Vind, vejr og data

Der var topkarakter til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (EFKM) i disciplinen brug af data, da Rigsrevisionen i marts kortlagde de statslige myndigheders arbejde med såkaldte åbne data. Data, der gøres frit tilgængelige for virksomheder og borgere til for eksempel at udvikle nye tjenester og services.

Og topplaceringen er ikke tilfældig.

Ministeriet, der tæller adskillige datatunge institutioner som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Geodatastyrelsen og Energistyrelsen, har i tre år arbejdet strategisk med at få sine data sat i spil, så de kan skabe værdi og nytte uden for kontorvæggene.

Ikke mindst når det gælder emner som klimasikring, energibesparelser og klimatilpasning, fortæller Signe Schmidt, der er kontorchef i ministeriet.
– Vi har opstillet et mål om at få alle medarbejdere til at tænke data, og om hvordan vi bedst indsamler, anvender og udstiller data til gavn for omverdenen, siger hun.

To gange årligt samler ministeriet derfor cirka 50 medarbejderne på tværs af alle styrelser til en heldagswork­shop med det ene formål at udtænke nye idéer til, hvordan data kan udnyttes i nye sammenhænge, så de får værdi for det omgivende samfund.

En håndfuld af de bedste idéer går videre til en projektfase, hvorefter ledelsen tager stilling til, om projekterne er levedygtige, og om der skal kastes ressourcer i at teste og udvikle dem til færdige løsninger. Et af de vigtigste parametre er, om projektet har en værdi for brugerne og effekt på samfundsøkonomien.
– Du opnår de bedste resultater, når data sættes sammen på tværs. Det giver dine data mere værdi, og det skaber nogle løsninger og projekter, som ellers ikke var mulige. Vi har nogle sindssygt kompetente medarbejdere, men tidligere var vi ikke så gode til at finde de tværgående projekter, der skaber mest synergi. Det er vi nu, forklarer Signe Schmidt.

Terræn og nedbør

I disse uger er ministeriet i gang med at udvælge dataprojekter inden for klimatilpasning, og Signe Schmidt fremhæver, hvordan data om eksempelvis terræn, nedbør, veje og undergrund kan bidrage til at skabe viden om, hvor vi som samfund bedst prioriterer indsatsen for klimasikring.

Udfordringen med at beskytte vigtige samfundsværdier og boligområder mod klimaforandringerne vil ifølge ministeriet koste cirka 40 milliarder kroner over de kommende 15-20 år.

Til at styrke datagrundlaget venter forude en gigantisk datapakke fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) om vejr, klima og hav. I dag sælger DMI sine data til private virksomheder, men regeringen har besluttet at frikøbe alle DMI’s data for 82 millioner kroner og gøre dem frit tilgængelige.
– Vores klare forventning er, at der vil være en stor samfundsøkonomisk gevinst ved at sætte DMI’s data fri, forudser Signe Schmidt.

Det var også meldingen fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), da beslutningen blev truffet i 2018: "Hvis vi skal løse klimaudfordringerne, så skal vi stille data om klimaet og vejret til rådighed, så alle kan tilpasse sig og udvikle nye klimaløsninger".

Gødning og lynnedslag

Projektet og datamængderne er så omfattende, at DMI først er helt klar med alle data med udgangen af 2022. Men allerede i efteråret bliver de første data lagt frem, fortæller Morten Thaarup, der tiltrådte som afdelingschef for frie data i DMI sidste år.

I første omgang kommer de rå og ubearbejdede observationsdata om vejr og vind, og i 2020 følger oceanografiske data om blandt andet vandstand samt data om lynnedslag. Derefter følger de rigtig tunge produktionsdata: Radardata, prognoser og historiske klimadata, som alle er bearbejdede og kvalitetssikrede.
– Ambitionen er, at man skal kunne trække data ud i nær-realtid, og det er vores store produktionsdatabaser slet ikke gearet til. Når vi frisætter data, taler vi samlet set om datamængder på 6-7 terabyte i døgnet, hvoraf de fleste lige nu ligger i et meget komprimeret, binært filformat. Men vi arbejder benhårdt på at få dem ud at flyve, og vi er ved at udvikle redskaber, der kan håndtere det, siger Morten Thaarup.

Han peger på, at de gratis meteorologiske data vil kunne anvendes til at udvikle nye værktøjer, så eksempelvis entreprenører og landmænd kan planlægge arbejdet efter helt lokale vejrforhold. Men måske endnu vigtigere er det at skabe effektive klimaløsninger og besparelser i energiforbruget, og på DMI er man sikker på, at gratis data kan hjælpe danskerne med at forebygge mange af konsekvenserne af klimaforandringer og ekstremt vejr.
– Meteorologiske data har potentialet til at skabe betydelige fremskridt. Når man sammensætter data, opstår der nye anvendelsesmuligheder inden for forskellige brancher, siger Morten Thaarup.

Data fra rummet

Sideløbende har Klimaministeriet blikket stift rettet mod rummet og de satellitdata, som det fælleseuropæiske forskningsprogram Galileo stiller gratis til rådighed. Galileo er i fuld drift i 2020 og fortæller om alt fra klimaforandringer og ozonlag til uv-stråling og havstrømme.

Også når det gælder de noget mindre rum i de danske hjem og arbejdspladser, er EFKM fokuseret på at anvende data til at nedbringe energiforbruget i klimaets tjeneste. Omkring 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug anvendes til opvarmning, ventilation og lys i bygninger, som i fremtiden skal styres mere intelligent ved hjælp af data om eksempelvis elpriser, vejrforhold og bygningens aktuelle behov.
– Vi står over for en eksplosiv mængde af data og teknologiske muligheder, både når det gælder udviklingen i IoT (Internet of Things, red.), kunstig intelligens og satellitdata. Dem skal vi klar til at udnytte, siger Signe Schmidt.