740 mio. kr. og 29 initiativer.
Det er i grove træk indholdet af Danmarks nye digitaliseringsstrategi, som blev præsenteret torsdag.
Regeringen er blevet enige med SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet – altså alle partier i Folketinget – om strategien, fortæller Digitaliseringsministeriet i en pressemeddelelse.
Der følger 740 mio. kr. med strategien, som løber frem til 2027.
- Som digitaliseringsminister er jeg meget stolt af aftalen, fordi den er både ambitiøs og ansvarlig. Med Danmarks nye digitaliseringsstrategi investerer vi i en fremtid, hvor det digitale er en naturlig del af vores samfund, siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) i meddelelsen.
- Det stiller krav til vores viden om det digitales betydning for vores hverdag, og hvordan vi bedst udnytter teknologierne til vores fordel. Jeg er derfor glad for, at vi nu løfter danskernes digitale kompetencer og børns og unges digitale dannelse, fortsætter hun.
PROSA: Godt – men ikke ambitiøst nok
I november præsenterede regeringen deres udspil til en ny digitaliseringsstrategi, og nu har man altså fået resten af Christiansborg med ombord og har landet en endelig aftale.
Hos de it-professionelles fagforening, PROSA, glæder det formand Niels Bertelsen, at det er et samlet Folketing, som bakker op om en styrket indsats på en række digitale områder, og at vi nu får en større fælles strategi.
- Det er et meget vigtigt signal, for det betyder, at vi tager digitalisering stadig mere alvorligt, når vi udvikler politik, samfundet og vedtager love. Særligt bemærker jeg, at det anbefales, at der i højere grad igangsættes mindre it-projekter, som har bedre forudsætninger for at kunne gennemføres inden for tidsplan og budget, og at det anerkendes, at der kan være potentiale i at anvende open source i udviklingen af offentlige it-løsninger, siger Niels Bertelsen og fortsætter:
- For halvandet år siden havde vi hverken en digitaliseringsminister eller -ministerium. Så vi flytter os hele tiden i den rigtige retning. Set i den sammenhæng er det et godt forlig, der tager hul på vigtige indsatsområder – herunder uddannelse og grøn omstilling.
For halvandet år siden havde vi hverken en digitaliseringsminister eller -ministerium. Så vi flytter os hele tiden i den rigtige retning.
Den nye strategi betyder blandt andet, at teknologiforståelse bliver kommer på skoleskemaet i folkeskolen. Der bliver fra 2024 til 2026 afsat 160 mio. kr. til at få teknologiforståelse ind i undervisningen, men hvordan det konkret skal ske, skal først forhandles.
Der lægges dog ikke op til, at teknologiforståelse bliver et obligatorisk fag, men derimod et valgfag, hvilket ærgrer PROSA-formanden.
Niels Bertelsen påpeger desuden, at han godt kunne have ønsket sig, at der var tænkt både større og mere ambitiøst.
- Det er det samme udgangspunkt som regeringens udspil i november, og min kommentar er, at det langtfra er ambitiøst nok. At der er mangel store armbevægelser med en ramme på 740 mio. kr. over fire år og mangel på helt nødvendige tiltag – som uddannelse i teknologiforståelse allerede tidligt i Folkeskolen, siger han og fortsætter:
- It, digitalisering og AI påvirker efterhånden alt, hvad vi arbejder med, gør og skal arbejde med. Det er et fundament under alt og også infrastrukturen. I den kontekst er 740 mio. kr. meget lidt, for ikke at sige alt for lidt.
Et basalt grundspil
Den nye strategi fokuserer blandet andet også på kunstig intelligens, og aftalen nævner en eventuel dansk sprogmodel.
Strategien kigger også på, hvordan digitale løsninger kan sikre en effektiv grøn omstilling, forbedringer i sundhedsvæsenet og bedre vilkår for små og mellemstore virksomheder.
I strategien understreges det desuden, at "den digitale udvikling foregår ansvarligt".
- Danmark er allerede et af de mest digitale lande i verden, og det skal den nye digitaliseringsstrategi understøtte, at vi bliver ved med at være, siger Marie Bjerre.
Strategien løser selvfølgelig ikke alle de udfordringer, vi står overfor i et mere digitaliseret samfund.
På Christiansborg er der generelt stor glæde over den nye aftale – men partierne peger også på, at man gerne havde set et større ambitionsniveau.
- Digitalisering er i dag et basalt grundspil, men også udvikling og muligheder. Derfor er det vigtigt at sætte en retning for den digitale udvikling. Vores fokus har været på anvendelse af digitale løsninger i den grønne omstilling, at sikre mere læring og ikke mindst at booste udviklingen i kunstig intelligens. Vi ser gerne fremadrettet større ambitioner, siger Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.
Hos Enhedslisten mener Rosa Lund også, at aftalen rumme en lang række gode initiativer.
- Strategien løser selvfølgelig ikke alle de udfordringer, vi står overfor i et mere digitaliseret samfund. Det vil vi i Enhedslisten stadig arbejde for, bl.a. med en bredere teknologisk uddannelse, flere retningslinjer for AI og mere intelligent brug af grøn data generelt, siger hun.
Desværre nåede denne aftale ikke de ambitioner, som SF og oppositionspartierne lagde op til.
Lisbeth Bech-Nielsen, der er it-ordfører for SF og desuden er formand for Folketingets digitaliseringsudvalget, roser ministeren for dagens aftale, men understreger også, at alle ønsker ikke er kommet med.
- Denne aftale indeholder en række gode initiativer, hvoraf nogle af dem også er nye initiativer, siger Lisbeth Bech-Nielsen og fortsætter:
- Digitalisering, nye teknologier og AI er afgørende vigtigt for Danmarks udvikling, og derfor har SF også stillet en række forslag til en offensiv og progressiv digitaliseringsstrategi, der skulle sætte en ambitiøs retning for det digitale Danmark indenfor sprogteknologi, AI, grøn omstilling, cybersikkerhed, kvantecomputing, teknologiforståelse som obligatorisk fag og dataetik. Desværre nåede denne aftale ikke de ambitioner, som SF og oppositionspartierne lagde op til.
IT-Branchen er heller ikke begejstrede.
- Først og fremmest savner, vi at der findes løsninger på den markante mangel på it-kompetencer. Vi uddanner slet ikke nok it-specialister til fremtidens behov, og det kommer strategien desværre ikke til at ændre på, selvom der er enkelte velmenende indsatser, siger Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.
Hun henviser til, at 71,4 pct. af alle it-virksomheder ser manglen på de rette it-kompetencer som den største udfordring for vækst.
Strategien mangler ifølge IT-Branchen også fokus på den konstant voksende cybertrussel.