Big Data: Det skal bruges ... men hvordan?

Der er store muligheder i Big Data, men …
Sådan kan man opsummere paneldebatten under PROSA-arrangementet ’Big Data – privatliv eller forretning” på Folkemødet på Bornholm.

– Vi kan blive mere skarpe på personlig medicin. Men det har den bagside, at vi også kan identificere folk via data, og det kræver, vi får gjort noget ved lovgivningen, sagde Torben Dalgaard, direktør i Center for It, Medico og Telefoni, CIMT, Region H.

Rikke Hvilshøj fra Dansk IT ser også muligheder. Og problemer.

– Big Data giver først mening, når vi kan køre alle data sammen - det giver masser af ‘convenience’. Men politikerne er nødt til at forholde sig til de nye problemstillinger, der opstår, og borgerne er nødt til at lære at forholde sig kritisk til algoritmer. Og så handler det om at gøre databeskyttelsen bedre, sagde hun.

Thomas Birk fra Patientdataforeningen kan også godt se idéen bag Big Data, men han er bekymret over måden, den bruges på i sundhedssektoren.

– Der kan komme meget godt ud af brugen af sundhedsdata, men det skal gøres fornuftigt og anstændigt. Juraen i Danmark er skruet sådan sammen, at alle data fra journalerne lander i registre, hvor patienterne ikke længere har kontrol over dem. Data om alle danskere bliver delt ud og solgt 400 gange om året, og meget af den data er følsom, sagde han.

Udsigt til flere it-job

Executive Software Client Architect i IBM Peter B. Lange mener, at vi går store Big Data-tider i møde, især nu hvor det kan parres med kunstig intelligens.

– Det, der er sket, er, at vi har fået computere, som selv kan forstå data og kombinationen af det, og store datamængder er den revolution, vi har ventet på, sagde han.

Ole Tange, der er it-politisk rådgiver hos PROSA, er glad for udsigterne til nye job. Men også bekymret.

– Vi ser masser af job i Big Data, det er det nye guld. Men persondatadelen er den nye olie, og den forurener. Informationer, der først er sluppet ud, kan ikke trækkes tilbage igen. Hvordan sikrer vi, at de ikke slipper ud, hvordan kan vi undgå det?, sagde Ole Tange, der håber på Privacy by Design som en løsning på problemet.

Torben Dalgaard fra Region H mener, at vi er nødt til at tage flere chancer, hvis Danmark skal være med i udviklingen.

– Hvis man har et helt genom på en person, så ved man jo alt om vedkommende, og derfor skal data beskyttes. Men hvis vi skal have noget ud af det her, så er vi også nødt til at afprøve, hvad det kan - og det kræver nogle risikovillige patienter eksempelvis til udvikling af personlig medicin, sagde han og tilføjede, at i Rigshospitalets nuværende forsøg med supercomputeren WATSON har man nærmest spurgt om tilladelse hos hver enkelt patient.

Tillid er afgørende

Rikke Hvilshøj mener, at sager som den, hvor to ukrypterede cd’er endte i hænderne på kinesere, får borgernes tillid til at falde.

– Vi ser desværre, at det går galt alt, alt for tit for det offentlige. Tillid er en betingelse for, at borgerne vil give de her data, og jeg kan godt være bekymret for, at den er under pres, sagde hun.

IBM's Peter B. Lange var enig:

– 60 procent af borgerne vil gerne dele sundhedsdata. Men vi har også 30 procent, der ikke har tillid nok, og det er en barriere. Teknologien er der jo til at beskytte os rigtigt godt, men det er menneskelige faktorer, der spiller ind.

René Gade fra Alternativet anbefalede, at vi får styr på de etiske udfordringer, før vi går i gang:

– Jeg kan godt forstå utrygheden. Jeg kunne godt tænke mig, at vi investerede i løsninger, der løser problemerne med etisk håndtering af data, før vi går i gang med at slippe Big Data fri.

Ole Tange fra PROSA gentog, at løsningen ligger i Privacy by Design. Rigtigt implementeret kan det blive en konkurrencefordel.

– Hvordan undgår vi, at nogen kræver en chip i nakken, så vi kan se, hvor folk er hele tiden? Vi er nødt til at lave Privacy by Design, hvor man ikke følger personen, men selve informationen. Der begynder at pible nye teknologier frem, og her er en mulighed for Danmark for at være markedsledende. Hverken amerikanere eller kinesere har nogen respekt for folks data, så Europa kan spille en rolle der, og det gælder i den grad Danmark, lød hans opfordring.


Læs også...

På få minutter komponerede Ole Tange en PROSA-slagsang med tekst fra ChatGPT, og med musik, sang, beats og kor fra Udio.com. "Det fungerer, det er…

Natasha Friis Saxberg er en af de mest markante stemmer, når det handler om at sætte dagsordener inden for it og tech herhjemme. Hun er direktør for…

Selvom Anna igen og igen fortalte sine ledere, at den kode, hun og kollegerne arbejdede med, ikke var god nok, blev der ikke lyttet – men der blev…

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.

Den to-årige overenskomst for ansatte i staten er endelig forhandlet på plads for de enkelte organisationer. For ansatte på PROSAs overenskomst…

33-årige Ahmed Zewain drømte om at blive astronom eller astrofysiker, men i dag laver han AI-algoritmer. Han er god til matematik – ikke sådan…

Det er en leg at kode for Simon Moe Sørensen – men det er ikke nok, at du laver verdens flotteste kode, hvis du gerne vil være en succesfuld data…

Politisk rådgiver og talnørd hos PROSA, Ole Tange, giver her en hurtigt introduktion til kryptering.

Musk sagsøger ChatGPT, Instagram mest downloadede app, Netcompany-sagen ruller videre, flere får terapi af chatbots, Apple får kæmpebøde fra Vestager,…