Tilbage til fremtiden

Forsiden af Andreas Pinstrup Jørgensens bog siger det hele: Et stort, prikket slips formet af flere hundrede bitte små mennesker. Som et symbol på, at medarbejderne på gulvet har overtaget chefkontoret.

Det handler om medejerskab. Demokratiske virksomheder, som har erstattet den hierarkiske ledelse med en struktur, hvor medarbejderne investerer i virksomheden, har indflydelse på beslutningerne og får del i virksomhedens overskud – eller måske en lønnedgang i økonomiske trængselstider.

Men for Andreas Pinstrup Jørgensen, der er direktør i tænketanken Demokratisk Erhverv og forfatter til bogen ”Medejer”, handler det også om kunsten at gøre danske virksomheder mere robuste og om at overhale konkurrenterne gennem aktivt medejerskab.

Talrige internationale undersøgelser viser, at produktiviteten i medarbejderejede virksomheder typisk ligger 2-4 procent højere end virksomheder med traditionelle ledelsesforhold.
– Der er solid dokumentation for, at demokratisk ejede virksomheder er mere konkurrencedygtige og har potentiale til at klare sig bedre. Både produktiviteten og kvaliteten af arbejdet stiger, når du kan se et klart formål med dit arbejde og har udsigt til et konkret afkast på den anden side, siger Andreas Pinstrup Jørgensen.

Herhjemme er modellen ikke særlig udbredt. Men det var den tidligere. Og ser man mod lande som Italien, Spanien, Storbritannien, Frankrig og USA, viser der sig en række overraskende resultater, når medarbejderne bliver en aktiv del af virksomhedens ejerkreds. De er mere modstandsdygtige i krisetider, de er bedre til at fastholde medarbejderne, og der er generelt en højere medarbejdermotivation. Af de grunde vokser antallet af kooperativer i udlandet.
– Som medejer engagerer du dig proaktivt i virksomheden. Du deler dine idéer, og der er en større villighed til at forbedre hinandens kollektive præstation, siger Andreas Pinstrup Jørgensen.

Kvalt i vuggen

Og måske skal vi til at se med nye øjne på medarbejderejede virksomheder, som ellers har været lagt lidt på is i kølvandet på de frugtesløse diskussioner om økonomisk demokrati i 1970’erne og skandalen om Arbejdernes Ligkistemagasin, der var ejet af fagbevægelsen.

I hvert fald har Folketinget afsat seks millioner kroner på finansloven til at undersøge, hvordan vi kan få flere demokratiske virksomheder, og om der er barrierer, der står i vejen for, at flere lønmodtagere kan skifte titel til medejer.

Andreas Pinstrup Jørgensen har selv oplevet, hvor svært det er at få information fra myndighederne om demokratiske virksomheder, der ofte går under forkortelserne f.m.b.a og a.m.b.a. Som en del af sin research til bogen kontaktede han seks erhvervshuse samt Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen, men alle steder fik han samme svar. De kendte intet eller meget lidt til alternative virksomhedstyper.
– De vidste ikke, hvor de skulle finde information til at hjælpe borgere, der ville starte sådan en virksomhed. De medarbejderejede virksomheder, jeg har talt med, har oplevet store problemer med at få rådgivning om registrering og skatteforhold, fortæller Andreas Pindstrup Jørgensen.

Han mener, at en kommende politisk indsats bør have to dele. En, der orienterer sig mod oprettelsen af fuldt medarbejderejede virksomheder, og en, der fokuserer på, hvordan man skaber mere medejerskab i eksisterende virksomheder.
– Folketingets millionbevilling er en god start. Men vi er utålmodige. Vi vil gerne i gang, siger han.

Styrke i krisetider

Tænketanken Demokratisk Erhverv blev stiftet i 2018, og siden er opmærksomheden om medlemsejede virksomheder kun vokset. Faktisk anser Demokratisk Erhverv coronakrisen som en tragisk, men unik mulighed for at sætte fart i processen – blandt andet gennem statsgaranterede lån til de medarbejdere eller andre lokale aktører, der gerne vil købe sig ind i trængte virksomheder for at redde arbejdspladserne.

– I forvejen hører vi mange historier om lønnedgang under coronakrisen, og det ville være oplagt at bruge den nuværende situation til at give flere en mulighed for at blive medejere i stedet for blot at bruge krisepengene til at udbetale lønkompensation, siger Andreas Pinstrup Jørgensen.

Han trækker tråde tilbage til de klassiske forbruger­ejede og andelsejede virksomheder, som ikke nødvendigvis handlede om profit, men også om at løse nogle problemer i lokalsamfundet. Og han mærker samme interesse fra især de yngre generationer på arbejdsmarkedet.
– Det er meget tydeligt, at de efterspørger mere indflydelse på opgaverne. Arbejdet skal give mening, og der må også gerne være mere på spil end ren profit. Der er et ønske om, at arbejdspladsen også tager samfundsansvar, og at man har et fælles mål, mener ­Andreas ­Pinstrup Jørgensen.

Samtidig fremhæver han, at den demokratiske fordeling af overskuddet i de medarbejderejede virksomheder står i grel modsætning til de virksomheder, der benytter sig af individuelle bonusordninger. Forskellen kan måles på, hvordan medarbejderne samarbejder, mener han.
– Med individuelle bonusordninger har du ingen interesse i at hjælpe dine kollegaer, da det skader dine egne muligheder. I en medarbejderejet virksomhed er der langt større videndeling, fordi dine interesser er sammenfaldende med virksomhedens. Det kan simpelthen aflæses på bundlinjen, siger han.

Fortidens fejl

Både fagbevægelsen og Folketinget ser nu med friske øjne på medarbejderejede virksomheder. I de seneste tre år har PROSA deltaget i SIV-forskningsprojektet om fremtidens arbejdsmarked, hvor fokus blandt andet har været på medarbejderejede virksomheder.

Og i januar offentliggjorde Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) rapporten ”Medarbejderejede virksomheder”, der er udarbejdet af de to CBS-forskere Niels My­gind og Thomas Poulsen. De konkluderer blandt andet, at en større udbredelse af medarbejderejede virksomheder kan øge produktiviteten og give mere stabil beskæftigelse og mere ligelig fordeling af indkomst og formue.

Det vækker begejstring hos Andreas Pinstrup Jørgensen, der understreger, at fagbevægelsen tidligere havde en meget centraliseret tilgang til medarbejdereje, som ødelagde grundlaget for reel medarbejderindflydelse.

USA og Storbritannien er eksempler på lande, hvor begge politiske fløje har fundet ud af, at der er god fornuft i at styrke medarbejdereje og kooperativer. Og Andreas Pinstrup Jørgensen efterlyser et opgør med den klassiske, danske lønmodtagermentalitet, hvor man ikke nødvendigvis interesserer sig for virksomhedens ve og vel – man ønsker blot at hæve sin løn.
– Tryghed er vigtigt. Men der må også gerne være noget på spil. Og gennem kollektivt ejerskab kan man skabe forandringer og overskud, der kommer alle i virksomheden til gode, siger han.

Spørgsmålet er, om fagbevægelsen er klar til at favne de medarbejderejede virksomheder. Ifølge direktøren for Tænketanken Demokratisk Erhverv kan det sagtens lade sig gøre, hvis fagforeningerne engagerer sig proaktivt.
– Hvis fagforeningerne gør det til et tilbud til medlemmerne at yde rådgivning om, hvordan man kan blive medejer, så er der en åben dør, for der er ikke meget hjælp at få. Særligt en it-fagforening som PROSA må have mange medlemmer, der stiller store krav til deres arbejdsplads og gerne vil have mere indflydelse, siger Andreas Pinstrup Jørgensen.

Tålmodig kapital

En anden institution, der arbejder ud fra værdier som demokratisk deltagelse og samfundsmæssig bære­dygtighed, er Kooperationen, som blev stiftet i 1922. De 115 medlemsvirksomheder bygger på forskellige udgaver af fællesskab – fra andelsselskaber og forbrugerejede kooperativer til egentlig medarbejderejede virksomheder.

Blandt medlemmerne er Arbejdernes Landsbank, Merkur Andelskasse, Analyse & Tal, Svanholm, Coffee Collective og en lang række håndværkerfirmaer. I centrum står en række principper, som betyder, at virksomheden skal være medlemsejet, ledelsen skal være demokratisk, et eventuelt udbytte skal fordeles til medlemmerne, og medlemmerne skal uddannes, så de kan gavne udviklingen af virksomheden.

Susanne Westhausen, der er direktør for Kooperationen, forklarer, at kooperativer er en virksomhedsform, som mange finder attraktiv, fordi den bygger på bæredygtige principper og ofte er mere robuste end aktieselskaber.
– Det er for længst dokumenteret, at kooperative virksomheder er særligt modstandsdygtige i krisetider. Det skyldes blandt andet, at virksomheden ikke er sat i verden for at tjene mest muligt til aktionærerne, men kan tænke mere langsigtet og geninvestere dem i virksomheden og medarbejderne. Det er tålmodig kapital, siger Susanne Westhausen, der understreger, at kooperative virksomheder også skal tjene penge – og ofte er gode til det.
– Det interessante er, hvad du gør med de penge, som virksomheden tjener. Kooperativer vil ofte være præget af høj kvalitet, tilfredse medejere og stabil arbejdskraft, siger hun.

En glemt historie

Kooperationen oplever også en stigende interesse for at stifte nye arbejdsfællesskaber – ikke mindst blandt freelancere inden for it og kommunikation.

Mange store it-arbejdspladser har i de senere år valgt at opsige medarbejdere for at hyre dem igen på freelancebasis, og det skaber behov for at samle sig i freelance-­kooperativer, mener Susanne Westhausen.

Kooperationen har sammen med PROSA skabt rammerne for, at it-professionelle kan opretholde deres lønmodtagervilkår og dagpengeret, selv om de indgår i en medarbejderejet virksomhed.
– Man står stærkere, hvis man samler sig som freelancere i et fællesskab. På den måde bliver man ikke så nemt prismæssigt spillet ud mod hinanden af kunderne, og man kan fortsætte med at have et fagligt og kollegialt fællesskab. Den mulighed er nu på plads, siger hun.

Men først og fremmest fremhæver hun de medarbejderejede virksomheder som en mulighed for at skabe bedre arbejdspladser med større indflydelse på arbejdsforhold og opgaver.
– Som medejer kan man vælge at prioritere de ting, der er vigtige i fællesskabet. Om det er arbejdsmiljøet eller friheden til i en periode at kunne trække stikket og hellige sig andre projekter. Ofte er kooperativer bedre til at tænke i bæredygtige løsninger og langsigtet værdi, siger hun.

Og tendensen vil kun blive forstærket i de kommende år. I hvert fald mærker hun, at den yngre generation gerne vil søge nye arbejdsfællesskaber. Udfordringen er, at der ikke er særlig mange, der kender til kooperativer og medarbejdereje, ligesom der ifølge Susanne Westhausen slet ikke undervises i denne virksomhedsform på universiteter og faglige uddannelser.
– Hos de fleste ligger bevidstheden om kooperativer ikke halt fremme i pandelampen. Så det er noget, vi skal genopdage i fællesskab, siger hun.