Folketinget vedtog i december et lovforslag, der betyder, at Skat må indsamle data fra alle andre offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige kilder. Alle disse data må Skat sammenkøre med skattevæsnets egne data for udvikle machine learning-baseret kontrol.
Målet er at indføre kunstig intelligens i skattekontrollen, så computere på baggrund af store mængder data bliver i stand til at identificere særlige risikoområder for skattesnyd og risikoprofiler.
Skatteminister Morten Bødskov (S) er ifølge Politiken helt på det rene med, at udviklingen af nye ”risikoscoringsmodeller”, som han kalder dem, kan bringe uskyldige borgere i myndighedernes søgelys som mistænkte for skattesvig.
Ifølge avisen påpegede skatteministeren i det oprindelige forslag til den netop vedtagne lov, at der jo arbejdes med sandsynligheder: ”Det indebærer, at borgere og virksomheder baseret på en statistisk beregnet risiko potentielt udsættes for forskellig behandling – herunder sandsynligheden for at blive udtaget til kontrol – alene i kraft af, at deres profil minder om en type borger eller virksomhed, som typisk begår fejl eller svig, og ikke nødvendigvis fordi de pågældende borgere eller virksomheder selv tidligere har begået fejl eller svig”, stod der.
Over for Finans påpeger professor Brit Ross Winthereik, der er leder af Center for Digital Velfærd på IT-Universitetet, at loven bryder med det normale princip om, at borgere skal give samtykke til brug af deres data.
”Man vil lave selvlærende algoritmer, men faren er jo, at ingen bliver i stand til at forklare borgerne, hvad der sker”, lyder det fra professoren.
Skatteministeriet har i forbindelse med behandlingen af loven lovet, at ”grundlæggende rettigheder og retssikkerheden vil blive iagttaget”. Men i revisorernes brancheforening, FSR – Danske Revisorer, er man bekymret. Loven åbner specifikt for dataindsamling, når det er ”nødvendigt af hensyn til told- og skatteforvaltningens myndighedsudøvelse”, påpeger skattechef i FSR, Louise Egede Olesen, over for Finans og udtaler: ”Der hopper kæden af for os. Hvis det udelukkende skal bruges til skattekontrol og vejledning, så er vi med og støtter op. Men vi skal beskytte os imod, at data kan bruges til alt muligt af skatteforvaltningen. Det skader retssikkerheden for den enkelte og på sigt også vores tiltro til vores fælles skattevæsen”.
I en bekendtgørelse fra skatteminister Morten Bødskov fremgår det, hvilke typer af myndighedsudøvelse, som dataene må benyttes til. Det drejer sig om: Administration af skatte- og afgiftsområdet, administration af toldområdet, opkrævning og inddrivelse samt ejendomsvurdering. Men som skattechefen i FSR siger: ”Du kan jo få alle opgaver inden for skatteforvaltningen til at passe ind i de fire kategorier”.
I bemærkningerne til loven bruger skat blandt andet Amazon, lokaliseringstjenester som Google Maps og sociale medier som eksempler på offentligt tilgængelige data, de fremover kan finde på at indsamle om skatteyderne.
