POLITIK

Danmark har fået en ny digitaliseringsstrategi – godt eller skidt?

Vi har ventet i et år, og nu er den her endelig – Danmarks nye digitaliseringsstrategi. Men hvad indeholder strategien? Og hvad mener PROSA om regeringens udspil? Bliv klogere her.

 

– Det er et omfattende og ambitiøst udspil med 25 konkrete initiativer. Initiativer, der skal være med til at løse de største udfordringer, vi står over for i vores samfund.

Digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) er i gang med at præsentere Danmarks nye digitaliseringsstrategi, der har overskriften ”Ansvar for den digitale udvikling”, og hun er flankeret af erhvervsminister Morten Bødskov (S) og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Den nye strategi har været ventet længe – nærmere præcis lige siden Marie Bjerre blev udpeget som den første danske digitaliseringsminister i december 2022.

– Den her regering har høje ambitioner, og vi er også klar til at investere, siger ministeren og fortsætter:

– Vi foreslår at afsætte næsten 800 mio. kr. til digitale initiativer, der skal få os sikkert og ansvarligt ind i fremtiden.

Digitaliseringsstrategi løber over de næste fire år og fokuserer på syv temaer:

  • Danskerne rustet til en digital fremtid
  • Ansvarligt og stærkt grundlag for udnyttelse af kunstig intelligens
  • Effektiv grøn omstilling gennem digitale løsninger
  • Øget vækst og digitale SMV’er
  • Et stærkt, etisk og ansvarligt digitalt fundament
  • Fremtidens digitale sundhedsvæsen
  • Danmark i centrum af international digitalisering

 

Nyt fag på skoleskemaet 

Et af initiativerne i strategien er at få teknologiforståelse på skemaet i folkeskolen.

–  På den ene side ønsker vi, at unge mennesker er begejstrede for de teknologiske muligheder, og at de også har mulighed for at uddanne sig inden for det digitale område og måske også er med til at opfinde de nye store, banebrydende teknologier her i Danmark. 

– Men på den anden side ønsker vi også, at de tager teknologien til sig med større omtanke og mere forståelse, og at de bliver mere kritiske og mere dannede i forhold til det digitale, end deres forældre var. Derfor ønsker den her regering at prioritere digital dannelse. 

Teknologiforståelse bliver et valgfag, og samtidig skal teknologiforståelse indgå som en faglighed i de øvrige fag. Konkret afsætter regeringen en økonomisk ramme på 160 mio. kr. fra 2024 til 2027 til teknologiforståelse i folkeskolen – og i samme periode afsættes der 10 mio. kr. til at sikre, at lærerne bliver klædt på til at undervise i teknologiforståelse. Regeringen vil blandt andet få den nye faglighed ind i læreruddannelsen.

Hos PROSA mener formand Niels Bertelsen, at det er positivt, at teknologiforståelse kommer på skoleskemaet, men han mener ikke, at initiativet er vidtrækkende nok. Han foreslår, at faget bliver obligatorisk for alle.

– Nu er det blot valgfag fra 7. klasse, og det vil udelukke mange fra helt fundamental viden og forståelse af værktøjer, som er nødvendige for deres fremtidige arbejdsliv, siger PROSA-formanden.

Det er vigtigt, at vi griber børnene tidligere og får pirret nysgerrigheden – også hos piger, for vi ved, at de falder fra.

Hvis teknologiforståelse bliver et obligatorisk fag, sikrer man også, at det ikke kun er de børn, der allerede er glade for tech, der vælger faget, men at undervisningen rammer bredt, påpeger Niels Berthelsen. Det er blandt andet vigtigt, fordi vi på den måde sikrer, at det ikke kun er drengene, men også pigerne, der bliver interesserede i tech og it.

Digitaliseringsministeren er enig i, at teknologiforståelse skal være for alle, og hun peger på, at det netop er derfor, at emnet skal integreres i alle fag.

– Det er vigtigt, at vi griber børnene tidligere og får pirret nysgerrigheden – også hos piger, for vi ved, at de falder fra.

– Derfor foreslår vi sådan set heller ikke, at teknologiforståelse kun indgår som et valgfag, men at det kommer til at indgå som en faglighed allerede fra 1. klasse.

Hvad med offentlige it-systemer? 

Den nye digitaliseringsstrategi fokuserer blandt andet også på kunstig intelligens, robotteknologi og sundhedsapps, men strategien mangler fokus på offentlig it, mener PROSAs formand.

– Jeg havde nok gerne set et mere slagkraftigt og ambitiøst digitaliseringsministerium. 800 mio. kr. afsat over fire år til at understøtte den digitale udvikling er ikke meget, siger Niels Bertelsen.

– Vi har alle set, hvor galt digitalisering kan gå, og bare kaos fra Vurderingsstyrelsen burde fortælle noget om, at vi har et stort og klart behov for at lære og undgå at direkte genere borgerne med samme fejl fremover. Det kan jeg ikke rigtigt se af udspillet. Heller ikke helt, hvordan borgerne skal komme før systemet eller kunne undgå digital tvang.

Digitaliseringsministeren understreger over for PROSAbladet, at de offentlige it-systemer skal køre forsvarligt, men hun påpeger også, at den nye strategi har andre fokusområder.

– Formålet med den her digitaliseringsstrategi er at sætte pres på udvikling af digitalisering. At vi bruger alle de potentialer, der er med digitalisering og med nye teknologier – samtidig med at det sker på en ansvarlig måde. Det er det, der er tanken med den her strategi. 

Så den handler ikke om, hvordan vi bruger it og digitalisering i det offentlige?

– Nej. Det er et vedvarende fokus, at vores offentlige it-systemer er velfungerende. Det kommer den her strategi ikke til at ændre på. 

Vi kan ikke som samfund have, at der er nogle, der har svært ved at begå sig, fordi vi bliver mere digitale.

Vi digitaliserer mere og mere, og vi risikerer derfor at tabe nogle på gulvet, fordi de ikke er med på den digitale bølger. Har den her strategi fokus på, at vi får alle borgere med, og at vi undgår digital tvang?

– Jeg er meget bevidst om, at der er nogen, der har det svært med det digitale – og dem mener jeg, at vi bliver nødt til at hjælpe. Vi kan ikke som samfund have, at der er nogle, der har svært ved at begå sig, fordi vi bliver mere digitale. Det har vi et politisk ansvar for at hjælpe med.

– Derfor lavede vi også før sommerferien en aftale om digital inklusion, som kom med en række initiativer for at hjælpe de folk, der har det svært med det digitale. Og i foråret lavede vi også lovgivning, der gør det nemmere at fritage folk fra digitale løsninger. 

– Det er ikke det, der er fokus med den her strategi. Men jeg vil gerne understrege, at det er et enormt stort fokus, og derfor har vi også allerede lavet en politisk aftale på området.

Du kan læse hele Digitaliseringsstrategien her – og her kan du læse hele PROSAs kommentar til udspillet. 


Læs også...

Antallet af kvinder på IT-uddannelser er i følge Dansk Industri faldet i 2024. Det sker trods flere år med kampagner og fokus på at tiltrække kvinder…

Danmarks Radios krav om login lever ikke op til GDPR-regler. Det fastslår IT-politisk rådgiver, Ole Tange, efter at have set et svarskrift fra…

Hvor langt skal du egentlig acceptere at skulle transportere dig ekstra, når dit arbejdssted flytter? Læs med her.

Stor jubel i Landstingssalen på Christiansborg, da høring om datasuverænitet langt hen ad vejen handlede om at smide big tech på porten og lukke…

Arbejdsgiver har ansvar for at sikre arbejdsmiljøet ved hjemmearbejde. Det fastslår en ny afgørelse fra Højesteret, hvor en kvinde kom til skade under…

Kvinder tjener i snit 12,6 procent mindre end mænd, og kvinders pensionsopsparing er 26 procent mindre end mænds. Det er to af de kedelige facts, som…

Der er tilfredshed i PROSA, efter at PET-lovændring er udskudt. IT-fagforeningen sendte forleden et åbent brev til justitsministeren, som påpegede…

Vi har hørt det uendelig mange gange: Der mangler kvinder i tech. Og vi får gang på gang at vide, at det er et problem, at piger ikke er interesserede…

Hvis du er uheldig og bliver syg, imens du holder ferie, er det vigtigt, at du husker at melde dig syg. Men får du løn under sygdommen, og kan du få…

Big tech er ved at kvæle rigtige fællesskaber med zombie-scrolling. Den faglige kamp har brug for, at de unge møder op og giver en injektion af…