Internettet blev for alvor udbredt i befolkningen fra slutningen af 1990erne, mobiltelefonen fra omkring årtusindeskiftet og smartphonen efter Iphone kom på markedet i 2007.
Det er ikke engang 30 år.
Nu gennemsyrer de vores kultur og hverdag. De er vores vigtigste fixpunkt i arbejdslivet og ved busstoppestedet. Vores vindue til omverden og verden. På den måde føles det som om, det har været sådan en evighed..
Det kan være meget svært at se en film fra 1980erne, og forstå, hvad de dog fik tiden til at gå med dengang.
Hvordan kunne de arbejde uden Outlook?
Hvordan holdt de løbende kontakt med omverden og venner uden mobil?
Hvordan kunne de navigere og få svar uden Google?
Verden anno dengang var ikke konstant opdateret om blodtryk, antal daglige skridt, eller vejret i Paris nu og 14 dage frem. Vi er på få år landet totalt i nuet – ja, vi surfer og scroller og deler og liker os rundt i hele verdens nu!
Der er stadig behov for at udtænke, men ikke i samme grad at tænke. Så at sige. Mange brancher vil blive berørt. Mange jobs.
For 30 år siden var timenyhederne i Radioavisen eller udsendelser på CNN det tætteste, vi kom på live opdateringer fra resten af verden. Og de var redigerede af andre – ikke sammensatte selv efter behov, ekkokammer og interesser.
Et indlysende spørgsmål, som ingen helt har regnet på, måske fordi det ikke kan beregnes, er om verden så er blevet et bedre sted af den grund?
Det kan være svært ikke at finde de mørktonede briller frem. Der er klimaforandringer, befolkningsvækst, biodiversitetskollaps, krig og så meget andet dystert – men om det nødvendigvis kan kobles sammen med den digitale revolution, er nok et spørgsmål, hvor svaret afhænger mest af personens holdning.
Har digitaliseringen af vores liv og virkelighed gavnet os – eller har det blot fremrykket den apokalyptiske skæringsdato med flere århundreder?
Det digitale har uden tvivl været en enorm vækstmotor og forandrer, som næppe er set siden, at de første dampmaskiner kickstartede industrialiseringen og bogtrykkerkunsten lagde fundamentet til massekommunikation.
Verden under ét er massivt meget rigere, meget mere forbunden, og voldsomt meget klogere, dygtige og oplyst. Det handler ikke om fordelingen, men om det samlede billede.
For første gang ser teknologien ud til at automatisere kognitive funktioner og kreativitet og vende den traditionelle model med automatisering af rutineopgaver på hovedet.
- Tænketank til rådgivning om AI til de britiske politikere
Forskere: Sæt udvikling på pause!
Alligevel er det som om, at alt er accelereret uoverskueligt siden november, da ChatGPT overtog verdensscenen og ruskede voldsomt op i AI-debatten og Ai-kapløbet.
Pludselig er der AI-nyheder her, der og alle vegne. Alt er i spil, under forandring, bliver forsket i, og tilsat steroider, fornemmer man næsten – og nedenunder lurer lige dele frygt for konsekvenserne, samt begejstring for potentialet.
I ansete British Medical Journal Global Health advarer sundhedseksperter fra England, USA, Australien og en række andre lande, om at AI kan ødelægge helbredet for millioner af mennesker og er en potentiel trussel, hvis ikke vi sætter udviklingen på pause, til der er regulering på plads.
Forfatterne skriver blandt andet ifølge The Guardian:
"Når det kombineres med den hurtigt forbedrede evne til at ændre eller fordreje virkeligheden med deep fakes, kan AI-drevne informationssystemer yderligere undergrave demokratiet ved at forårsage et generelt sammenbrud i tillid eller ved at drive social splittelse og konflikt med deraf følgende konsekvenser for folkesundheden".
De advarer samtidig om de fysiske og psykiske konsekvenser af mulig massearbejdsløshed:
"Selvom der ville være mange fordele ved at afslutte arbejdsformer, der er gentagne, farlige og ubehagelige, ved vi allerede, at arbejdsløshed er stærkt forbundet med negative helbredsresultater og adfærd".
Forfatterne påpeger, at:
"Vi forsøger nu at skabe maskiner, der er langt mere intelligente og kraftfulde end os selv. Sådanne maskiners potentiale til at anvende denne intelligens og kraft, bevidst eller ej og på måder, der kan skade eller undertvinge mennesker, er reelt og skal overvejes. Med eksponentiel vækst i AI-forskning og -udvikling lukker vinduet med muligheder for at undgå alvorlige og potentielt eksistentielle skader".
Tankelæser – der virker!
Andre interessante historier er, blandt andet, hvordan en AI-dekoder har hjulpet Dr. Alexander Huth, neuroscientist, og hans team på University of Texas i Austin, med at ”læse tanker”.
Ved at køre forsøgspersoner 15 timer gennem en MR-scanner, hvor personerne lytter til podcasts, som forskerne kan følge med i på en udskrift undervejs, har forskerne kortlagt hvilke ord og tanker i hvilke dele af hjernen, som hører sammen. Da forskerne sidenhen scannede hjernen på personerne, mens de så en film, kunne de følge skræmmende godt med i handlingen bare ved at se scanningsbillederne.
Udsigterne er igen en blanding af mareridt og fantastiske. Metoden er helt ny, ufærdig, individuel, og tænkt til at hjælpe patienter som har mistet muligheden for at kommunikere – men i hænderne på diktatorer, hemmeligt politi og det fri marked kan den med tiden også løbe langt ud ad en forfærdelig tangent.
Som Alexander Huth i øvrigt påpeger i en Podcast om emnet, så kan man teknisk set let nå et punkt, hvor man scanner hjerner med samme lethed, som man i dag måler ilt-indhold i blodet.
Og sådan er det med alt omkring AI.
Det er Ying og Yang på en og samme tid. Også hvis man tænker AI ind i våbensystemer, hvad de fleste forsvar sikkert allerede gør.
Ingen tvivl om, at vi står midt i en storm, tsunami eller samfunds-revolution alt efter smag og behag. En af de væsentligste diskussioner er, hvilke effekter det vil have på samfund og arbejdsmarked. Det nyskabende ved de ai genererede sprogmodeller som ChatGPT er nemlig, at de æder sig ind på det kreative område. Det er ikke længere blot maskinkraft, men at udfylde huller, som ellers kræver tankekraft.
Hvad betyder det for fremtidens jobs – og hvem og hvor mange bliver overflødige? De første hug er allerede taget. Uddannelsesfirmaer har oplevet stort fald på børserne – og mon ikke meget vil følge trop. Der er stadig behov for at udtænke, men ikke i samme grad at tænke. Så at sige. Mange brancher vil blive berørt. Mange jobs. Og måske efter lavinemodellen, hvor det pludselig går uoverskueligt stærkt, spreder sig og er potentielt ødelæggende.
Som en tænketank, der skal rådgive britiske politikere på området skrev i sin rapport for nylig:
"For første gang ser teknologien ud til at automatisere kognitive funktioner og kreativitet og vende den traditionelle model med automatisering af rutineopgaver på hovedet. AI kan forårsage superstjerneeffekter på steroider: Taylor Swift kan drage fordel af millioner af personlige sange, der skabes af AI'er ved hjælp af hendes stemme, eller en højtflyvende virksomhedsadvokat kan skalere hendes produktivitet med effektivt ubegrænsede praktikanter lige ved hånden".
"Funktionærjob - som advokatfuldmægtige eller grafiske designere, der udgør en uforholdsmæssig stor del af den britiske arbejdsstyrke, og især arbejdsstyrken i London - kunne automatiseres helt eller delvist ud af eksistens".
Deep fakes der er umulige at gennemskue bliver lette at lave. Hvordan kan vi så sikre, at den information, vi kan have tillid til, bliver udbredt og kendt?
- Ole Tange, politisk rådgiver
Tilliden er i fare – hvad skal vi gøre?
I PROSA indrømmer it-ekspert og politisk rådgiver Ole Tange, at han er mere forpustet af tempoet i udviklingen, end han selv havde spået.
·- Jeg gættede oprindeligt på, at det ville tage 1-2 år før vi havde en sprogmodel ala Chatgpt, som vi selv kunne downloade og køre selv på vores pc. Nu fem måneder senere har vi den faktisk. Det vil sige, den kan bruges og integreres i programmer, der behandler fortrolige data. Der er et før og efter ChatGPT, men dette kan vise sig at være endnu mere brugbart i praksis, gætter han.
Vi står nemlig i princippet med værktøj mellem hænderne, som kan skrive vores dokumenter, komponere vores musik, generere fotos, og hjælpe med at programmere det, vi ønsker. Eller vi er hvert fald godt på vej.
- Resultatet bliver næppe så godt, som de bedste. Men bedre end middelmådigt. Det er ikke skabende. Men det trækker på kolossale beregninger, som gør, at det kan udfylde huller og lave noget genkendeligt, siger Ole Tange.
For ham at se er den helt store udfordring at bevare tilliden i samfundet - der er nemlig en risiko for, at det bliver en verden af misinformation, hvor AI kan generere historier og velproduceret "dokumentation", der ved første øjekast er overbevisende.
- Hvad kan vi have tillid til? Når det er nemt at sætte ting ind i nye sammenhænge med disse værktøjer. Deep fakes der er umulige at gennemskue bliver lette at lave. Hvordan kan vi så sikre, at den information, vi kan have tillid til, bliver udbredt og kendt. Hvordan kan vi vide at vi kan have tillid til dem? Det bliver meget svært at være kildekritisk. Måske skal vi have et rating-system, hvor vi kan se, hvordan folk, som vi har tillid til, har rated en nyhed? siger Ole Tange.
Det er for ham at se en vigtig udfordring, som lovgivere og branchen sidder med.
- Og jeg håber inderligt, at lovgiverne lytter til branche og eksperter, fastslår han. Men erkender også, at tingene går så hurtigt, at forkert regulering kan vise sig at gøre mere skade end gavn, siger Ole Tange.
GDPR – en god fødselar
Om det er gode eller dårlige nyheder, skal være usagt – det vil morgendagen vel vise. I øjeblikket spår alle, og det er som bekendt svært, særligt når det handler om fremtiden.
En god nyhed er dog ifølge Ole Tange, GDPR, som fylder fem år den 25. maj.
- GDPR har været til det gode. Heldigvis fik vi den store pakke i 2018 og det har betydet, at vi har fået ryddet op. Det virker. For sagen er, at der har været så meget data og personinformation, som er blevet ophobet og gemt uden grund, siger Ole Tange.
Han kan godt se, at det er bøvlet for mange, når de skal gennemgå kurser og procedurer for at kunne leve op til GDPR. Men der er et før og efter, og vi skal som samfund og borgere ifølge Ole Tange være glade for det efter. Ikke mindst fordi, det faktisk udløser så store bøder og sanktioner, at bryde reglerne, at de bliver taget alvorligt.
- Tidligere havde man måske regler, men de var dyrere at følge end den bøde et brud udløste. Det er heldigvis ændret - omend der stadig er brådne kar, som betragter risikoen for at blive opdaget som enhver anden risiko i deres risikostyring, siger han.
Ole Tange fortsætter:
- Datatilsynet er opmærksom på, at det kan være bøvlet for SMV'er, og arbejder på at få lavet nemmere vejledninger til de, der ikke udgør den store privatlivstrussel for borgerne, siger han.