Bag om Folkemødet

En knust skærm på en nexus6 mobiltelefon. Det er det konkrete minde, jeg har fra folkemødet 2016. Skaden ligner et sort, imploderet hul. 

Jeg brugte telefonen til at tage fra mod en bornholmsk klippevæg, da jeg snublede over en sten. 

Jeg kan ikke kan få data ud af den nu, fordi jeg har krypteret den langt ned i helvede og ikke kan indtaste koden på en død skærm, der ligner et forurenet hav af pixels i flammer. Den er død. 

Tilbage til virkeligheden. 

Folkemødet. Havnen i Allinge. Fyldt med patruljerende politi, der blandt andet brugte tiden på at forklare nogen klima-demonstranter, at de krænkede maskeforbuddet ved at være klædt ud som isbjørne.

Finansrådets skib fyldte mest, havde den bedste plads og en simpel dagsorden: Afskaf kontanterne - nu! 

Finansrådet er en interesseorganisation for pengeinstitutter og de havde som stort set alle andre hyret og overbetalt i forvejen højtbetalte værter fra DR og TV2 til at stå for deres debatter, blandt andre Jakob Illeborg, kommende frontmand til ‘Kontant’.

En af debatterne hed, manende og, fornemmede man, længselsfuldt: ‘Hvornår lukker den sidste filial?’

Til at diskutere det, havde man blandt andet inviteret Michael Busk-Jepsen fra finansrådet. Han er en erfaren embedsmand og mon ikke det er hans tidligere job som kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, der har ført ham til hertil? Anders Hvid var også med. Han er en af erhvers- og vækstministeriets og digitaliseringstyrelsens nyeste darlings, frisk fra Singularity University, Google og Amazons store, filosofiske projekt hvis endemål er at skabe en altvidende, AI-robot-gud, der enten redder os alle sammen eller slår os ihjel. De ved angiveligt ikke selv, hvordan det ender. 

Anders Hvid siger ‘uundgåeligt’ og ’disruption’ i stort set hver sætning, mens Michael Busk-Jepsen nikker ekstatisk. De er sikre på, at alt bankmæssigt er digitalt om højest to år…

Jan Sirich fra Nordea er noget mere forsigtig. Han tror stadig der er filialer i bankerne i fremtiden. Ihvertfald nogen stykker.

Imens sidder Marianne Vestergaard Nielsen fra ‘din E-hjælp’, et lille enkeltmandfirma, der prøver at redde de over 500.000 danskere, der ikke har nemID fra digital undergang, at få et par ord eller tre indført. De gamle elsker kontanter. De forstår ikke mobilepay og nemID og de er ikke digitale. Og de bliver det aldrig, siger hun. 

Jakob Illeborg kommer resten af panelet til undsætning: Jamen det er jo kun de gamle, det ændrer sig vel over tid?, jubler han, og de tre andre nikker og Anders Hvid siger disruption et par gange mere og alle smiler overbærende, da en dame fra publikum går igang med at forklare de problemer hun har med at få sit digitale liv til at gå op. Hun er jo gammel. Ingen grund til at høre efter…

PROSA er massivt tilstede på hele Folkemødet med en klar strategi: Deltage i alle debatter om privatliv og stille spørgsmål, og de kører rundt med christianiacykler og giver folk kurser i Digitalt Selvforsvar. Interessen er forbavsende stor, også for debatter om sessionslogning og overvågning(se billederne).

Undertegnede var selv moderator, beklageligvis ikke på Jakob Illeborgs lønniveau - til en debat om overvågning på arbejdspladsen med medvirkende fra PROSA, LO, HK og Dansk Sygeplejeråd

For sygeplejerskerne var det sidste strå, da regionerne i ramme alvor foreslog gps-overvågning på hver enkelt ansat. Det skulle kunne spare ni minutter om dagen…og HK handel beretter, at arbejdsgiverne nu sidder hjemme og holder øje med de ansattes pauser via videokameraer.

Der er ikke nogen fra Regionerne i panelet. Heller ikke digitaliseringstyrelsen er med. 

De holder jo deres egne debatter i egne telte med egne agendaer.

Min største oplevelse på Folkemødet 2016 kom fra en film. ‘Lo and Behold’, Werner Herzog seneste. Den blev vist i en pause mellem snak om deleøkonomier og kunstig intelligens og vi var ikke ret mange, der så den. Underligt nok, for den handler faktisk om internettet, om disruption, Elon Musk og Kunstig Intelligens….

I filmen forklarer en glad forsker, at i fremtiden, der vil computere kunne lave film til os. Han prøver at være venlig og siger, at det jo naturligvis ikke er sikkert, at de bliver ligeså gode som Herzogs? 

“Well of COURSE not!”, snerrer Herzog og i det øjeblik var det, som noget faldt på plads i mig, som om fornuften kom tilbage, som om virkeligheden igen blev konkret.

Måske var det derfor, jeg snublede lidt senere? Og måske skal man være glad for bornholmsk granit?


Læs også...

Jargon har i årevis samlet forklaringer på tech-forkortelser, it-udtryk og ord. Det er blevet til et ret massiv og enkelt opslagsværk over it-kultur…

Isak Juel Nielsen er 20 år og studerer datalogi på Syddansk Universitet.

I Estland vokser udviklingen derfor også nedefra, fordi de lytter oppefra. Det har gjort dem til verdensmestre i iværksætteri, og det har skabt…

PROSA oplever en tendens til at muligheden for hjemmearbejde blandt vores medlemmer indskrænkes. Regler om hjemmearbejde er langt de fleste steder et…

Lønsamtaler kan give sved på panden, men med den rette strategi kan du forlade chefens kontor med mere i lønningsposen. Mariam Senounou er jurist hos…

Man kan lære mange ting på skolebænken, men meget læring kommer også fra virkeligheden. Det har tre software design-studerende i den grad mærket på…

Microsoft vil starte en atomreaktor op igen for at give grøn strøm til deres datacentre, specielt dem med AI. Hvis det reelt går igennem, og de får…

En ny feature i et af Googles AI-værktøjer gør det muligt at lave en podcast på få minutter. Featuren er så nem at bruge, at den egentlig ikke behøver…

Millioner af udviklere verden over bruger hver dag JavaScript – men hvorfor er programmeringssproget blevet så populært? PROSAbladet har talt med…

Et nyt projekt indsamler danske stemmer for at sikre, at AI-løsninger fremover også kan tale med dialekter. Du kan også donere din stemme, skriver DR.…