Data i klimaets tjeneste

Klimaforandringerne foregår ifølge FN hurtigere end vores indsats for at stoppe dem, og eksperter forudser mere ekstremt vejr i fremtiden.

FN’s generalsekretær António Guterres opfordrer derfor verdens ledere til at mødes i september for at forhandle om en ny plan, der kan nedbringe de globale CO2-udledninger:
”Jeg siger til verdens ledere: Lad være med at komme med skåltaler. Kom med en plan”.

Herhjemme vedtog et enigt Folketing sidste år, at Danmark skal være klimaneutralt i 2050. Det vil sige, at vi kun må udlede drivhusgasser, hvis vi sørger for at optage en tilsvarende mængde CO2 fra atmosfæren.

Men der er lang vej.

Lige nu står det værre til med den danske klimaindsats end ventet. I 2018 endte Danmarks udledning af drivhusgasser på 51,9 millioner ton. Det er 5,5 millioner ton – eller næsten 12 procent – højere, end regeringen havde spået.

Viljen er til stede

Viljen i befolkningen er ellers til stede. Skoleelever strejker for klimaet, og 67 procent af danskerne siger i en meningsmåling ja til, at Danmark skal gå forrest i den grønne omstilling – også selv om det kan have økonomiske omkostninger.

I april bakkede 3.200 forskere op om de strejkende skoleelever med denne appel til verdens ledere i tidsskriftet Science:
”Vi ser det som vores samfundsmæssige, etiske og videnskabelige ansvar at tale, så det ikke kan misforstås: Kun hvis menneskeheden handler hurtigt og beslutsomt, kan vi begrænse den globale opvarmning. Dette er, hvad de unge mennesker kæmper for. De fortjener vores respekt og fulde opbakning”.

Derfor arbejdes der på højtryk for at udvikle nye teknologier, som blandt andet baserer sig på data om vind, vejr, trafik, energi og – ikke mindst – forbrug. Samlet set kan disse data skabe nye løsninger og give miljømæssige gevinster. Prosabladet har set på, hvordan data kan bidrage til at redde klimaet.