Medlemsvækst på 1,5 % - potentialet er ti

PROSA bliver hvert år lidt større. For hvert år kommer mellem 1.200 og 1.400 nye medlemmer kommer til.

Men selv om medlemsfremgang i udgangspunktet altid er en positiv fortælling, kunne den være endnu bedre, påpeger Henrik Jacobsen. Han er forbundssekretær i PROSA og arbejder med hvervning og fastholdelse af medlemmer, og så sidder han også i FH’s organiseringsudvalg.
– Det er rigtigt, at vi vokser med 1,5 procent om året. Men it-markedet vækster med ti procent, konstaterer han.

Så der er et potentiale for endnu flere medlemmer, og derfor har PROSA søsat et medlemsprojekt, som skal gøre fagforeningen klogere på, hvorfor man ikke samler alle potentielle medlemmer op, og hvorfor cirka 1.000 medlemmer hvert år forlader fagforeningen.
– Vi har haft et øjebliksbillede af medlemsfremgangen, men det er aldrig blevet stykket sammen til det store, forkromede overblik. Det er det, vi nu vil gøre, forklarer Henrik Jacobsen.

PROSA har en god indmeldelsesrate, men mange melder sig også ud.
– Det ville være rart, hvis vi kunne få sat en prop i hullet. Vi kan ikke blive ved med at hive folk ind og så miste dem igen, siger forbundssekretæren.

Derfor har PROSA taget et nyt værktøj i brug. Det nye Business Intelligence-­system skal danne et solidt og mere omfattende datagrundlag, der skal sikre et bedre fundament i arbejdet med hvervning og fastholdelse.
– Endemålet er selvfølgelig at få flere medlemmer. Men det handler også om, at data skal bruges til at blive mere effektiv og præcis og minimere mængden af tilfældigheder i medlemsarbejdet. Sådan så vi kender vores målgrupper, forklarer konsulent Toke Skou Larsen, der arbejder med udviklingen af det nye BI-system.

Og der er nok at tage fat på.
– Der er en del analyser, der skal iværksættes. Både om vores tilbud, om vores kommunikation med medlemmerne og om PROSAs brand, siger Toke Skou Larsen.

What’s in it for me?

PROSA håber på, at medlemsanalyser og større samlede datamængder kan sikre mere indsigt i, hvad medlemmerne ønsker og efterspørger. Måske kan BI-­systemet også give svaret på, hvorfor medlemmerne i aldersgruppen 30-35 år er svære at holde på, og hvorfor kun 150 datamatikere på uddannelsen i Aarhus melder sig ind i PROSA, hvis potentialet måske er 400.

Henrik Jacobsen peger også på en gruppe, som spiller en særlig, men måske overset, rolle. De medlemmer, der ikke rigtig bruger fagforeningen. Det kunne være, at de i højere grad skulle mindes om, hvorfor det fortsat giver mening at være medlem. For eksempel kæmper og vinder PROSA mange juridiske sager for medlemmerne ude på landets it-arbejdspladser. Men alle de andre medlemmer ved det ikke, og de ved måske heller ikke, hvad de ellers har ud af at være medlem. Og så kan det forsvinde lidt ud i det uvisse, hvorfor man skal forblive medlem.
– Vi er ikke gode nok til at svare medlemmerne ”what’s in it for me”?. Vi skal blive bedre til at synliggøre, hvad man kan bruge en fagforening til. Fortælle, at vi er der faktisk for dig. Har du et behov, så er vi der, konstaterer Henrik Jacobsen.

Selv om opgaven, som PROSA står over for, er krævende, er den også nødvendig, understreger forbundssekretæren. Måske skal kontaktformerne med medlemmerne opdateres, efter man under corona fandt ud af, at onlinemøder i mange tilfælde er et fint alternativ.
– Det bør jo være sådan, at hvad der passer bedst for medlemmerne, passer også bedst for os. Vi er nødt til at gøre noget mere for at imødekomme medlemmernes behov, siger han.

Og arbejdet med at blive skarpere på medlemmernes ønsker og behov handler om mere og andet end blot selve medlemstallet.
– Jo flere medlemmer man har, jo stærkere et politisk mandat har man i forhandlinger. Og jo flere medlemmer der er, jo flere penge er der til at skabe nye tilbud til medlemmerne. Endelig er det jo synd, at vi putter med det, når vi har et rigtig godt produkt, konstaterer Toke Skou Larsen.