Alle har ret til et godt arbejdsliv

For et års tid siden fik Kari Pedersen et fotoalbum foræret af sin mor.

Albummet indeholdt barndomsbilleder, og lige midt på forsiden var et foto af Kari, som yngre end et år gammel var med sin mor til møde hos fagforeningen SiD. Så måske er kampen for bedre vilkår på arbejdsmarkedet kommet ind med modermælken.

I hvert fald er den 34-årige softwareudvikler en af de unge, som har valgt at være fagligt aktiv. Via sit medlemskab i PROSA arbejder Kari især for at sætte fokus på studerende og nyuddannedes vilkår. Og så kæmper Kari imod diskrimination på arbejdsmarkedet – en kamp, som bør kæmpes på lige fod med overenskomster, pension og arbejdstid.

Der er ifølge Kari Pedersen generelt på de danske arbejdspladser og specielt i it-branchen behov for at sætte fokus på forskelsbehandling på grund af køn og seksuel orientering.

Kari er nonbinær, og familien består af tre voksne og et fælles barn på seks måneder. Den faglige kamp for LGBT+-rettigheder og mod diskrimination blev antændt af konkrete episoder i studietiden.
– Jeg har selv oplevet diskrimination på mit studie, og jeg har set andre blive diskrimineret og chikaneret. Næsten samtidig satte PROSA en undersøgelse af seksuel chikane og kønsdiskrimination i gang. Dér vidste jeg, at PROSA var min fagforening, siger Kari Pedersen, der netop er startet i et nyt job som softwareudvikler hos Magenta i Aarhus.

Forskelsbehandling

Kari bruger pronomenet ’hen’. Netop det har Kari på en tidligere arbejdsplads oplevet at få italesat ved en MUS-samtale med sin leder. Her lød beskeden, at man ikke bare selv kan bestemme, hvordan man vil omtales.
– Prøv at mærke efter, hvordan du ville have det med, at noget så fundamentalt, som hvem man er, bliver påtalt af din leder, siger hen.

Derfor er kampen for minoriteters rettigheder ikke en, som burde ligge langt fra fagbevægelsens udgangspunkt, mener Kari Pedersen:
– Det at være en del af fagbevægelsen handler jo om retten til at have et godt liv på arbejdsmarkedet. At der er nogle, der er villige til at gå ud og undersøge de problemer, der er. PROSA ville faktisk gøre noget ved den forskelsbehandling, jeg mødte på studiet. Det er superfedt at opleve, at der er nogle, der har ens ryg. Nogle, der er villige til at kaste tid, energi og ressourcer ind i at hjælpe en med ens problemer og sikre, at ens vilkår er i orden. Og så fandt jeg et fællesskab blandt unge i fagbevægelsen, der drømmer om at gøre verden til et bedre sted.

Mere end én stemme

Allerede fra det første møde i PROSA tog Karis faglige kamp fart. Det, som begyndte med et par møder i kvindenetværket, førte lynhurtigt mere fagligt arbejde med sig.

I dag sidder Kari i PROSAs hovedbestyrelse, i PROSA/VESTs bestyrelse og er aktiv i PROSA UNG. Derudover er Kari også medlem af LGBT+ Danmarks hovedbestyrelse. Hen har også uddannet sig til LGBT+-meningsdanner gennem FIU-Ligestilling og har her lært at skrive det skarpe debatindlæg, holde levende, engagerende oplæg og bruge sin stemme aktivt i debatten.

Det kræver nemlig mere end én enkelt stemme at skabe forandringer. Og det har fagbevægelsen.
– Jeg kan jo arbejde alt det, jeg overhovedet har lyst til, for at få det her til at ske. For at få stoppet diskrimination. Men jeg er bare mig. Og det er det, der er styrken ved fagforeninger. PROSA har jo 15.000-16.000 medlemmer, og det er superfedt at kunne mobilisere det, siger Kari Pedersen og fortsætter:
– I PROSA er der ikke specielt langt til at få indflydelse. Hvis man taler godt for sin sag, kan man få PROSA til at arbejde for de ting, man som medlem synes er vigtige.

For Kari Pedersen er der ingen tvivl. Kampen mod kønsdiskrimination og diskrimination af minoriteter på arbejdspladserne er en kamp, som fagbevægelsen anno 2022 skal kæmpe. Alt for mange mennesker slås i det daglige, fordi de ikke lige passer ind i normerne på en arbejdsplads.
– Det er alle former for diskrimination, der er et problem her. Ligesom vi ikke skal slides ned fysisk, skal vi heller ikke slides ned psykisk, og det bliver man, hvis man bliver udsat for diskrimination på sin arbejdsplads. Det er desværre lidt en overlevelseskamp for mange queer-personer. Jeg synes, det er en af fagbevægelsens vigtigste opgaver at sikre, at vi har et godt arbejdsliv, og at vi bliver behandlet ordentligt, siger hen.

Kari Pedersen er glad for, at kønsdiskrimination er på dagsordenen i PROSA, og oplever også, at andre dele af fagbevægelsen har fokus på emnet. Men der er lang vej endnu. Derfor bliver hen ved med at insistere på, at problemerne med kønsdiskrimination skal til debat.

For diskrimination og forskelsbehandling forsvinder ikke af sig selv. Det skal italesættes, og der skal laves oplysning, påpeger Kari Pedersen og opfordrer til samarbejde på tværs af fagforeningerne og mellem fagforeninger og arbejdsgivere, så man sammen finder løsninger.
– Det skal ikke være noget særligt. Det skal ikke være noget, vi gør, fordi det er en mærkesag. Det skal være noget, vi gør, fordi det er det rigtige at gøre.