Foto: Shutterstock
REDAKTØRENS INDSPARK:
Læs lige, hvordan Greta, en MIT studerende, gør brug af AI-værktøjer i sit studie:
”Når jeg ser på et opgavesæt, uploader jeg det til Gemini og beder den derefter om at forklare baggrundsbegreberne for et givet spørgsmål. Da jeg læste til en stor eksamen i efteråret, lagde jeg alle emnerne og mine noter ind i Perplexity og bad jeg den om at gennemgå emnerne et efter et, forklare alt, hvad jeg skulle vide til min eksamen, og derefter quizze mig om det emne, indtil det var sikkert, at jeg forstod det”.
Det fortæller hun til tech-podcasten Hard Fork.
Greta forklarer også, at hun oploader sine noter i Gemini:
”...og for hver note vil den generere et fuldstændigt resumé af alt, hvad der blev dækket i det foredrag eller gennemgang”.
Gemini laver også løbende quizzer til hende, så hun er sikker på, at hun har forstået indholdet.
Værs'go og velkommen til AI som studieværktøj.
Greta er et eksempel på en, som virkelig har taget AI til sig for at blive dygtig til sit studie.
Som lektor på IT og IT-sikkerhed, András Sandor, fortæller her i bladet, så kan AI bruges til at løfte og gøre studerende dygtigere og klogere. Men det kan også bruges modsat.
I denne udgave af PROSABladet fortæller studerende på erhvervsakademiet Zealand også, hvordan deres måde at studere på og lære på, har forandret sig drastisk på meget kort tid.
Det er særligt ved brug af ChatGPT.
Meget mindre læsning, skrivning og meget mere prompt.
De føler sig lidt som forsøgskaniner, fanget i en gråzone mellem når AI er helt integreret i virkeligheden, og den tid som var før. De er ikke helt trygge ved AI heller. For er det ikke bare snyd? Bliver man dummere? Og hvilke skills skal de så have, når de rammer arbejdsmarkedet?
Det er hævet over enhver tvivl, at uddannelserne forandrer sig i lyntempo.
At det akademiske fundament af læsning, opgaveskrivning og undervisning bliver og vil blive rystet og vendt på hovedet fremover.
Tekstligheden rasler ned.
Og det kan være både godt og skidt.
Et nyere studie fra Medie Lab Research med titlen: “Din hjerne på ChatGPT: Ophobning af kognitiv gæld, når du bruger en AI-assistent til essayskrivningsopgave", testede hjerneaktivitet hos studerende, der bruger ChatGPT til at lave opgaver mod dem, som ikke bruger det.
Konklusionen lyder: ”I løbet af fire måneder underpræsterede LLM-brugere konsekvent på neurale, sproglige og adfærdsmæssige niveauer".
Værs'go og velkommen til risikoen ved AI som læringsværktøj.
En nyere undersøgelse fra Oxford Universitet af elever i engelske skoler i alderen 13-18 år, viser at:
”62 procent af eleverne angav, at AI har haft en negativ indvirkning på deres færdigheder og udvikling i skolen, mens en ud af fire af eleverne var enige i, at AI gør det for nemt for mig at finde svarene uden at gøre arbejdet selv. Kun 2 procent svarede, at de ikke brugte AI til at lave opgaver".
Verden har udbredelsen af sprogmodeller slået mange kolbøtter meget hurtigt – måske særligt inden for måden at lære og uddanne på.
Og det er langt hen ad vejen sket på bare tre år.
Tre år er ikke længe.
Det er en bachelor eller en gymnasietid, 75 procent af en kommunal valgperiode, og kortere end afstanden mellem 2 VM i fodbold eller 2 olympiske lege.
Men denne november er det præcist tre år siden, at OpenAI med ChatGPT ændrede hele synet på og debatten om, hvad kunstig intelligens og sprogmodeller kan i hele samfundet.
ChatGPT alene har på den tid skaffet sig op mod en halv milliard brugere! Elææler fletre. For det vokser hurtigt. Fra nul til en halv milliard eller flere på 36 måneder! Nåja og en markedsværdi på omkring 500 milliarder dollars!
I de tre år har ingen kigget sig tilbage, men kun fremad – for fuld skrue.
Nogen med dystopiske briller, mange let bekymrede, og mange andre svævende på en lyserød AI-sky med tanke på alt det, der kan lade sig gøre og alle de problemer, som måske kan løses, hvis vi bare sætter fri og åbner pengetankene.
Det vælter ud med modeller, konkurrencen er mildest talt ekstrem.
AI æder sig længere og længere ind i vores privatliv, ind i vores mobiltelefoner, mails, chats, venskaber, hårde hvidevarer og ind i måden, vi gør tingene på.
Derfor har mange måske fået AI-fatigue.
Men det nytter ikke noget. Om ikke andet, fordi AI er blevet en motor under hele verdensøkonomien og en kampplads mellem giganter om globalt data-herredømme.
9.600 milliarder kroner – omskrevet i rå tal: 9.600.000.000.000.
Så mange penge bliver der anslået i 2025 kastet efter AI globalt og herunder hækbølgen af datacentre og hamstring af chips. Det er absurd mange penge.
Bare i USA udgør det 92 procent af den økonomiske vækst, og måske hele 2 procent af supermagtens BNP. Vilde investeringer og forventninger til AI driver økonomien i verden i øjeblikket.
Flere og flere taler om og frygter, at vi i virkeligheden ser en boble blive pustet op, som meget snart kan eksplodere og skabe krisetider.
Måske har vi slet ikke så meget brug for AI her og nu, som giganterne gerne vil presse ind i vores liv og støvsuge vores opmærksomhed med.
Måske er investeringerne så opskruede, at reel værdi og behov står på den anden side af en stadig dybere kløft.
Men der er sket andet på de tre år.
Tekstligheden, lysten og evnen til at læse rasler ned.
Hvorfor læse lange tekster og bøger? Hvorfor skrive essays selv?
Hvorfor ikke bare få referater, resumeer, afleveringer og tekster spyttet ud i høj kvalitet af de store sprogmodeller?
Det frigør voldsomme mængder af tid.
Kunsten er at prompte. Det er en top skill.
Spørgsmålet er blot, hvordan man bruger den rigtigt – og som Greta.
Til at blive bedre, lære og til at hjælpe.
Og ikke som undersøgelsen, der viste at kognitive funktioner raslede ned.