synspunkt

Stop alle pseudojobbene

Alt for mange bliver sendt i aktivering for en kortere eller længere periode uden løn eller med tilskud, og det er decideret undtagelsen, at den slags job fører til en ansættelse på normale vilkår, skriver næstformand Hanne Lykke Jespersen i denne kommentar.

Vi har alle vidst det længe. Der er alt for mange pseudojob til syge og ledige.

Nu har Reformkommissionens formand, Nina Smith, løftet sløret for, at når Reformkommissionen til efteråret kommer med deres anbefalinger, vil en af dem være, at der skal være langt flere i rigtige job og langt færre i diverse pseudojob.

Det er sød musik i mine ører, hvis det viser sig at være rigtigt. Alt for mange bliver sendt i aktivering for en kortere eller længere periode uden løn eller med tilskud.

Jobbene er både i den private og den offentlige sektor. Det giver arbejdsgiverne en helt forkert forventning til, hvilken arbejdskraft de skal betale for – og hvad de ikke skal betale for. I it-faget er vi mest udsat for løntilskudsjobbene. Den slags job indebærer, at arbejdsgiveren får et tilskud, og det betyder samtidig, at lønmodtageren ikke optjener dagpengeret. Ofte er arbejdsgiveren startet med at aftale en ansættelse, men kommer så lige i tanke om, at ”når du har været ledig, så kan jeg da vist få et tilskud til din løn”.

Andre fag er ramt langt hårdere. At sætte varer på hylderne er rigtig mange steder ikke længere noget, arbejdsgivere mener, at de skal betale for. De kan jo få syge og ledige til at gøre det for en slik. I restaurationsbranchen er en betydelig del af arbejdskraften gratis eller med diverse tilskud.

I den offentlige sektor er det helt galt. Det er faktisk decideret undtagelsen, at den slags job fører til en ansættelse på normale vilkår.

Det samme gælder mange andre fag. Når vi får opringninger fra jobcentret, spørger de ikke, om vi har noget, som kan bringe en person tættere på et job. De forsøger ganske enkelt at afsætte en person til et eller andet, så de kan sige, at de har leveret en aktivering, sådan som de skal.

De gør selvfølgelig bare det job, de er sat til. Men det skriger jo til himlen.

Helt galt er det også med syge. Jeg kan godt forestille mig situationer, hvor det kan være en god idé med en aktivering – at det kan være et redskab til at blive rask igen.

Men det er ikke sådan, det fungerer. Det er ikke et værktøj – det er et mål. Der tages slet ikke stilling til, om man vil blive mere eller mindre syg af den foreslåede praktik. Desværre er det ofte det sidste, der er tilfældet.

Så herfra vil der være fuld opbakning til en særdeles kraftig beskæring af aktiveringer og løntilskudsjob.


Læs også...

Får du en advarsel, så råder PROSA altid til, at du gør indsigelser, hvis noget er åbenlyst forkert eller ikke giver mening.

Nogle af de store sprogmodeller ser ud til at modstå at blive slukket og vil endda sabotere nedlukning. Det oplevede forskere, som forsøgte at teste…

AI-agenter kan lave fejl. Den stigende brug af AI kan således udløse det næste store forsikringseventyr. I hvert fald, hvis man skal tro Rune Kvist…

Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV og finder ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere det obligatoriske…

Forskere har testet 11 store chatbots. De "pleaser" i langt højere grad, end mennesker gør, og de fremmer oftere brugerens adfærd, selv hvis den var…

Yasmin er 22, går på 3. semester og har valgt Multimedielinjen på erhvervsakademiet Zealand i Køge, fordi hun gerne vil arbejde kreativt med content

Kiwi er 29 år og studerer Multimediedesign på Erhvervs­akademiet Zealand i Køge og vil gerne arbejde med programmering.

Thomas er 47 år, og studerer til datamatiker på 3. semester på Zealand.

Catrine er 23 år, går på 3. semester på Multimedielinjen på Zealand, og drømmer om at arbejde som fotograf

Alberte er 23 år, studerer Multimediedesign på Zealand og er interesseret i editorial design, magasiner, grafisk design og branding.