Peter Ussing, hvorfor tror du, at det er så svært at få et reelt overblik over klimaaftrykket fra datacentre og forbrug?
– Rent teknisk er det uhyre simpelt at måle elforbruget fra de enkelte datacentre. De betaler jo som os andre en elregning, og den er formentlig præcist specificeret. Ligesom det er muligt præcist at måle mængden af strøm, som skabes af lokal vedvarende energi.
– Der indsamles jo ikke i dag nogen form for statistik over elforbruget. Og der er ikke nogen form for lovgivning, som forpligter datacentene til at dele disse informationer med offentligheden. Så hvorfor forvente, at datacentrene stiller disse informationer til rådighed?
– De datacentre, vi kender tal fra, er typisk de nye datacentre, som drives af udenlandske techgiganter. De har typisk skullet give informationer om deres forventede forbrug i forbindelse med at få tilladelser. Og vi ved ikke, om de ældre tal, vi kender fra disse processer, har noget med virkeligheden i dag at gøre. Den løbende teknologiske udvikling, med en stadig mindre intern størrelse af de chips/kredsløb, som benyttes til computere og kommunikationsudstyr, betyder, at energiforbruget løbende reduceres per kapacitetsenhed.
Hvis man gerne vil være digital, men samtidig tage hensyn til klimaet, er det så overhovedet muligt?
– Men vi ved jo, at større forbrug af kapacitet og data koster mere energi. Så forbrugerne kan jo træffe et valg om at anskaffe og bruge mindre kapacitet. Omkring computerkapacitet kompliceres dette jo af, at nyere udstyr typisk bruger mindre energi end ældre modeller. Bærbare computere, som der løbende bruges flere af, er typisk mere energioptimerede end de stationære. Af hensyn til batterilevetiden.
– På telefoner kan man lave indstillinger, som reducerer dataforbruget. Et af de områder, som samfundet kan og bør gøre noget på, er at udnytte spildvarmen fra køling af datacentre til for eksempel fjernvarme. Her sker der politisk og bureaukratisk benspænd.
Går samfundet med skyklapper på i vækstens navn?
– Det er der da ingen tvivl om. Vækst er jo blevet et helligt mantra i sig selv.
– Der er efter min mening behov for at skabe et nyt paradigme. Indtil vi reviderer vores vurdering af, hvad der skaber værdi, fortsætter det globale samfundstog mod afgrunden.
Er der noget, man kan gøre, for at sikre større gennemskuelighed?
– Ja, man kan revidere/supplere den måde, vi laver statistik på, så vi ikke måler alting i penge.
– Det at lave statistik kræver, at det defineres nøje, hvad der skal måles og rapporteres på. Det kræver også på sigt en international standardisering, hvilket vil gøre processen vanskelig.
– Hvis det lykkes, vil det gøre det muligt politisk at belønne virksomheder, der reelt foretager en grøn omstilling.
Er der brug for politisk handling/interesse?
– Ja, det mener jeg som sagt i høj grad, at der er.
Hvordan tror du, fremtiden ser ud for 'grønne data'?
– Vi er så heldige, at den teknologiske udvikling er på vores side. Dels fordi energiforbruget falder med den nye generation af kommunikationsteknologi, dels fordi vi kan få en stigende andel af vedvarende og grøn energi i vores elnet. Det vil hjælpe betydeligt, hvis der skabes åbenhed omkring det og laves statistik på det. Så ja, data bliver nok ikke helt grønne på den korte horisont. Men på længere sigt er jeg optimistisk.
> Alt har en pris- hvor meget CO2 koster vores digitale liv?
