Foto: AI Pin/PR

WEARABLES

Wearable AI-assistenter får brugertæsk

Hvordan er det gået med AI Pin og r1? PROSAs gadgetnørd og legebarn, forbundssekretær Mirza Cirkinagic, gør status.


Det så flot og strømlinet ud. AI Pin fra Humane.ai. og r1 fra Rabbit var klar til at ryste verdensmarkedet med de største tech-scoops siden smartphonen.

Bag stod to ambitiøse startups, som med flotte promovideoer, cool design og det særlige bevidst oversmarte usmarte Silicon Valley-salgssprog introducerede os for AI-devices, som skal befri os fra smartphonen. Humane.Ai ved at være stilfuld og teknisk. Rabbit ved at chefen klonede Steve Jobs-straight-talk-guy i sweater stil.

Forventningerne var derfor kæmpestore. Personlige AI-assistenter, som via wifi og cloud konstant skulle kunne hjælpe os med at navigere i viden, informationer og apps, alt sammen fra lommen eller jakkefolden. Blot ved at snakke med dem. I cool farver, strømlinet og med et par seje features.

Begge devices har nu ramt forbrugere og anmeldere, og forventninger og begejstring er blevet til tørre tæsk. Salgsvideoerne er på samme baggrund blevet næsten ufrivilligt morsomme. Rabbits chef siger i salgsvideoen, at han er klar over, at 99 procent af alle startups fejler, men ikke hans. Spørgsmålet er så, om anmeldelserne ændrer på det.

Ifølge PROSAs gadgetnørd og legebarn, forbundssekretær Mirza Cirkinagic, er forklaringen på AI Pins og r1s hårde medfart helt forståelig.

”Der er tale om ufærdige produkter, som blev oversolgt – i bedste Apple keynote stil – og underleveret. Det er desværre næsten blevet standard i tech-kredse disse dage, altså sælg og ship nu. Fiks senere,” forklarer han.

”Erfaringerne fra brugerne viser, at meget af tiden er disse enheder næsten ubrugelige, og at det er væsentligt hurtigere at bruge sin telefon. Til gengæld er de nye devices dyre.”

Forbundssekretæren er dog overbevist om, at potentialet er til stede – om nogle år.

”Potentialet er der: Der er sådan set meget, som giver mening i at have en wearable AI-assistent på sig, som kan styres via samtale, og som kan alt det, smartphonen kan. Vi er dog langt fra, fordi forsinkelserne ved at skulle forbi ”skyen” gør det til en langsom ”usmart”phone. Men realistisk set, så er drømmen om en rigtig personlig AI-assistent, der lever on-device og ikke i clouden, stadig et stykke væk. Lige nu går det simpelthen for langsomt, til at vi gider vente,” siger Mirza Cirkinagic.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…