”Hvis det bliver bygget rigtigt, så vil man som borger kunne få et certifikat, som dokumenterer, at man er over 18 år, men uden at man kan se, hvem borgeren er. ”, gætter IT-politiske rådgiver Ole Tange.

PRIVACY

Aldersverifikationen kommer – og det samme gør nok brugen af VPN for at omgå den

I England steg antallet af downloads af VPN tusindfold, da landet 26. juli indførte alderskontrol for at tilgå pornografisk indhold. Briterne ville omgå verifikations­kravene og registrering af deres vaner. Det samme kan ske i Danmark, når vi næste år også indfører aldersverifikation i EU, spår PROSAS IT-politiske rådgiver.

Næste år træder en række nye regler om begrænsning og kontrol med digital adfærd i EU i kraft.

Derfor indfører Danmark også en digital tegnebog i 2026, som skal gøre det muligt at kunne aldersverificere sig for borgere, så de fremover kan få adgang til at tilgå forskelligt indhold, herunder pornografi.

Digitaliseringsministeriet har meddelt, at dog ikke betyder, at det vil blive registreret, hvilke sider, den enkelte har søgt adgang til.

”Hvis det bliver bygget rigtigt, så vil man som borger kunne få et certifikat, som dokumenterer, at man er over 18 år, men uden at man kan se, hvem borgeren er. Det er også vigtigt, at når certifikatet bruges, at der så ikke lige bliver ”ringet hjem” til en central server. Da certifikatet er anonymt, vil man kunne låne certifikatet ud til ”lillebror”, der ikke er gammel nok”, gætter IT-politiske rådgiver Ole Tange.

”Målet er, at det skal kunne bruges i hele EU – lige som fysisk kørekort, som man kan vise til andre uden at myndighederne bliver informerede om det”, fortsætter Ole Tange.
Han henviser til, at man i England, har en anden model, der kræver fuld identifikation:

”Det ønsker jeg ikke, at vi kopierer. Så vil det nemlig være en overvågningsmaskine. Og jeg forstår til fulde, at briterne mange steder sætter hælene i.”, siger han.

Ole Tange er dog generelt ikke begejstret for løsningen, da den i følge ham vil give ”bøvl”.

”Hvis målet er at beskytte børn mod ubehageligt indhold, så er en ”parental kontrol” app nok en nemmere løsning. Det giver samtidig en anledning til at tale med barnet om, hvorfor man laver beskyttelsen.”, mener Ole Tange.
 

Sker det spår jeg, at folk vil gøre som i andre censurglade lande og bruge Tor-browseren for på den måde at omgå censuren.


Engelske erfaringer
England indførte krav om aldersverifikation den 26. juli for at tilgå kontroversielt og pornografisk indhold på nettet. Og som nævnt en kontrol, hvor man kan se, hvad den enkelte ønsker at tilgå for sider.

Det har samtdig haft en række sideeffekter, hvor selv Wikipedia krævede aldersverifikation, og som  Wikipedea forgæves forsøgte at gå rettens vej for at omstøde.

”Det omfatter ikke kun porno, men også videoer af lokale demonstrationer. Selv billeder af ”Den store Havfrue” fra Dragør Fort blev fjernet”, siger Ole Tange.

At kravet om aldersverifikation havde en umiddelbar effekt i England kunne aflæses i appstores. I ugerne efter blev VPN-apps de mest søgte og downloadede. Altså muligheden for at omgå nationale krav ved at være knyttet til en server i udlandet, og dermed omgå kravet og registreringen.

VPN står for Virtuelt Privat Netværk, og er en teknologi der skaber en sikker, krypteret forbindelse mellem din enhed og internettet.

”Hvis VPN er nok til at omgå begrænsningen, tror jeg også, det vil ske her”, gætter Ole Tange.

Mange VPN-udbydere, som eksempelvis PROTON, kræver dog betaling for ydelsen. Og en betaling af VPN, kan spores.

”Hvis myndighederne vil aflive den mulighed, så kan man forestille sig, at de vil gøre det forbudt at købe den ydelse. Og hvis betalingen sker digitalt, så er det ikke urealistisk, at de kan lave den begrænsning. De kan formodentlig også kræve VPN-apps, der ikke er godkendte, fjernet fra app-store”, siger den IT-politiske rådgiver.

”Sker det spår jeg, at folk vil gøre som i andre censurglade lande og bruge Tor-browseren for på den måde at omgå censuren,” fastslår Ole Tange.

VPN – vær virtuelt i et andet land
En VPN kan løse mange forskellige opgaver. I forbindelse med krav om aldersverifikation handler det dog om at få det til at se ud, som om man befinder sig i et andet land. Det kan dog også handle om anonymitet og krypteret forbindelse mellem server og bruger.

”Der findes virksomheder, som specialiserer sig i at lave lister over de IP-adresser, der bruges af VPN-udbydere. Det kan de f.eks. gøre ved at købe et VPN-abonnement og kortlægge alle de IP-adresser, som de kan komme ud via hos udbyderen. Sådanne lister bliver eksempelvis brugt af DR. DR har købt rettigheder til at streame film til danskere, men er samtidig forpligtet til at blokere så godt som muligt for IP-adresser, som bruges af udlændinge. Derfor kan man i Danmark streame DR uden login, men ikke hvis ens IP-adresse er på listen over VPN-servere”, forklarer Ole Tange.

Det betyder ifølge den IT-politiske rådgiver, at hvis man tror, man kan bruge sin VPN til at se DR’s livekanaler fra et hotelværelse i Milano, så risikerer man at bliver skuffet.

”Vil man undgå at dele IP-adressen med andre VPN-brugere – og dermed undgå at komme på blokeringslisten, skal man bruge sin egen VPN-server. Det kan man gøre ved at leje en virtuel maskine i Danmark og selv installere VPN-software på den. Flere udbydere tilbyder også en dedikeret IP-adresse mod et ekstra gebyr. Kort sagt: Skal man se DR fra udlandet, er løsningen at leje en egen VPN-server i Danmark”, siger han.

Ole Tange påpeger dog, at hvis man vil undgå aldersverifikation, for så bør VPN-serveren være placeret uden for EU.

Hvis en service koster penge, og dit betalingskort er dansk, så kan servicen gætte på, at du nok i virkeligheden er dansker, selvom din IP-adresse er fra Rusland

 

VPN, SMS, betalingskort og login
I følge Ole Tange får VPN ikke nødvendigvis en tjeneste til at tro, at du er i et andet land, hvis du logger ind. Mange tjenester kræver nemlig, at man bekræfter sin konto via SMS ved oprettelsen, og her afslører telefonnummeret, hvilket land man reelt tilhører.

Derfor kan det i visse tilfælde være nødvendigt også at have et telefonnummer fra det land, man ønsker at fremstå som værende i.

”Noget tilsvarende gør sig gældende for betaling: Hvis en service koster penge, og dit betalingskort er dansk, så kan servicen gætte på, at du nok i virkeligheden er dansker, selvom din IP-adresse er fra Rusland”, siger han.

”Hvis aldersverifikation bliver udbredt og irriterende, så spår jeg, at der vil være flere, som vil tilbyde virtuelle telefonnumre og VPN-servere i lande, hvor man ikke kræver aldersverifikation”, gætter han.

Den IT-politiske rådgiver henviser i øvrigt til følgende2 links:

• Hvor ser det ud til du er henne: ifconfig.co

•Er IP-adressen en VPN-server: ipapi.is


(”is_vpn”: true)

 


Læs også...

Sara Amini havde ingen masterplan om at ende i toppen af IT og ville faktisk hellere arbejde med mennesker end programmere. I dag er hun Group CIO for…

EU’s regler om løngennemsigtighed skulle egentlig være gennemført i Danmark denne sommer. Nu er fristen udskudt til 2027. Her får du overblik over,…

Der er simpelthen for meget på spil i forhold til vores sikkerhed og tryghed, når det kommer til regulering af AI. EU skal på banen nu, og ikke bare…

Efter år som softwareingeniør i store virksomheder fandt Peter Justesen noget i undervisningen på Erhvervsakademiet, han ikke havde forventet: En…

2027 kan resultere i bølger af AI-assisterede cyberangreb, og udviklingen er i det hele taget ude af kontrol. Senest har en amerikansk virksomhed ved…

BornHack startede i 2016 og er nu Danmarks største hackerfestival for såvel nørder som nybegyndere. Omkring 600 mennesker i aldre og med IT som fælles…

PROSABLADET har været i Lviv og mødt de ukrainske IT-folk, som i høj grad er med til at holde forsvaret af landet og økonomien kørende. Det er en…

Ved World Humanoid Robot Games i Kina overgik robotter menneskets verdensrekorder i såvel 100-meter løb som højdespring. Robotterne konkurrerede i 51…

Den russiske invasion var også en vitaminindsprøjtning til tech i Ukraine. Landet er på rekordtid blevet gennemdigitaliseret og har skabt noget af…

N-iX var allerede en succesfuld ukrainsk IT-virksomhed, da krigen brød ud. Men russernes fuldskala-angreb betød, at virksomheden har måttet hele…