Regeringen er kommet med en ny digitaliseringsstrategi, som indeholder en række gode initiativer, men også nogle opmærksomhedspunkter.
Det er heldigvis lykkedes at få regeringen til at forstå, at it-systemer (ligesom broer) skal vedligeholdes, og hvis it-fundamentet er skrøbeligt, så bliver de systemer, man bygger ovenpå, også skrøbelige. Jeg vil igen opfordre til, at der ikke igangsættes nye store initiativer, før der er kommet styr på de store it-systemer, som allerede er sat i værk. Når der konstateres fejl i et system, er det er næsten altid billigere at lave en løsning, der lige præcis fikser problemet.
Nogle fejl er imidlertid tegn på mere grundlæggende problemer, og hvis man kun lige fikser de problemer, som opdages her og nu, får man aldrig tid til at lave de større ændringer, og så lever fejlen videre. Og så kan det igen ende med systemer, der sander til og i sidste ende risikerer at skulle gentænkes og dermed forsinke og fordyre digitaliseringen.
Strategien indeholder en del initiativer, som handler om at få bedre styr på data. Det er eksempelvis sagsforløb, adgang til sundhedsdata, intelligente transportsystemer og et samlet overblik til borgerne.
PROSA vil varmt anbefale, at man styrker de erhvervsrettede it-uddannelser
Tanker, som er fornuftige nok, men hvor der er stor risiko for, at der vælges centraliserede løsninger, hvor alle data for alle borgere samles i ét system – og som derfor kan udgøre en sikkerhedsrisiko og en åbenlys mulighed for masseovervågning af borgerne. Det er ikke en risiko, vi behøver at løbe, da der findes metoder, hvor data lægges decentralt hos borgeren selv og med en krypteret backup hos det offentlige. Derved kan borgeren få overblikket, men uden at det offentlige kan samkøre data.
Strategien handler også om uddannelse. Der er behov for flere, der bliver uddannet inden for it-faget. Men selv om strategien nævner det, savner jeg, at regeringen kommer med nogle mere konkrete initiativer på området. Der er initiativer målrettet folkeskolen og et løft af undervisernes digitale kompetencer i bred forstand.
Men der er ingen initiativer målrettet uddannelser, der fører til de specialiserede it-kompetencer, der skal understøtte den digitale udvikling.
Der er aldrig blevet uddannet så mange fra it-uddannelserne på universiteterne som i de seneste år. Men jeg savner et fokus på de erhvervsrettede it-uddannelser. Grundstammen af de it-professionelle kommer herfra og ikke fra universiteterne. Det er datamatikere, it-teknologer, overbygninger til professionsbachelor og mange andre. Hvis regeringen ønsker, at der skal uddannes flere inden for it, teknologi, data og kodning – altså dem, der rent faktisk skal lave tingene ude i virksomhederne og få det til at virke – så vil PROSA varmt anbefale, at man styrker de erhvervsrettede it-uddannelser. Og PROSA stiller gerne op til et sådant udviklingsarbejde.
