Orkneyøerne i Skotland. Foto: Andreas Strauss/Ritzau Scanpix
Langt oppe i Nordsøen på de forblæste Orkneyøer er de omkring 20.000 indbyggere del af et eksperiment, der handler om data og bæredygtighed. For godt nok giver store datacentre en række stordriftsfordele.
Men hvis man ser på opbevaring af data i et bredere samfundsperspektiv, kan lokale løsninger sagtens være mere energirigtige.
Denne artikel er er en del af et tema om, hvordan data kan bidrage til at løse klimaforandringerne.
Data i klimaets tjeneste
Vind, vejr & data
Dit klimaaftryk skal frem i lyset
Datateknologi skal ændre folks adfærd
Lokale datacentre som bæredygtige alternativ
Det forudsætter, at data produceres og forbruges lokalt, og at der er vedvarende energikilder tæt på.
Det fastslår professor Philippe Bonnet, som på IT-Universitetet i København forsker i databasesystemer.
– Hvis data lagres langt borte, kan der være et stort overset elforbrug i netværksstrukturen – altså når datapakkerne skal frem og tilbage mellem mobiltelefon/computer og datacenter. Studier skønner, at det globale elforbrug i netværksstrukturen svarer til elforbruget i datacentre og mobiler. For mig er det interessant, siger Philippe Bonnet.
Han tilføjer, at små, lokale datacentre kan have to andre potentielle fortrin sammenlignet med store: Kortere behandlingstid af data samt lagring af ofte sensitive data i et miljø, som er tættere på brugeren i flere betydninger.
Philippe Bonnet har som led i et forskningsprojekt udviklet konceptet for lokale datacentre på Orkneyøerne, fordi de af flere grunde egner sig godt til eksperimentet: Øerne ligger afsides 16 kilometer nord for det skotske fastland, de er selvforsynende med vedvarende energi fra vindmøller på land, og der er et stærkt folkeligt engagement i energispørgsmål.
Projektet er et samarbejde med University of Edinburgh og energivirksomheden Aquatera, mens softwarefællesskabet Mozilla har finansieret det.
Dataservice er en kerneydelse ligesom energiservice. Det gælder om at få det til at spille bedst muligt sammen. Det øger effektiviteten, og det gør samtidig lokalområdet mere modstandsdygtigt
Flere studerende fra IT-Universitetet arbejder nu videre med konkrete tekniske løsninger forud for etablering af datacentre på øerne.
– Der er en stabil produktion af el fra vindmøller, og en prototype på dataservice er også klar. Men folks bevidsthed om databehandling er lav. Så udfordringen er at identificere lokale personer, som kan oplæres i varetage driften af de små datacentre, så øernes befolkning kommer til at opleve ejerskab til centrene, siger Philippe Bonnet.
Hvor store datacentre kan være fint til globale ydelser, så kan det også i Danmark være relevant at overveje at oprette små, lokale datacentre, mener Philippe Bonnet. Det er samtidig en måde at tage magten tilbage fra it-giganterne.
Der er seks kendte store datacentre på vej i Danmark, og de vil stå for en femtedel af det danske elforbrug i 2030. Det viser en rapport, der er udarbejdet af rådgivningsvirksomheden COWI for Energistyrelsen.
Ligeledes i 2030 vil al strøm i Danmark komme fra vedvarende energikilder, vurderer Energistyrelsen.
Ifølge COWI-fremskrivningen vil der være ni store datacentre i Danmark i 2040, og de vil tage sig af en tredjedel af det danske elforbrug, sådan som dette var i 2017.
Han konstaterer, at Danmark har historisk stærke fællesskaber – heriblandt andelsforeninger, almene boligorganisationer og øsamfund.
Eksempelvis er Samsø selvforsynende med energi. Det giver mulighed for lokal organisering om datacentrene, som i virkeligheden skal være en del af en bredere lokal vision for infrastruktur, der kobler energi, it-systemer og datanetværk.
– Dataservice er en kerneydelse ligesom energiservice. Det gælder om at få det til at spille bedst muligt sammen. Det øger effektiviteten, og det gør samtidig lokalområdet mere modstandsdygtigt, siger Philippe Bonnet, der peger på dimensionering, udrulning og drift som de tekniske udfordringer.
– Store datacentre kan vedligeholdes med få specialiserede medarbejdere. For små datacentre er driften den store knast. Datacentrene skal jo fungere i en lokal sammenhæng. Så det svære spørgsmål er, hvordan man tilvejebringer de nødvendige kompetencer lokalt og får folk til at dele viden og erfaringer, så alle også opnår ejerskab, siger Philippe Bonnet.
Med udgangspunkt i erfaringerne fra Orkneyøerne opfordrer han derfor til, at der gennemføres mere forskning i alternative modeller, hvori der indgår små, lokale datacentre – gerne på dansk grund.
Det er uomgængeligt, at behovet for at streame og oplagre data i skyen stiger i takt med, at samfundets brug af it-ydelser øges. Derfor giver det god mening at indtænke datacentre som en del af den samlede energiudvikling, mener Henrik Hansen, direktør i brancheforeningen Datacenter Industrien.
– Datacentrene kan blive en klimaudfordring, da de – med de stigende datamængder – kommer til at bruge mere strøm samlet set, selv om de hele tiden bliver mere effektive. Men de fleste operatører har en bevidst strategi om at minimere klimaftrykket. Som samfund kan vi hjælpe datacentrene til at blive en positiv spiller i den grønne omstilling ved, at de medvirker til udbygningen af de vedvarende energikilder og elektrificeringen af energiforsyning og transport, siger Henrik Hansen.
Han tilføjer, at datacentrene samtidig kan bidrage med store mængder overskudsvarme, som det danske fjernvarmesystem er vel indrettet til at aftage.
Flere af it-giganterne er optaget af, hvor meget deres energiforbrug til blandt andet datacentre påvirker klimaet. Miljøorganisationen Greenpeace giver topkarakteren A for grøn bevidsthed til Apple, Facebook og Google, som etablerer store datacentre i Danmark.
De to andre førende internationale aktører, Amazon Web Services og Microsoft, får henholdsvis karakteren C og B. Vurderingen bliver givet i rapporten Clicking Green fra 2017.
I studiet Nordic Data Centre Trends rykkede miljøpåvirkning op på fjerdepladsen over overvejelser hos datacenteroperatører i 2018. Emnet havde en bundplacering i en lignende undersøgelse i 2016. Studiet er gennemført af datacenteroperatøren DigiPlex.
