Foto: Unsplash/Rodion Kutsaiev

SOCIALE MEDIER

Teenagere kan ikke længere live-streame på Instagram

Meta vil udvide begrænsningerne i de ungdomskonti til Instagram, som virksomheden indførte i blandt andre USA, Canada og England i efteråret. Samtidig vil der nu blive oprettet ungdomskonti til Facebook og Messenger i samme lande.


Meta udvider sine sikkerhedsforanstaltninger for teenagere på Instagram med en blokering af livestreaming.

Meta vil samtidig udvide sine sikkerhedsforanstaltninger for børn under 18 år til Facebook- og Messenger-platformene.

Det skriver The Guardian.

Det gælder i Australien, England, USA og Canada. Her rullede Instagram muligheden for teenagekonti ud i efteråret.

Ifølge mediet siger Meta, Instagram-teenagekontiene bliver brugt af 54 millioner under 18 år rundt om i verden, hvor mere end 90 procent af de 13 til 15-årige holdt fast i deres standardbegrænsninger.

Facebook- og Messenger-teenagerkonti vil i første omgang blive udrullet i USA, Storbritannien, Australien og Canada.

Som med Instagram-konti, skal brugere under 16 år have forældrenes tilladelse til at ændre indstillingerne, mens 16- og 17-årige som standard vil være i stand til at ændre dem selv.

Australien vedtog i øvrigt sidste år et forbud mod sociale medier for alle børn/unge under 16 år.

Et forbud, som i høj grad blev inspireret af, at den australske premierminister Albanese havde læst bogen: ”The Anxious Generation: How the Great Rewiring of Childhood Is Cause an Epidemic of Mental Illness”, af professor i socialpsykologi ved New Yorks Universitet, Jonathan Haidt.

I bogen, som udkom i 2024, går samme Haidt med støtte af statistikker til angreb på onlinekultur og sociale medier, og særligt deres ødelæggende indflydelse på børns udvikling socialt og kognitivt.

Blandt andet, at antallet af unge, som efter 2010 og smartphones og Ipads gennembrud svarer, at deres liv er meningsløst, fordobles i forhold til tidligere tiders undersøgelser. Samt at 50 procent af alle unge i USA svarer, at de er online hele tiden, samt at de ønsker at TikTok blev forbudt, selv om de samtidig er afhængige af det.

Selvsamme Haidt har sagt, at han forventer et oprør fra forældre, når de opdager hvilken skade sociale medier og scrolling har gjort for deres børn. I forhold til det australske forbud er han optimistisk:

"Hvis aldersbegrænsningen går godt i Australien, så tror jeg, at den vil blive global meget hurtigt," siger Jonathan Haidt til New York Times.

Forbuddet for unge mod brug brug af sociale medier skal efter planen iværksættes til december – og Australien samarbejder med et britisk firma om udviklingen af det software, som skal til at sikre aldersverificering.

Ifølge medier har opgaven dog vist sig mere kompliceret end som så.

Derfor vil udspillet til en løsningsmodel fra det britiske firma ikke blive offentligt kendt i første omgang, som det ellers var planen, når de skal fremlægge det for regeringens udvalg inden sommerferien.


Læs også...

Fremover kan du som forbruger i EU stille minimumskrav til de smartphones og tablets du køber, når det handler om batteritid og muligheden for at…

De stadig bedre AI-programmerings-værktøjer har fået antallet af kodelinjer til at eksplodere. Flere virksomheder drukner i kode skabt af AI, som gør…

En ny undersøgelse blandt mere end 9.000 engelske lærere for elever i alderen 11-18 år viser, at AI har haft stor indflydelse på elevernes læring, og…

IT-ordfører Alexander Ryle (LA) kæmper for at få IT og digitalisering ind i den politiske debat. Under valgkampen har stop masseovervågning og nej til…

Mens vi måske venter på AI-boblen, der enten brister eller fuser ud, så skal vi lære at tage sprogmodeller til os, hvor de rent faktisk giver mening.…

45-årige Stinus Lindgreen (R) kæmper for at få debat om IT, digitalisering, AI og cybersikkerhed ind i valgkampen. For fraværet er larmende, til trods…

Forskere fra techgiganten Anthropic har undersøgt, hvad sprogmodeller reelt kan bruges til i dag, og hvad de så vidt bliver brugt til på…

Emil Petersen, softwareudvikler i netværksbranchen, var på den årlige DKNOG-konference for at skabe forbindelser og blive klogere på automatisering, …

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.