fastholdelse

Medlemsvækst på 1,5 % - potentialet er ti

PROSA vil have bedre indblik i, hvad der får medlemmer til at melde sig ind – og ud.

PROSA bliver hvert år lidt større. For hvert år kommer mellem 1.200 og 1.400 nye medlemmer kommer til.

Men selv om medlemsfremgang i udgangspunktet altid er en positiv fortælling, kunne den være endnu bedre, påpeger Henrik Jacobsen. Han er forbundssekretær i PROSA og arbejder med hvervning og fastholdelse af medlemmer, og så sidder han også i FH’s organiseringsudvalg.
– Det er rigtigt, at vi vokser med 1,5 procent om året. Men it-markedet vækster med ti procent, konstaterer han.

Så der er et potentiale for endnu flere medlemmer, og derfor har PROSA søsat et medlemsprojekt, som skal gøre fagforeningen klogere på, hvorfor man ikke samler alle potentielle medlemmer op, og hvorfor cirka 1.000 medlemmer hvert år forlader fagforeningen.
– Vi har haft et øjebliksbillede af medlemsfremgangen, men det er aldrig blevet stykket sammen til det store, forkromede overblik. Det er det, vi nu vil gøre, forklarer Henrik Jacobsen.

PROSA har en god indmeldelsesrate, men mange melder sig også ud.
– Det ville være rart, hvis vi kunne få sat en prop i hullet. Vi kan ikke blive ved med at hive folk ind og så miste dem igen, siger forbundssekretæren.

Tema:

Denne artikel er en del af et tema om fagbevægelsens fremtid.

Fortidens sejre vinder ikke fremtiden
Medlemsvækst på 1,5% - potentialet er ti
Alle har ret til et godt arbejdsliv
Når arbejdsgiveren gemmer sig i en app

Derfor har PROSA taget et nyt værktøj i brug. Det nye Business Intelligence-­system skal danne et solidt og mere omfattende datagrundlag, der skal sikre et bedre fundament i arbejdet med hvervning og fastholdelse.
– Endemålet er selvfølgelig at få flere medlemmer. Men det handler også om, at data skal bruges til at blive mere effektiv og præcis og minimere mængden af tilfældigheder i medlemsarbejdet. Sådan så vi kender vores målgrupper, forklarer konsulent Toke Skou Larsen, der arbejder med udviklingen af det nye BI-system.

Og der er nok at tage fat på.
– Der er en del analyser, der skal iværksættes. Både om vores tilbud, om vores kommunikation med medlemmerne og om PROSAs brand, siger Toke Skou Larsen.

What’s in it for me?

PROSA håber på, at medlemsanalyser og større samlede datamængder kan sikre mere indsigt i, hvad medlemmerne ønsker og efterspørger. Måske kan BI-­systemet også give svaret på, hvorfor medlemmerne i aldersgruppen 30-35 år er svære at holde på, og hvorfor kun 150 datamatikere på uddannelsen i Aarhus melder sig ind i PROSA, hvis potentialet måske er 400.

Henrik Jacobsen peger også på en gruppe, som spiller en særlig, men måske overset, rolle. De medlemmer, der ikke rigtig bruger fagforeningen. Det kunne være, at de i højere grad skulle mindes om, hvorfor det fortsat giver mening at være medlem. For eksempel kæmper og vinder PROSA mange juridiske sager for medlemmerne ude på landets it-arbejdspladser. Men alle de andre medlemmer ved det ikke, og de ved måske heller ikke, hvad de ellers har ud af at være medlem. Og så kan det forsvinde lidt ud i det uvisse, hvorfor man skal forblive medlem.
– Vi er ikke gode nok til at svare medlemmerne ”what’s in it for me”?. Vi skal blive bedre til at synliggøre, hvad man kan bruge en fagforening til. Fortælle, at vi er der faktisk for dig. Har du et behov, så er vi der, konstaterer Henrik Jacobsen.

Vi skal blive bedre til at synliggøre, hvad man kan bruge en fagforening til. Fortælle, at vi er der faktisk for dig. Har du et behov, så er vi der
- Henrik Jacobsen, forbundssekretær i PROSA

Selv om opgaven, som PROSA står over for, er krævende, er den også nødvendig, understreger forbundssekretæren. Måske skal kontaktformerne med medlemmerne opdateres, efter man under corona fandt ud af, at onlinemøder i mange tilfælde er et fint alternativ.
– Det bør jo være sådan, at hvad der passer bedst for medlemmerne, passer også bedst for os. Vi er nødt til at gøre noget mere for at imødekomme medlemmernes behov, siger han.

Og arbejdet med at blive skarpere på medlemmernes ønsker og behov handler om mere og andet end blot selve medlemstallet.
– Jo flere medlemmer man har, jo stærkere et politisk mandat har man i forhandlinger. Og jo flere medlemmer der er, jo flere penge er der til at skabe nye tilbud til medlemmerne. Endelig er det jo synd, at vi putter med det, når vi har et rigtig godt produkt, konstaterer Toke Skou Larsen.


Læs også...

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…

Hobbyuddannelser i tech kun for piger og fællesskaber for tech-kvinder skal ændre på, at kun 25 procent af it-specialisterne i Estland er kvinder. Det…

Estiske iværksættere har skabt en online-uddannelse uden lærere, som på 12 måneder skal hjælpe med at uddanne it-specialister til virksomhederne.…