Big Data: Det skal bruges ... men hvordan?

Der er store muligheder i Big Data, men …
Sådan kan man opsummere paneldebatten under PROSA-arrangementet ’Big Data – privatliv eller forretning” på Folkemødet på Bornholm.

– Vi kan blive mere skarpe på personlig medicin. Men det har den bagside, at vi også kan identificere folk via data, og det kræver, vi får gjort noget ved lovgivningen, sagde Torben Dalgaard, direktør i Center for It, Medico og Telefoni, CIMT, Region H.

Rikke Hvilshøj fra Dansk IT ser også muligheder. Og problemer.

– Big Data giver først mening, når vi kan køre alle data sammen - det giver masser af ‘convenience’. Men politikerne er nødt til at forholde sig til de nye problemstillinger, der opstår, og borgerne er nødt til at lære at forholde sig kritisk til algoritmer. Og så handler det om at gøre databeskyttelsen bedre, sagde hun.

Thomas Birk fra Patientdataforeningen kan også godt se idéen bag Big Data, men han er bekymret over måden, den bruges på i sundhedssektoren.

– Der kan komme meget godt ud af brugen af sundhedsdata, men det skal gøres fornuftigt og anstændigt. Juraen i Danmark er skruet sådan sammen, at alle data fra journalerne lander i registre, hvor patienterne ikke længere har kontrol over dem. Data om alle danskere bliver delt ud og solgt 400 gange om året, og meget af den data er følsom, sagde han.

Udsigt til flere it-job

Executive Software Client Architect i IBM Peter B. Lange mener, at vi går store Big Data-tider i møde, især nu hvor det kan parres med kunstig intelligens.

– Det, der er sket, er, at vi har fået computere, som selv kan forstå data og kombinationen af det, og store datamængder er den revolution, vi har ventet på, sagde han.

Ole Tange, der er it-politisk rådgiver hos PROSA, er glad for udsigterne til nye job. Men også bekymret.

– Vi ser masser af job i Big Data, det er det nye guld. Men persondatadelen er den nye olie, og den forurener. Informationer, der først er sluppet ud, kan ikke trækkes tilbage igen. Hvordan sikrer vi, at de ikke slipper ud, hvordan kan vi undgå det?, sagde Ole Tange, der håber på Privacy by Design som en løsning på problemet.

Torben Dalgaard fra Region H mener, at vi er nødt til at tage flere chancer, hvis Danmark skal være med i udviklingen.

– Hvis man har et helt genom på en person, så ved man jo alt om vedkommende, og derfor skal data beskyttes. Men hvis vi skal have noget ud af det her, så er vi også nødt til at afprøve, hvad det kan - og det kræver nogle risikovillige patienter eksempelvis til udvikling af personlig medicin, sagde han og tilføjede, at i Rigshospitalets nuværende forsøg med supercomputeren WATSON har man nærmest spurgt om tilladelse hos hver enkelt patient.

Tillid er afgørende

Rikke Hvilshøj mener, at sager som den, hvor to ukrypterede cd’er endte i hænderne på kinesere, får borgernes tillid til at falde.

– Vi ser desværre, at det går galt alt, alt for tit for det offentlige. Tillid er en betingelse for, at borgerne vil give de her data, og jeg kan godt være bekymret for, at den er under pres, sagde hun.

IBM's Peter B. Lange var enig:

– 60 procent af borgerne vil gerne dele sundhedsdata. Men vi har også 30 procent, der ikke har tillid nok, og det er en barriere. Teknologien er der jo til at beskytte os rigtigt godt, men det er menneskelige faktorer, der spiller ind.

René Gade fra Alternativet anbefalede, at vi får styr på de etiske udfordringer, før vi går i gang:

– Jeg kan godt forstå utrygheden. Jeg kunne godt tænke mig, at vi investerede i løsninger, der løser problemerne med etisk håndtering af data, før vi går i gang med at slippe Big Data fri.

Ole Tange fra PROSA gentog, at løsningen ligger i Privacy by Design. Rigtigt implementeret kan det blive en konkurrencefordel.

– Hvordan undgår vi, at nogen kræver en chip i nakken, så vi kan se, hvor folk er hele tiden? Vi er nødt til at lave Privacy by Design, hvor man ikke følger personen, men selve informationen. Der begynder at pible nye teknologier frem, og her er en mulighed for Danmark for at være markedsledende. Hverken amerikanere eller kinesere har nogen respekt for folks data, så Europa kan spille en rolle der, og det gælder i den grad Danmark, lød hans opfordring.


Læs også...

Nogle gange sker det, at arbejdsgiver føler behov for at overvåge sine ansatte. Men hvor går grænsen for overvågning på arbejdspladsen, og kræver…

201 studerende er i år blevet taget i at snyde med AI på fem af landets universiteter. Tendensen er den samme på den anden side af Øresund. I Sverige…

Francesca Tremulu gør status over 2025 i gamingbranchen. Et år der, desværre også stod i afskedigelsernes tegn. Der er brug for at reflektere over,…

Ny rapport, Techgiganternes hemmeligheder”, fra digitaliseringsministeriet viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem…

Ctrl+Alt+Reclaim er Europas første digitale retfærdighedsbevægelse af og for unge, de vinder stigende opbakning- Kravet er et opgør med big tech og at…

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…