billede af losseplads

To unge mænd afbrænder e-waste i Agbogbloshie i Ghana. Stedet betegnes som verdens største losseplads for elektronisk skrot. Foto: Ritzau Scanpix

Elektronisk skrot

Bedre kontrol med e-waste

Tonsvis af elektronisk skrot forsvinder ud af Danmark hvert år. En del af det ender ulovligt i Afrika, hvor dumpning eller mangelfuld behandling af elektronisk affald påvirker miljø og sundhed i alvorlig grad.

Det er ikke hver dag, at en hel branche ligefrem opfordrer myndighederne til at føre bedre kontrol og tilsyn med sine egne medlemmer.

Tema:

Denne artikel er en del af et tema om elektronisk affald:

Skrot eller guld
Det elektroniske skraldebjerg
Danmark er bagud med genbrug af elektronik
Bedre kontrol med e-waste

Men det var præcis, hvad Genvindingsindustrien gjorde, da den sidste år bad Miljøstyrelsen om at tage mere effektive midler i brug for at forhindre ulovlig eksport af tonsvis af elektronisk affald – såkaldt e-waste (WEEE).

Genvindingsindustrien består af virksomheder, som genanvender affaldsressourcer. De sørger for at nedbryde vores gamle computere, skærme og mobiltelefoner på forsvarlig vis og adskille tungmetaller, asbest og hormonforstyrrende stoffer fra de mere værdifulde sager som guld, sølv og kobber.

Men brancheforeningen oplever, at kontrollen med de virksomheder, der afhenter kasseret elektronisk udstyr, er så vilkårlig, at svindlere kan føre farligt affald ud af landet stort set uden at frygte sanktioner fra myndighederne.

Men ingen aktører i branchen gør det her for miljøets skyld. De gør det for profitten.
- Keshav Parajuly, forsker og ph.d. i Life Cycle Engineering ved Syddansk Universitet

Dermed sparer de penge på den dyre forarbejdning i Danmark, og i stedet er der overhængende risiko for, at det elektroniske skrot sælges videre til Østeuropa eller Afrika, hvor det bliver håndteret uforsvarligt til skade for miljø og sundhed. Lækager kan skade jorden og vandressourcerne, og afbrænding af affaldet forårsager luftforurening med emissioner fra tungmetaller og organiske miljøgifte.

Eksport af miljøfarer

Det er Miljøstyrelsen, der gennemfører stikprøvekontroller af danske elektroniktransporter, og selv om styrelsen afslører nogle ulovlige transporter, så erkender funktionsleder Berit Hallam, at der slipper en del igennem.
– Hvis der i modtagerlandet er utilstrækkelig kapacitet for genanvendelse, så er resultatet jo, at afsenderen eksporterer miljø- og sundhedsfarer til andre dele af verden, og det er ulovligt, siger Berit Hallam, der er funktionsleder i afdelingen for Cirkulær Økonomi og Affald.

Hun understreger, at man skal have en godkendelse fra både eksport- og importland for at eksportere WEEE, og at nogle lande også har indført forbud mod import af brugt elektronisk udstyr.

For profittens skyld

I 2012 indførte EU skrappere regler for, hvilke typer af elektronisk skrot der må eksporteres under særlige betingelser. Formålet er netop at sikre, at affald ikke overføres til lande, der ikke overholder de europæiske standarder for affaldshåndtering.

Whistleblower-ordning for e-waste

Hvis du har kendskab til virksomheder, som håndterer elektronisk affald ulovligt eller uforsvarligt, så kan du anonymt gøre opmærksom på det her www.dpa-system.dk/da/DPA/Om-DPA-System/Whistleblower

Men ifølge Keshav Parajuly, der er forsker og ph.d. i Life Cycle Engineering ved Syddansk Universitet, så er der stadig lang vej, før reglerne bliver efterlevet ordentligt. Sidste år gik cirka halvdelen af alt e-waste i Danmark således uden om de officielle kanaler.
– EU er gået forrest med en masse gode intentioner for at regulere e-waste. Men ingen aktører i branchen gør det her for miljøets skyld. De gør det for profitten. Derfor er der nødt til at komme nye initiativer, hvis det for alvor skal være interessant at indsamle og genanvende, siger Keshav Parajuly til Prosabladet.

Men selv om der fortsat forsvinder store mængder e-waste, så har Miljøstyrelsen i samarbejde med branchen nu skaffet bedre data, så de bedre kan følge udviklingen i genanvendelsen.
– Men det er svært at komme ulovlige eksporter fuldstændig til livs. Det kræver kontrol af samtlige containere og lastbiler, der kører ud af landet, og det er simpelthen umuligt, siger funktionsleder Berit Hallam.


Læs også...

Forskere fra techgiganten Anthropic har undersøgt, hvad sprogmodeller reelt kan bruges til i dag, og hvad de så vidt bliver brugt til på…

Emil Petersen, softwareudvikler i netværksbranchen, var på den årlige DKNOG-konference for at skabe forbindelser og blive klogere på automatisering, …

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

996 beskriver en ny trend, hvor især AI-kapløbet får arbejdsgivere til at kræve 72 timers arbejdsuge af deres ansatte. De skal være som olympiske…

Vinteren har budt på mange historier om udviklingen i tech. Særligt tre nyheder nåede rundt i de fleste vestlige landes medier - og de handlede alle…

35-årige Will Stronge er en af verdens førende forskere inden for kortere arbejdstid. Han ser en klar trend mod at forkorte arbejdsugen flere steder i…

Redaktørens indspark: Det kan betale sig at kæmpe - selv mod giganter og måske mod AI-hype. Spørg selv Nanna fra ITU, Jens fra O2Skole og Audrey fra…

Mistral er en fransk AI-startup, grundlagt i 2023, og blandt Europas mest værdifulde AI-virksomheder med en anslået værdi på omkring 14 milliarder…

OS2skole har løsningerne til at erstatte Microsoft og Google i danske grundskoler med open source-værktøjer som f.eks. tekstbehandlingsprogrammer,…