wearables

Bedre kontrol med sundhedsapps

Etisk Råd sender nu en kraftig advarsel til brugerne af de populære mobilapps, smart-watches og fitnessarmbånd.

Etisk Råd sender nu en kraftig advarsel til brugerne af de populære mobilapps, smart-watches og fitnessarmbånd, der indsamler data om vores sundhedsvaner, og som går under det fælles navn ”sundheds-wearables”.

De indsamlede data kan omhandle alt fra brugerens motionsvaner og søvnrytme til blodtryk og stofskifte, men virksomhederne indsamler systematisk brugernes data og sælger dem videre, uden at forbrugerne er klar over det. Godt nok fremgår det i betingelserne for at bruge produkterne, men langt de fleste brugere accepterer uden at læse dem, påpeger Etisk Råd.

Og det kan få alvorlige konsekvenser, hvis virksomheder bruger og samkører data fra sundheds-wearables med andre data og laver en profil på dig, mener formanden for arbejdsgruppen bag rapporten, Lise von Seelen.
”Det nye ved Big Data er, at mange digitale data, som hver især ikke siger ret meget om os, kan sammenkøres til at give et yderst personfølsomt billede af det enkelte menneske”, siger hun.

Hun tilføjer, at firmaernes algoritmer kan finde mønstre og komme med mere eller mindre pålidelige data om vores sundhedstilstand eller dispositioner for at udvikle sygdomme i fremtiden. Desuden kan profilerne indeholde personfølsomme oplysninger om seksuel orientering, personlighed og intelligens.

Etisk Råd peger på, at sådanne profiler kan bruges til at skrue op for forsikringspriser eller frasortere jobansøgere.

Brugeren skal have kontrol over data

PROSA bakker op om Etisk Råds advarsler og opfordrer virksomhederne til at udvikle sundheds-wearables, der bygger på privacy-by-design. Det vil sige apps eller armbånd, der er krypteret, så det kun er brugeren selv, der kan åbne for de indsamlede data.

Ole Tange, der er it-politisk rådgiver i PROSA, peger på, at det i lande som Uganda er livsfarligt at blive registreret som homoseksuel, og at data om seksuel orientering derfor vil kunne bruges til afpresning eller forfølgelse.
”Problemet med alle de kendte produkter er, at data kan opsamles og misbruges uden dit vidende. Sådan behøver det ikke at være, men producenterne har valgt den løsning, fordi det er nemmest, og fordi de kan tjene penge på at indsamle og videresælge vores meget personlige data. De har aktivt fravalgt privacy-by-design”, siger Ole Tange.


Læs også...

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

996 beskriver en ny trend, hvor især AI-kapløbet får arbejdsgivere til at kræve 72 timers arbejdsuge af deres ansatte. De skal være som olympiske…

Vinteren har budt på mange historier om udviklingen i tech. Særligt tre nyheder nåede rundt i de fleste vestlige landes medier - og de handlede alle…

35-årige Will Stronge er en af verdens førende forskere inden for kortere arbejdstid. Han ser en klar trend mod at forkorte arbejdsugen flere steder i…

Redaktørens indspark: Det kan betale sig at kæmpe - selv mod giganter og måske mod AI-hype. Spørg selv Nanna fra ITU, Jens fra O2Skole og Audrey fra…

Mistral er en fransk AI-startup, grundlagt i 2023, og blandt Europas mest værdifulde AI-virksomheder med en anslået værdi på omkring 14 milliarder…

OS2skole har løsningerne til at erstatte Microsoft og Google i danske grundskoler med open source-værktøjer som f.eks. tekstbehandlingsprogrammer,…

Nanna Inie forsker i, hvordan AI bliver hypet gennem et sprog, som passer techgiganterne bag fint, men ikke forholder sig til, hvad teknologien kan…

FOSDEM er mødestedet hvor 8.000 IT-folk med kærlighed til fri software hvert år samles i Bruxelles for at netværke, få inspiration, høre de nyeste…

PROSAbladet får kritik for manglende forelæggelse og redigering af citat.