Bag om Folkemødet

En knust skærm på en nexus6 mobiltelefon. Det er det konkrete minde, jeg har fra folkemødet 2016. Skaden ligner et sort, imploderet hul. 

Jeg brugte telefonen til at tage fra mod en bornholmsk klippevæg, da jeg snublede over en sten. 

Jeg kan ikke kan få data ud af den nu, fordi jeg har krypteret den langt ned i helvede og ikke kan indtaste koden på en død skærm, der ligner et forurenet hav af pixels i flammer. Den er død. 

Tilbage til virkeligheden. 

Folkemødet. Havnen i Allinge. Fyldt med patruljerende politi, der blandt andet brugte tiden på at forklare nogen klima-demonstranter, at de krænkede maskeforbuddet ved at være klædt ud som isbjørne.

Finansrådets skib fyldte mest, havde den bedste plads og en simpel dagsorden: Afskaf kontanterne - nu! 

Finansrådet er en interesseorganisation for pengeinstitutter og de havde som stort set alle andre hyret og overbetalt i forvejen højtbetalte værter fra DR og TV2 til at stå for deres debatter, blandt andre Jakob Illeborg, kommende frontmand til ‘Kontant’.

En af debatterne hed, manende og, fornemmede man, længselsfuldt: ‘Hvornår lukker den sidste filial?’

Til at diskutere det, havde man blandt andet inviteret Michael Busk-Jepsen fra finansrådet. Han er en erfaren embedsmand og mon ikke det er hans tidligere job som kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, der har ført ham til hertil? Anders Hvid var også med. Han er en af erhvers- og vækstministeriets og digitaliseringstyrelsens nyeste darlings, frisk fra Singularity University, Google og Amazons store, filosofiske projekt hvis endemål er at skabe en altvidende, AI-robot-gud, der enten redder os alle sammen eller slår os ihjel. De ved angiveligt ikke selv, hvordan det ender. 

Anders Hvid siger ‘uundgåeligt’ og ’disruption’ i stort set hver sætning, mens Michael Busk-Jepsen nikker ekstatisk. De er sikre på, at alt bankmæssigt er digitalt om højest to år…

Jan Sirich fra Nordea er noget mere forsigtig. Han tror stadig der er filialer i bankerne i fremtiden. Ihvertfald nogen stykker.

Imens sidder Marianne Vestergaard Nielsen fra ‘din E-hjælp’, et lille enkeltmandfirma, der prøver at redde de over 500.000 danskere, der ikke har nemID fra digital undergang, at få et par ord eller tre indført. De gamle elsker kontanter. De forstår ikke mobilepay og nemID og de er ikke digitale. Og de bliver det aldrig, siger hun. 

Jakob Illeborg kommer resten af panelet til undsætning: Jamen det er jo kun de gamle, det ændrer sig vel over tid?, jubler han, og de tre andre nikker og Anders Hvid siger disruption et par gange mere og alle smiler overbærende, da en dame fra publikum går igang med at forklare de problemer hun har med at få sit digitale liv til at gå op. Hun er jo gammel. Ingen grund til at høre efter…

PROSA er massivt tilstede på hele Folkemødet med en klar strategi: Deltage i alle debatter om privatliv og stille spørgsmål, og de kører rundt med christianiacykler og giver folk kurser i Digitalt Selvforsvar. Interessen er forbavsende stor, også for debatter om sessionslogning og overvågning(se billederne).

Undertegnede var selv moderator, beklageligvis ikke på Jakob Illeborgs lønniveau - til en debat om overvågning på arbejdspladsen med medvirkende fra PROSA, LO, HK og Dansk Sygeplejeråd

For sygeplejerskerne var det sidste strå, da regionerne i ramme alvor foreslog gps-overvågning på hver enkelt ansat. Det skulle kunne spare ni minutter om dagen…og HK handel beretter, at arbejdsgiverne nu sidder hjemme og holder øje med de ansattes pauser via videokameraer.

Der er ikke nogen fra Regionerne i panelet. Heller ikke digitaliseringstyrelsen er med. 

De holder jo deres egne debatter i egne telte med egne agendaer.

Min største oplevelse på Folkemødet 2016 kom fra en film. ‘Lo and Behold’, Werner Herzog seneste. Den blev vist i en pause mellem snak om deleøkonomier og kunstig intelligens og vi var ikke ret mange, der så den. Underligt nok, for den handler faktisk om internettet, om disruption, Elon Musk og Kunstig Intelligens….

I filmen forklarer en glad forsker, at i fremtiden, der vil computere kunne lave film til os. Han prøver at være venlig og siger, at det jo naturligvis ikke er sikkert, at de bliver ligeså gode som Herzogs? 

“Well of COURSE not!”, snerrer Herzog og i det øjeblik var det, som noget faldt på plads i mig, som om fornuften kom tilbage, som om virkeligheden igen blev konkret.

Måske var det derfor, jeg snublede lidt senere? Og måske skal man være glad for bornholmsk granit?


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…