genvindingsindustrien består af virksomheder, som genanvender affaldsressourcer. De sørger for at nedbryde vores gamle computere, skærme og mobiltelefoner på forsvarlig vis og adskille tungmetaller, asbest og hormonforstyrrende stoffer fra de mere værdifulde sager som guld, sølv og kobber.
Men brancheforeningen oplever, at kontrollen med de virksomheder, der afhenter kasseret elektronisk udstyr, er så vilkårlig, at svindlere kan føre farligt affald ud af landet stort set uden at frygte sanktioner fra myndighederne.
Men ingen aktører i branchen gør det her for miljøets skyld. De gør det for profitten.
Dermed sparer de penge på den dyre forarbejdning i Danmark, og i stedet er der overhængende risiko for, at det elektroniske skrot sælges videre til Østeuropa eller Afrika, hvor det bliver håndteret uforsvarligt til skade for miljø og sundhed. Lækager kan skade jorden og vandressourcerne, og afbrænding af affaldet forårsager luftforurening med emissioner fra tungmetaller og organiske miljøgifte.
Det er Miljøstyrelsen, der gennemfører stikprøvekontroller af danske elektroniktransporter, og selv om styrelsen afslører nogle ulovlige transporter, så erkender funktionsleder Berit Hallam, at der slipper en del igennem.
– Hvis der i modtagerlandet er utilstrækkelig kapacitet for genanvendelse, så er resultatet jo, at afsenderen eksporterer miljø- og sundhedsfarer til andre dele af verden, og det er ulovligt, siger Berit Hallam, der er funktionsleder i afdelingen for Cirkulær Økonomi og Affald.
Hun understreger, at man skal have en godkendelse fra både eksport- og importland for at eksportere WEEE, og at nogle lande også har indført forbud mod import af brugt elektronisk udstyr.
I 2012 indførte EU skrappere regler for, hvilke typer af elektronisk skrot der må eksporteres under særlige betingelser. Formålet er netop at sikre, at affald ikke overføres til lande, der ikke overholder de europæiske standarder for affaldshåndtering.
Hvis du har kendskab til virksomheder, som håndterer elektronisk affald ulovligt eller uforsvarligt, så kan du anonymt gøre opmærksom på det her www.dpa-system.dk/da/DPA/Om-DPA-System/Whistleblower
Men ifølge Keshav Parajuly, der er forsker og ph.d. i Life Cycle Engineering ved Syddansk Universitet, så er der stadig lang vej, før reglerne bliver efterlevet ordentligt. Sidste år gik cirka halvdelen af alt e-waste i Danmark således uden om de officielle kanaler.
– EU er gået forrest med en masse gode intentioner for at regulere e-waste. Men ingen aktører i branchen gør det her for miljøets skyld. De gør det for profitten. Derfor er der nødt til at komme nye initiativer, hvis det for alvor skal være interessant at indsamle og genanvende, siger Keshav Parajuly til Prosabladet.
Men selv om der fortsat forsvinder store mængder e-waste, så har Miljøstyrelsen i samarbejde med branchen nu skaffet bedre data, så de bedre kan følge udviklingen i genanvendelsen.
– Men det er svært at komme ulovlige eksporter fuldstændig til livs. Det kræver kontrol af samtlige containere og lastbiler, der kører ud af landet, og det er simpelthen umuligt, siger funktionsleder Berit Hallam.