Foto: Stig Andersen

Agil coaching og facilitering er hovedopgaverne

Pia Willumsens oneliner-svar til "Og hvad laver du så?"

 ”Jeg hjælper folk til at arbejde mere agilt og til at arbejde mere effektivt med hinanden – og så coacher jeg dem, der har ansvaret for de enkelte teams i at gøre det samme.”

FAKTA - SimCorp A/S

  • Grundlagt 1971
  • Tilbyder softwareløsninger og -services til kapitalforvaltningsvirksomheder og er leverandør til mere end 1/3 af verdens 200 største virksomheder inden for det felt.
  • Hovedproduktet hedder SimCorp Dimension og er et integreret system, som kan supportere alle de processer, der er nødvendige, for at kapitalforvalterne kan styre deres investeringer og afvikle handler på de finansielle markeder.
  • Antal medarbejdere: 1.500, heraf ca. 450 i Danmark.
  • Kontorer i 25 lande.
  • Omsætning i 2017: EUR 343 millioner.

Pia Willumsen er Release Train Engineer (RTE) hos SimCorp, der leverer softwareløsninger og -services til kapitalforvaltningsvirksomheder. På spørgsmålet om, hvad hun finder spændende ved sit arbejde, kommer det prompte:

– Jeg kan lide at arbejde med mennesker, og jeg kan lide at skabe resultater.

Som RTE er det Pia Willumsens opgave at drive den agile transformation. Hun er eksekveringsansvarlig og skal som sådan koordinere aktiviteterne på tværs af de teams, der leverer ind til det Release Train, der hedder Portfolio Analytics and Reporting, samt på tværs af togene i SimCorp. Pia Willumsen er lokomotivfører for 37 kolleger, hvoraf omkring 20 er baseret i København og resten i Kijev.

– Hvis jeg skulle sætte ét ord på det, jeg laver, vil det være agil coaching. Det handler for mig om at få mennesker til at vokse og skabe mere – ikke bare i de enkelte teams, men også i samarbejdet mellem teams. Jeg kan godt lide at gå og nudge folk lidt – ikke fortælle dem, hvad de skal gøre, men spørge, om de måske har overvejet det eller det, siger hun.

Pia Willumsen, der er 51 år, er oprindelig uddannet civilingeniør med en ph.d. i matematik fra DTU og har været hos SimCorp siden 1997 i en række forskellige funktioner, blandt andet som projektleder og product manager. Hun har taget turen med fra en traditionel udviklingsorganisation med vandfaldstilgang til en agil arbejdsmåde – nu skaleret ud til alle teams i udviklingsafdelingen.

– Min første reaktion, da vi skulle i gang med en agil transformation, var, at det var et skræmmende stort skridt med den afgivelse af kontrol og erstatning med tillid, der ligger i de agile principper, siger hun.

Den bekymring blev dog elimineret i løbet af en introducerende workshop.

– Her fangede jeg, at det ville frigive en masse energi i de enkelte teams – og så var jeg solgt på idéen. Som projektleder havde jeg prøvet at skulle få folk til at lave ting, som de egentlig ikke havde lyst til at lave, og det var jeg blevet noget træt af. Så det har virkelig været befriende, at det nu er de enkelte teams, der byder ind på opgaverne i backloggen, siger hun.

Tålmodighed

De nødvendige kompetencer til at udfylde rollen som RTE har Pia Willumsen opsamlet dels gennem sin mangeårige erfaring i SimCorp, dels gennem forskellige leder- og faciliteringskurser. Hun er ikke certificeret RTE, men har en certificering som Business Facilitator.

– Facilitering er en meget stor del af rollen som RTE, og det gælder ikke kun i forbindelse med de store planlægningsmøder, hvor der måske er 40-100 personer involveret, men også i det daglige arbejde med mennesker. Så hvis man ikke har lyst til at facilitere, skal man ikke overveje at blive RTE, siger hun

Ud over de faglige kompetencer er der nogle personlige egenskaber, man ifølge Pia Willumsen gerne skal have med sig ind i jobbet.

– Man skal kunne lytte og lære, og så skal man grundlæggende være interesseret i, hvordan mennesker fungerer. Tålmodighed er også en meget vigtig egenskab, understreger hun og forklarer:

– En af udfordringerne ved at være RTE er, at hvis der eksempelvis er fejl på en kundes system, så kan man ikke bare distribuere dem ud i teamet. Man må spørge: Hvem vil tage denne fejl? Og da alle jo typisk allerede sidder med noget, de skal have lavet, må man jo vente, til det kan passe ind - medmindre fejlen er kritisk, og man er tvunget til at skifte opgave.

SAFe

SimCorp har valgt at arbejde inden for rammeværket SAFe (Scaled Agile), og det er RTE’ns opgave at facilitere de centrale events foreskrevet i SAFe. Det gælder blandt andet PI (Program Increment) Planning Event, hvor den overordnede planlægning og fordeling af opgaver for de kommende tre måneders udvikling bliver foretaget i et todages storrumsmøde med alle teams involveret.

– Jeg synes, der er en fantastisk energi i Planning-eventen. Man får virkelig nedbrudt barrierer ved at mødes fysisk på den måde. Det er samtidig meget intenst, og man er helt færdig efter de to dage, siger Pia Willumsen.

Hun har ugentlige synch-møder med team-Scrum Masters og holder sig ellers orienteret om fremdriften i udviklingsaktiviteterne gennem dashboards, deltagelse i system-demoer samt dagligt arbejde med teamene. RTE’rne hos SimCorp mødes jævnligt i et Community of Practice, og her er et af temaerne, hvordan man finder ud af, hvilken form for coaching de enkelte teams har brug for. En af de måder, Pia Willumsen forsøger at opfange det på, er ved på skift at være med i en tougers sprint i de enkelte teams.

Over-Scrum Master

Hvis hun skal give et råd til folk, der overvejer at gå RTE-vejen, vil hun anbefale, at man først finder ud af, om man kan se sig selv som Scrum Master. En god test på det er at læse bogen ”Scrum Mastery” af Geoff Watts.

– Det er rigtigt nok, som nogle siger, at en RTE er en slags over-Scrum Master eller Scrum Master for Scrum Masterne. Så hvis man læser den bog og synes, at det alt sammen er helt forkert, så skal man hverken overveje at blive Scrum Master eller RTE, siger hun.

Pia Willumsen har to voksne børn og bor med sin mand i Høje Taastrup. Hun løber lidt for motionens skyld, men nyder ellers at tage cykelturen langs Vallensbæk Strand ind til SimCorps hovedsæde i København.


Læs også...

Får du en advarsel, så råder PROSA altid til, at du gør indsigelser, hvis noget er åbenlyst forkert eller ikke giver mening.

Nogle af de store sprogmodeller ser ud til at modstå at blive slukket og vil endda sabotere nedlukning. Det oplevede forskere, som forsøgte at teste…

AI-agenter kan lave fejl. Den stigende brug af AI kan således udløse det næste store forsikringseventyr. I hvert fald, hvis man skal tro Rune Kvist…

Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV og finder ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere det obligatoriske…

Forskere har testet 11 store chatbots. De "pleaser" i langt højere grad, end mennesker gør, og de fremmer oftere brugerens adfærd, selv hvis den var…

Yasmin er 22, går på 3. semester og har valgt Multimedielinjen på erhvervsakademiet Zealand i Køge, fordi hun gerne vil arbejde kreativt med content

Kiwi er 29 år og studerer Multimediedesign på Erhvervs­akademiet Zealand i Køge og vil gerne arbejde med programmering.

Thomas er 47 år, og studerer til datamatiker på 3. semester på Zealand.

Catrine er 23 år, går på 3. semester på Multimedielinjen på Zealand, og drømmer om at arbejde som fotograf

Alberte er 23 år, studerer Multimediedesign på Zealand og er interesseret i editorial design, magasiner, grafisk design og branding.